Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8 —
skjønheder; Varnæs, der løber ud i det høie Varnæshoved, mellem
Aabenraa Fjord og Alssund; Sundeved, der har sit Navn efter dets
Beliggenhed ved Alssund og dets udstrakte Skove, af hvilke de største
nu omgive Slottet Graasteen i en paa Naturskjønheder riig Egn;
Broagerland, den sydlige Deel af Sundeved, forbundet med dette
ved en Landstrimmel der skiller Nybøl Noer fra Venning Bund; Als,
heelt igjennem jevnt bølgeformigt, fra Vest af indskaaret med flere
Fjorde, kun ved det smalle Alssund skilt fra Sundeved;
Flensborgfjords inderste Viig med dets bakkede Breder, ved hvis Fod Staden
Flensborg tildeels er bygget; det sig mod Øst tilspidsende Angel,
mellem Flensborg Fjord og Slien, med talrige Skove, især mod Nord
omkring Glücksborg Slot, mange Smaaenge og flere Høidestrækninger
(Skjersbjerg 233“); det temmelig flade ikke meget skovrige Svansen
mellem Slien og Ekernførde Fjord, og det noget mere bakkede
Dänischwold, der endnu bærer nogle af de Skove, der i Oldtiden gav det Navn.
Det næste Belte, der fra Nord mod Syd gjennemdrager Landet,
er den af Rullesteenssandet dannede Høideryg. Som Navnet betegner
hører den høie Beliggenhed, der dog som alt foranført enkeltviis
overtræffes af Østrandens Høider, til det Charakteristiske for dette Landets
smalleste, mange Steder knap 1/4 Miil brede Strøg. Paa mange
Steder træder Østrandens Skovvæxt op paa samme, men man mærker
let at den her er mindre frodig, Egen og Birken er her hyppigere end
Bøgen, Afdækningen mod Vest, paa Grund af den høie meget udsatte
Veliggenhed, mere skraanende. De levende Hegn erstattes med
Steengjærder. Lyngen viser sig paa de her ofte meget bratte Skrænter, og
hvor end ei denne findes, hvirvler det lette Sand for Vinden. Som
Puukter for dette Beltes Retning kunne fra Nord mod Syd nævnes:
Vamdrup, Oxevad, Jegerup, Skrydstrup, Jersdal, Strandelhjørn, Mjøls,
Hjortkjær, Bolderslev, Uge, Bjerndrup, Geilaa, Frøslev, Hanved,
Oversø, Hjalm, Engbro, Arnholt, Skovby, Danevirke, Geltoft; den
ender i Hütten Bjergene. Betragter man Høideryggen i dens enkelte
Dele, da fremtræde Særegenheder i dens Endepuncter saavel mod Nord
som mod Syd. Imod Nord breder den sig saaledes i langstrakte
Bakkelinier, der antage Charakteren af Plateauer, mod Vest lige indtil
en Miil fra Ribe. Blandt disse vestlige Høidestrøg mærkes tvende fra
Frørupegnen udgaaede, hvoraf det ene følger Kongeaaens sydlige Bred og er
stærkest fremtrædende i Vestenden ved Kalvslund Kirke, det andet gaaer
over Jels Sogn til henimod Fol Sogn (Rangtang 261) og omgiver
de langstrakte for Rullesteenssandet charakteristiske Søer ved Jels; fra
Magstrup udgaaer et Strøg over Nustrup mod Gram (Store
Fjellumhøi 242“). Paa disse Høider findes enduu Levninger af den gamle
Farris Skov, der naaede fra Lillebelt til Ribe. Egen og Birken fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
