- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
370

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varmegradens Indflydelse paa Qvartsens Dreiningsevne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nylig har Joubert udstrakt disse Undersøgelser fra -20°
til omtrent 1500°. Alle Maalinger bleve udførte ved
constante Temperaturer. Til lave Temperaturer benyttede Joubert
Blandinger af Iis og Kogsalt, af hvilke Qvartsen blev omgivet.
De høie og constante Temperaturer frembragtes ved Dampe af
en kogende Vædske ved Atmosphærens Tryk. Qvartsstykket
blev saaledes efterhaanden omgivet af Dampene fra kogende
Alkohol (78°,26), Vand (100°) Anilin (183°5), Qviksølv (350°),
Svovl (448°) og Cadmium (^40°). Til endnu høiere
Varmegrader benyttede Joubert en Ovn, i hvilken Qvartsen blev
opvarmet til en Varmegrad (1500?), ved hvilken Porcelain
begyndte at blive blødt.

Forsøgene bleve udførte, med 6 Qvartsstykker, af hvilke
nogle dreiede tilhøire og andre tilvenstre; deres Tykkelse
varierede mellem 15 og 40mm. Qvartsens chemiske Reenhed
blev først nøie undersøgt; to af Siderne bleve derpaa tilslebne
nøiagtigt parallele og vinkelrette paa Axen. En af de største
Vanskeligheder ved disse Forsøg ligger i Apparatets Indstilling
for Lyset, hvis Straaler maae falde nøiagtigt i Axens Retning;
den mindste Afvigning er tilstrækkelig til at frembringe
kjendelig Feil.

Joubert overbeviste sig ved talrige Forsøg om, at
Dreiningsevnen for ethvert af Qvartsstykkerne ene og alene var afhængig
af Temperaturen, saa at et og samme Stykke altid ved samme
Varmegrad har samme Dreiningsevne, om det ogsaa forud er
bleven opvarmet til den høieste Varmegrad. Ved alle de
Varmegrader, ved hvilke Forsøgene bleve udførte, forandrede
Qvartsen ikke kjendeligt sin Gjennemsigtighed.

Fra -20° til 1500° voxer Dreiningsevnen stadigt med
Temperaturen. Den iagttagne Virkning er Resultatet af to
andre, nemlig den Forøgelse i Dreiningen, der skyldes
Forøgelsen af Qvartsens Tykkelse paa Grund af Udvidelsen, og
den voxende Varmegrads Indflydelse paa Dreiningsevnen. Den
sidste Virkning er omtrent 20 Gange saa stor som den første,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free