Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 21 —
der for den tydsktalende Deel af Hertugdømmet, som ovenfor anført,
ikke er tillagt Antallet af Aftægtsmænd og disses Familier, hvilket har
været Tilfældet for hele Kongeriget. Ogsaa maa der tages Hensyn til
at Klassen af Dagleiere m. fl. (13) er i Slesvig opført med 209 af
1000, medens den i Kongeriget kun ved Tællingen i det fornævnte Aar
viser 151 af 1000. Disse talrige Dagleiere i Hertugdømmet ere for
en stor Deel til Anvendelse for Agerbruget, medens det differerende
Forholdstal i Kongeriget for en Deel gaaer ind under
Huusmandsklassen, uden at dog de ydre Vilkaar væsentlig divergere. De
efterfølgende Uddrag af Listerne over Antallet af Heste, Hornkvæg, Faar og
Sviin i Aaret 1861, yvilke Lister fornylig ere blevne publicerede fra
det statistiske Tabelværk, ville udvise den Eiendommelighed for
Hertugdømmet Slesvig, at Kvægholdet i denne Landsdeel forholdsviis er storre
end i Kongeriget og Hertugdømmet Holsteen, men ogsaa meget stort i
Sammenligning med andre Lande. Grunden hertil er at søge i Landets
Beskaffenhed med store Marskstrækninger paa Vestkysten, store
Engstrækninger i Landets Midte samt den eiendommelige Indhegningsmaade paa
Østkysten med levende Hegn, der i høi Grad begunstiger Kvægets
Græsning. Dertil kommer, at talrige Studehjorder føres nordfra til Fedning
i Slesvigs Marskegne, navnlig i Eidersted. Sønderjydens Forkjærlighed
for Kvægdriften og Kvæghandelen, der ikke viger Nørrejydens, er et
Moment, som i denne Henseende ogsaa maa komme i Betragtning *).
Tager man Hensyn til det egentlige Agerbrug da staaer dette blandt
*) Om denne Forkjærlighed og Interesse for Kvæget indeholder Pastor J. Kochs
Artikel: „Den mellemslesvigste Slette og dens Beboere. En Skildring,
nærmest grundet paa Jagttagelser i Burkal og tilgrændsende Sogne“ i
Slesvigske Provindsialefterretninger, 1ste Hefte, August 1858, følgende Yttringer :
„Denne Interesse lægger sig for Dagen paa mangfoldige Maader. Naar
Bonden om Vinteren faaer Fremmede, kan man være vis paa, at de ikke
have været en halv Time under hans Tag, før de have været ude „at see sig
lidt for i Baasen“ (Stalden) eller som det ogsaa hedder „at mønstre Kræet“
(Kreaturerne). Er det om Sommeren, da fører han dem ud paa Marken,
men ogsaa her er Opmærksomheden saa udelukkende rettet paa Kvæget, at
Sæden kun faaer et ganske flygtigt Overblik. Denne medfødte Sands og
Interesse for Kreaturerne aabenbarer sig da ogsaa stundom ved en næsten
vidunderlig Memoria bestialis, om jeg saa maa kalde det; naar de have seet et
Kreatur een Gang, ere de i Stand til at gjenkjende det mellem hundrede
andre og kunne efter lang Tids Forløb beskrive dets Udseende“.
Kvægmarkederne, af hvilke der holdes en utrolig Mængde i Tønder og Husum, spille
som en Følge heraf en overordentlig vigtig Rolle i de fleste Bønders Liv, og
koste dem baade mange Penge og megen Tid, der kunde anvendes
fordeelagtigere i Hjemmet; men de ere nu engang for dem idetmindste hvad de
olympiske Lege vare for Grækerne og Festerne i Jerusalem for Jøderne; derfor
forsømmer en nogenlunde velhavende Mand sjeldent noget Marked, selo ou
han hverken har isinde at tjøbe eller sælge“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
