Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 / 321 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Hefte - Historiske Bidrag til Penduluhrets Opfindelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

TIDSSKRIFT
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
17. AARGANG.	1878	11. HEFTE.

Indhold.
Historiske Bidrag til Penduluhrets Opfindelse S. 321.
Aggregattilstandens Indflydelse paa et Stofs Absorptionsspectrum, S. 328.
Invertin, et i Gjærcellerne indeholdt Stof, S. 331.
Indigoblaat, fremstillet ved Synthese, S. 333.
Chemiske Undersøgelser paa Spiritusfabrikationens Omraade, S. 336.
Den tydske Sodaindustries Tilstand, S. 350.
Ny Blegemaade for animalske Spinderistoffer, S. 352.

Historiske Bidrag til Penduluhrets Opfindelse.

At den navnlig for Astronomiens Udvikling saa vigtige
Opfindelse af Penduluhret skete omtrent i Midten af det 17de
Aarhundrede, er almindelig bekjendt. Hvem denne Opfindelse
skyldes, derom er der eller har der i al Fald været megen
Uenighed. Medens saaledes Albèri (Le Opere di Galileo
Galilei. Firenze 1856) og C. v. Gebler (Galilæo Galilei und
die Römische Curie. Stuttgart 1876) tilskrive Galilei Æren,
betragte Hollænderen van Swinden (Verhandeling over
Huygens als uitvinder der slinger-uurwerken. Amsterdam 1817)
og Tydskeren Günther (Vermischte Untersuchungen zur
Geschichte der mathematischen Wissenschaften. Leipzig 1876)
Huygens som Penduluhrets egenlige Opfinder, skjøndt de
Begge indrømme, at Galilei først forbandt Pendulet med et
Tælleapparat Den sidste Anskuelse er vel endnu den
almindeligste blandt dem, der ikke særlig have beskjæftiget sig
med dette Spørgsmaal og undersøgt dette ved Kildeskrifterne.
I al Fald nævnes Huygens i saa godt som alle physiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>