Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 7 —
chie henhørende Lande med Undtagelse af Bornholm, som findes i
Beskrivelsen af Kongeriget, Alm. Deel S. 18—20 og som specielt
omhandler Rullesteensformationen, Ahlformationen, Marsken,
Sandklitterne samt Niveauforandringer, skal her kun gives en
Udsigt over Overfladens meest fremtrædende Forhold. Denne
vil dog ikke omfatte de tvende afsides beliggende Øer: det høie og
bakkede dog leermuldede men næsten aldeles skovløse Ærø og det flade stærkt
lerede og ligeledes for Skove blottede Femern, for hvilles Vedkommende
der maa henvises til disse Landsdeles særskilte Beskrivelser i Sp. D.
S. 408 flg. og 665 flg. Det øvrige Slesvig danner 6 forskjellige
Belter, der følge hinanden fra Øst til Vest og hvilke ville blive fulgte
i den herefter givne Fremstilling.
Det er længst mod Øst at vi træffe, paa Als og langs med
Østersøens og Lillebelts Breder, Rullesteenslerets forholdsviis
høitliggende Egne, som i Gjennemsnit hæve sig fra 100 til 200 Fod,
og hvor siid Jordbund kun forekommer undtagelsesviis og i ringe
Udstrækning. Kysterne falde i Reglen brat af imod et dybt Hav og imod
de mange Fjorde, som fra Øst (paa Als dog fra Vest) stjære sig ind
i Landet, medens Vandløbene fordetmeste tilstrømme disse gjennem dybt
indskaarne Dale. Selve Overfladen er i Almindelighed stærkt
bølgeformig, og enkelte Bakkepartier hæve sig endogsaa over Landets egentlige
Høideryg. Charakteristisk for denne Deel af Landet eve ved Siden af
betydelige Skove de saakaldte „levende Hegn“. Disse bestaae af lange
Jordvolde beplantede med Hassel, Eeg, Birk, Piil, Hyld, Hyben, Tjørn,
Beenved, Brombær, Gedeblad m. m. Saadanne Hegn omgive ikke
alene hver enkelt Mands Jorder, men strælke sig langs alle Veie og
mellem enkelte Marker. Til dette Rullesteenslerets Terrain som J. N.
Schmidt*) benævner Østranden hører: Landet mellem Kolding og
Haderslev Fjord, som ved Siden af at være en af de stærkest
bølgeformede Landsdele (Skamlingsbakkens Top Høiskamling naaer her Slesvigs
største Høide 363) tillige er den forholdsviis skovrigeste, idet Skovene vel
indtage næsten en Femtedeel af Arealet; Haderslevnæs sønden for
sidstnævnte Fjord, baade mindre skovrigt og mindre bakket; Terrainet
mellem Sliv-Sø og Gjenner Bugt, der har flere Skovstrækninger
og hvor Knivsbjerg hæver sig til 308“; det ved sin Plateaudannelse og
mange Høidepuncter meærkelige Løit Sogn mellem Gjenner Bugt og
Aabenraa Fjord; denne Fjords inderste Viig, Aabenraaas nærmefte
Omegn, med sine skjønne Skove i et bakket Terrain, riigt paa Natur-
—
9 Slesvigs Land og Folk, ved J. N. Schmidt, conft. Lærer ved Domskolen i
Slesvig, Aabenraa 1852.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
