Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industrielle Betragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Industrielle Betragtninger, af C. W. Siemens.
I det engelske »Iron and Steel Institute« har Præsidenten
C. W. Siemens holdt en l Tiltrædelsestale, som kaster Lys
over forskjellige Spørgsmaal og tillige indeholder Antydninger
af, hvorledes Forholdene ville stille sig i Fremtiden.
Nedenstaaende er et Uddrag af dette Foredrag.
Den techniske Uddannelse skal ikke, som Principet
er i mange polytechniske Skoler paa Continentet, forene Theori
med praktisk Studium,, da dette savner det commercielle
Element, uden hvilket Anvendelsen af det Lærte i Praxis
aldrig kan bringe Nytte. Fagskolerhe skulle betragte sig som
reent videnskabelige, forberedende til Praxis, men denne kan kun
læres i Værestederne og i de metallurgiske Etablissementer.
Brændsel. Som Varmekilde og Middel til at
frembringe mechanisk Kraft komme for Øieblikket Steenkullene i
deres forskjellige Afarter hovedsageligt i Betragtning. Arealet
af de hidtil opdagede Kulfelter kan sættes til 270 000 engl.
Qvadratmile; Productionen Udgjorde 274 262 000 Tons i 1874,
hvoraf England leverede Halvdelen. Naar man ansætter det
virkeligt constaterede og det tilnærmelsesvis anslaaede
Kulforraad i England til 145 580 Millioner Tons (i 1875), kan dette
holde ud for 250 Aar, naar man gaar ud fra den nuværende
Production og antager en aarlig Tilvæxt i de 250 Aar.
Den aarlige Tilvæxt i forbrug af Varme og Kraft staaer
dog langt over den her antagne Tilvæxt, hvilket skyldes
en bedre Benyttelse af Varmen og en bedre
Construction af Maskinerne. De bedste Kraftmaskiner bruge nu 50
Procent mindre Brændsel end for 20 Aar siden; ved Staal- og
Jernproductionen er Besparelsen næsten ligesaa stor; medens
for 20 Aar siden Fabrikationen af en Ton Jernskinner krævede
100-120 Centner Kul, fremstiller man nu det samme
Qvantum Staalskinner med c. 55 Centner Kul.
Naar man tager Hensyn til de nu mulige og endogsaa
sandsynlige Fremskridt i Brændslets Benyttelse, kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
