Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Øä2 —
Bønderne paa ingen Maade høit, kun langsomt gaaer den slesvigske
Bonde frem til Forbedringer og det sees til Exempel vidt og bredt om
i Landet, at den gamle besværlige Hjulplov benyttes istedenfor den
lettere Svingplov*). Kobbelbrug med reen Brak er almindelig paa de
større Eiendomme; for Meierivæsenet nyde disse med Rette stor
Berømmelse. Paa de mindre Eiendomme er Kobbeldriften med Heelbrak
nu mere almindelig end før, og navnlig gjælder dette paa Østkysten og
i Nordslesvig; det mellemste Landstrøgs daarligere Jordbund tillader
ikke mange Sædarter efter hinanden og her forekommer forskjellige
Behandlingsmaader, af hvilke en her til Exempel skal nævnes efter en
Beretning fra Slogs Herred: „Man pløier en Græsmark 2 Gange, først
tyndt saa tykt, til Boghvede, som da saaes paa aaben Fure og derefter
nedharves. Om Efteraaret gjødes Boghvedestubbene, Gjødningen pløies
*) Jeg skal nævne nogle Yttringer i Beretninger fra den seneste Tid om
Agerdyrkningsredskaber: fra Haderslev Herred: „Den almindelige Svingplov
bruges ikke saa sjelden, men har ikke kunnet fortrænge den gamle Hjulplov“;
fra Skodborg Sogn: „Af Agerdyrkningsredskaber bruges meest den sædvanlige
Hjulplov, men dog ogíaa Svingploven“; fra Slogs Herred: „Tunge
Hiulplove er det næsten udelukkende Pløieredskab, de Indfødte hade Svingploven,
især det at gaae i Furen bag Ploven“. I samtidige Beretninger fra
Nordslesvig seer man dog at Svingploven der har fundet Udbredelse paa mange
Steder. 3 Artiklen „Angel og Angelboerne“ i Slesvigske
Provindsialefterretretninger, 4de Hefte, Juni 1860 bemærkes: „Man kan ikke noksom forundre
sig over, at et saa opvakt Folk staaer saa langt tilbage i dets
Hovednæringsvei, Landvæsenet. Men ogsaa dette er en Følge af Beboernes høie Tanker
om sig selv. Efter deres Mening kan Intet overgaae deres Landbrug, og
dog kan man vist uden Overdrivelse sige, at de ere omtrent et halvt Aar“
hundrede tilbage i Tiden. Man falder i den største Forundring, naar man
kommer til det høitpriste Angel og blandt Andet seer, at man endnu over“-
alt bruger Hjulploven, dette usalige dyrplagende Redskab, der staaer for
os Andre som en dunkel Drøm fra Barndommens Tid. Ja Angelboen er
saa langt tilbage, at han aldeles intet Begreb har om et velindrettet Landbrug,
itke kan gjøre sig nogen Forestilling om, hvad Jorden kan frembringe og derfor
aldeles ikke vil troe det, naar man fortæller ham, hvad vel denne Eiendom i
Kongeriget vilde give af sig, men ligefrem antager, man vil binde ham noget paa
Ærmet“. I fornævnte Artikel Den mellemslesvigste Slette og dens Beboere. En
Stildring, nærmest grundet paa Jagttagelser i Burkal og tilgrændsende Sogne“,
af Pastor J. Koch, i Slesvigske Provindsialefterretninger, 1ste Hefte, August
1858, yttres: „Med Undtagelse af de større Gaarde, paa hvilke en nyere
Driftsmaade er indført og nogle af de vestlige Byer, staaer Agerdyrkningen
paa et meget lavt Trin. I denne Henseende er Befolkningen yderst
conservativ; Sønnen stiller fin tunge Hjulplov, der undertiden trættes af 4 Heste,
nøiagtig i de samme Furer som hans Fader gjennem mange Slægtfølger.
Brakning anvendes ikke; i Stedet derfor træder Boghvede, efter hvis
Indhøstning Jorden gjødes og (ofte seent ud paa Efteraaret) besaaes med Rug
to Aar i Rad; derefter ligger Marken i 6 til 7 Aar til Føde for Kvæget .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
