Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kyst.
— 12 —
Det er alt nævnet at der findes Sandklitter paa Eidersteds Vest-
3 større Udstrækning træffes de paa Sild (og Amrum), hvor de
Tommers Tykkelse, og det blot paa en Nat. Efterhaanden bliver Vaden
forhøiet saameget, at den ikke mere oversvommes ved daglig Flod, og den faaer
nu, dersom den hænger sammen med Fastlandet, Navnet Forlan d, eller dersom
den er en Ø, Hallig. Saadanne Strækninger hæve sig imidlertid kun lidt
over almindeligt Lavvande, og bliver altsaa overskyllede ved enhver Stormflod,
idet tillige en saadan Overskylning, dersom den ikke er for stærk, efterlader et
Lag Slik. Naar Beboerne ville sikkre sig mod disse Oversvømmelser, maa de
nødvendigviis danne et særegent Værn; Forlandet omgives derfor med Diger
og er nu forvandlet til en Koug. Det er let at indsee at en hurtig Tilslikning
maa være af en særdeles Interesse med Hensyn til at indvinde nye Stykker Land,
og der viser sig heldigviis ikke blot hos Mennesket, men ogsaa hos Naturen en
Bestræbelse efter at hjælpe hertil. Paa en stor Mængde af Vaderne voxer en
Plante Salturten eller Qvelleren (8alicornea herbacea), der kun kan
trives saalænge den afvexlende bliver overgydt med Saltvand og atter ladt tør.
Den voxer derfor tun paa en Høide der ligger imellem 1/2 Fod under og 3—4
Fod over ordinair Flod, og hører altsaa til de faa Planter, der ere bundne
til ganske særegne Forhold. Ogsaa i Udseende er den mærkelig idet den har
en vis Lighed med en eller anden af de mange Jisplanter, som dyrkes saa
almindeligt i vore Vinduer. I Stedet for Blade har den saftige, mørkegrønne
og stive Grene, som udgaae i en Vinkel af 450 fra Hovedgrenen. Ved Hjælp
af disse stive Grene og de mange Rødder, som udsendes til alle Sider, bliver
nu Slikken fastholdt, og Afsætningen deraf altsaa i høi Grad befordret. Ligesom
Vaden har sin Salturt, saaledes har ogsaa Forlandet sine særegne Planter,
der tjene til samme Øiemed. Her er det forskjellige Græsarter, der ikke
naae mere end en Tommes Høide, men vore saa tæt, at hele Forlandet seer
ud, som om det var bedækket med et grønt Tæppe, næsten som Moslaget i
vore Skove. Ogsaa alle fine Græstæpper befordrer i høi Grad Tilslikningen“.
3 fornævnte Grev Reventlows Skrifts gives, efter Meddelelse fra Prof. Nolte
i Kiel, en nærmere Beskrivelse af Vegetationens Fremskriden paa Vaderne:
„Naar Bunden ved indtrædende Ebbe bliver tør, viser der sig hyppig paa den
noøgle smaa grønlige Traade (Conferver) der gjøre Overfladen slibrig. Over
dette slibrige Lag leirer der sig med den indtrædende Flod ny Slik, paa
hvilken der igien fremkommer Conferver. Nu vise de saakaldte Qvellere sig.
Disse (Salicornea herbacea L., Aarig Salturt. Hornem.) ere de første
phanerogame Planter, med Ledbygning og grønlig Farve. De forberede
Jordbunden for de følgende Saltværter og efterhaanden for Græsbeklædningen.
Efter Qvellervegetationen viser der sig to Slags Sandyvæxter, fremdeles
Fiirling, Gaasefod, laaden Salturt og tornet Sodaurt.” Derefter danner der sig
en ny Vegetation af nærende Saltplanter. Blandt disse mærkes to Arter
Limonurt, Strand-Afster, Strand-Veibred, Strand-Trehage, Strand-Bynke,
almindelig Sandkryb, forskjellige Arter Melde, Kogleax og langkapslet, knoldet
Siv. Til disse slutter sig nu som særdeles vigtig Andelen (Strand-Rapgræs),
som i Forbindelse med den knoldede Siv danner det tætte Underlag for den
nye Græsvæxt. Om Vadernes Udstrækning see ogsaa Tønder Amts Beskrivelse,
i Sp. D. S. 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
