Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— II —
Marsken, der endnu bestandig er i Dannelse ved at Havets Ebbe
lader det ved Floden medbragte Dynd (Slik) tilbage, er en aldeles jevn
Engslette, der paa intet Sted hæver sig 16 Fod over Vandfladen. Den
er bedækket med en rig Vegetation af Græsarter og benhttes fornemlig
til Kvæggræsning. Den indtager næsten hele Hertugdømmets Vestkyst,
kun afbrudt paa c. 1/4 M. ved Vester Vedstedpaa nogle enkelte Steder ved
Brønæs, paa c. 2 M. mellem Ballum og Høier, paa 1/2 M. ved
Skobøl, og paa c. 11/2 M. ved Sandbankerne paa Eidersteds Vestkyst. Den
nordligste Deel nedtil Ballum, der ilke har Diger, naaer ikke selv i sin
største Udstrækning meget over 1/2 M. i Breden; mellem Høier og Okholm,
fra hvilken sidstnævnte By Havdigerne begynde, har den en
Gjennemsnitsbrede af 11/2 M. og omgiver her Geestaasen Risum Mose, saaledes
kaldet efter en i Midten af samme liggende Mosestrækning; fra Okholm
til Høilandet ved Skobøl har Marsken kun er Mivdelbrede af 3/4 M.
Fra Skobøl staaer den i uafbrudt Forbindelse med Eidersted, der bestaaer
af lutter Marskland, alene med Undtagelse af 2 mindre langstrakte
Geestaase ved Garding og Tating samt af den fornævnte Flyvesandsstrækning.
Fra Eidersted fortsættes endvidere Marsken, som saakaldet Flodmarsk,
dækket ved Diger, i lange Drag opad med Floderne Eider og Trene.
Ogsaa Øerne paa Vestkysten bestaae for en Deel af Marsk, deels
inddiget: Nordstrand og Pelvorm samt en Deel af Før, deels uinddiget :
Halligerne og en Strækning af Sild. Arealet af den slesvigske Marsk
anslaaes til 18 [] M. Hertil kommer endnu de til Græsning indtagne
Forlande udenfor Digerne og de ved daglig Flod oversvømmede Bader ).
*) Af danske Skcifter om Marsken maae nu mærkes fra den nyeste Tid:
Kammerraad, Vandbygningsdirecteur Groves Skrift „Naturen paa Slesvigs Veskkyst“
(eri fremhæves Infusionsdyrenes massevise Død som væsentlig bidragende tit
Vadernes Dannelse) og „Om Marskdannelsen paa Vestkysten af
Hertugdømmet Slesvig“ af Grev Arthur Reventlov, Curator ved Kiels Universitet.
E. Erslev har i „Den danske Stat“ S. 99 flg. givet følgende anskuelige
Fremstilling af den Maade hvorpaa Marsken bliver til: „Havvandet paa Vaderne
seer høist forskjelligt ud i Flod- og i Ebbetiden; i Flodtiden, naar dot strømmer
ind, er det ganske plumret og graaligt af Farve, fordi det er opfyldt med de
fine Leerdele; i Ebbetiden, naar det trækker sig tilbage, er det derimod klart,
fordi det har afsat sine Leerdele paa Vaden. Det følger heraf, at Vaden
efterhaanden, ved saaledes 2 Gange i Døgnet at dækkes af et Lag Slik, maa
blive forhøiet; men denne Tilvæxt er overmaade ringe, thi paa mange Steder
vil ethvert saadant Lag ikke engang være saa tykt som det fineste Postpapiir.
En saadan Tilvæxt vil maaskee under sædvanlige Forhold ikte være større, end
at et halvt Aarhundrede eller 35,000 Flodtider ere nødvendige til at forhøie
Vaden med en eneste Fod. Man kan dog vanskelig angive Tilvæxtens Hurtighed
i Almindelighed, da den afhænger af mange Omstændigheder, og man har
Exempler paa, at der paa en meget kort Tid kan afsætte sig henved en Fod
Slik. 3 den store Jisflød i 1839 afsattes saaledes ved Husum et Lag af 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
