Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Haderslev,
den nordligste og trediestørste By i Slesvig, ligger midt i
Haderslev Herred ved ben inderste Vig af Haderslev-Fjord og paa den
nordlige Side af den, med et kort Afløb til Fjorden, 7/4 Miil lange
Haderslev-Dam, under 550 15 02“ n. B. og 360 05 21“ v. L., c. 29 M.
v. s. v. i lige Linie for Kjøbenhavn, 31/2 M. ad Landeveien s. for
Kolding, 31/7 M. n. for Aabenraa og 61/2 M. s. s. v. for Ribe, i et
Dalstrøg *), der mod Nord eg Syd er omgivet af Bakker. Byen har en
smuk og venlig Beliggenhed med Udsigt mod Øst over den bugtede Fjord
og mod Sydvest over den smukke Haderslev-Dam, hvis vestlige Deel
er omkrandset med herlige Skove. 3 umiddelbar Forbindelse med Byen
staaer det mod Vest beliggende Landsogn Gammelhaderslev.
Gammelhaderslev kaldes ogsaa en Deel af Byen Haderslev fra den saakaldte
Biskopsbro mod Vest. Atter en Deel af dette Gammelhaderslev hører
hvad Kirke og Skole angaaer til Gammelhaderslev Landsogn og benævnes
i disse Henseender efter Kirken i Landsognet St. Severins Sogn.
Byen er i de senere Aar betydelig udvidet, idet den gamle
Slotsgrund, der siden 1ste Januar 1834 fuldkommen er incorporeret i Byen,
tildeels er bebygget, ligesom ogsaa betydelige Udvidelser ere skete i den
nordvestlige Deel af Bhen. Haderslev er inddeelt i 8 Qvarterer, har
2 Torve, Nørre- og Sønder-Lorv, 29 Gader og Stræder, hvoraf 5 ere
anlagte i de senere Aar. Byen har 730 brandforsitkrede
Grundekiendomme. (3 Begyndelsen af Aarhundredet var Antallet af
Bygningerne i selve Byen og paa Slotsgrunden c. 400.) Samtlige
Bygningers Brandassurancefum var den 30te Juni 1861: 2,092,050 Rd.
Í851: 1,323,754 Rd.)
„ Byens Jorder have et Areal af 290 Tdr. Land**). Jorderne ere
ikke udskiftede men inddeelte i Marker, der udleies; deres
Taxationsbærdi andrager 43,660 Rd., og svares deraf aarlig Landskat med 181 Rd.
88 Sk. Mange af Byens Borgere drive Jordbrug og eie Jorder, der
ere erhvervede ved Kjøb deels af Parceller fra det nedlagte Domaine-
1/5/ deels af Bønderjorder hørende til Landsbyen
Gammelerslev.
.
*) Dette Dalstrøg kan egentlig betragtes som en Floddal, idet Dammen og
Fijorden kun ere at betragte som en udvidet Fortsættelse af Torning-Aa.
) Heraf ligge c. 15 Tdr. Land syd for Byen og udgjøre en Deel af
Barsbøl-Mart. Disse ere kjøbte af Byen for at udlægges til Exerceerplads, da
Haderslev havde Garnison. De ovrige Jorder ligge i et samlet Hele nord for Byen.
Tidligere eicde Haderslev By imed 22 af Byens Indvaanere Bvens Matrker,
baade nord og spd for Byen, i Fællig. Da dette Forhold gav Anledning til
mange Stridigheder, blev i Aaret 1802 afsluttet Forlig mellem Magistraten og
bemeldte 22 faakaldte Öttingseiere, hvorefter disse erholdt deres Lodder
udskiftede og anviste til fat Eie paa Søndermarken, og Byen beholdt
Nørremarken til udeelt Eiendom. Ved denne Leilighed overgik Sondermarken ogsaa
heelt under Haderslev Herreds Jurisdiction, Efter Aaret 1802 hengik en lang
Tid, i hvilten Sonderottingerne forbleve ubebyggede, og Sporgsmåalet hvor-
21 de skulde henregnes i Henseende til Kirke-, Skole- og Fattigvæsen opstod ferst
or nogle Aar siden, da de for en Decl bleve bebyggede. Dette Spørgsmaal
er nu afgjort ved Kgl. Resol. 11te Marts 1861 derhen, at Sønderottingerue
og nogle saakaldte Frikobler henhøre under Gammelhaderslev Sogn.
**
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
