Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Haderslev.
Af offentlige Bygninger og Institutioner mærkes:
Vor Frue eller Marie Kirke: den nævnes første Gang med
Bestemthed ved Aaret 1309, ved hvilket Aar det berettes, at det ved denne Kirke
værende Domcapitel for Benedictinermunke fik sine Statuter bekræftede.
Kirken var nemlig en saakaldet Collegiatkirke, hvis Gudstjeneste besørgedes
af et Kannikecapitel bestaaende af Præpositus, Cantor, Diaconus,
Subdiaconus og flere Lanniker; som Collegiatkirke var den Filial af
Slesvigs Domkirke (see Daugaards Klosterhistorie S. 448). I Aaret 1604
fik Kirken i Vest et høit Taarn, belagt med Kobber. 1627 brændte
den, og mistede ved denne Leilighed sit prægtige Spiir og Taarnet. Den
16de Juli 1759 brændte Kirken igjen.
Hertil indskrænke sig omtrent de tarvelige Efterretninger fra
Fortiden; det er derfor kun en Undersøgelse af Vor Frue Kirkes
architektoniske Former, der kan kaste noget Lys over dens Bygningshistorie.
Vor Frue Kirke er en treskibet Kirke i Spidsbuestiil med kantet Chor,
opført af store røde Muursteen og udmærket ved sin anseelige Høide.
Vinduerne ere gjennemgaaende spidsbuede og prydede med tvende
fritstaaende Muursteensposter, der foroven krydse hinanden. Langs med
Tagskjægget løber omkring den største Deel af Bygningen en prægtig
Frise med gjennembrudte gothiske Fiirkløver af formede Muursteen. Paa
begge Sider er i den katholske Tid tilbygget en Række Capeller, og paa
Kirkens søndre Facade hæve sig 4 Spidsgavle med Nicher. Taget er
tækket med Bly, og midt paa Rygningen kneiser et net lille 122/3
Choret, som støder umiddelbart til Nørregade, er den smukkeste Deel af
Kirken, og tager sig imponerende ud ved sin Høide og Rankhed.
Vinduerne ere smalle, men over 20 Alen høie og deelte med fine fritstaaende
Muursteensposter. Paa søndre Side kaste sig fra Muurstiverne 2
fritsvævende Spændebuer op imod Høikirkens Muur, for at understøtte
sammes svage Punkter. Kirkens vestre Gavl har imod Nord et lidet
rundt Taarn, fandsynligviis af yugre Oprindelse, med en Vindeltrappe.
Denne Gavl viser Sporene af de ovenomtalte 3ldebrande; saaledes
bærer det foran Høikirkens Gavl fremskudte Vaabenhuus Frederik III.’s
Navn og Aarstallet 1650. Dette Vaabenhuus er egentlig den underste
Deel af det efter Branden 1627 afbrudte Taarn. Dens nuværende
Suirkelgavl er opført i den paa Frederik IlI. s Tid brugelige
Renaissancestil. Høikirkens Gavl bærer Christian VII.’s Navn og Aarstallet
1786, men det runde Vindue med den gothiske Rosette hidrører fra
Restaurationen 1845, der lededes af Prof. Hetsch.
Træder man ind i Vor Frue Kirke, modtager man et’smukt og høitideligt
Indtryk. Hvælvingerne lofte sig til en Høide af 341/2 Al. (dansk Maal), og
Lyset strømmer rigt ind ad de 3 ranke Vinduer i Choret, Imellem bisse
Vinduer bære fine Rundstave de lette Ribber op. Chorgulvet hæver
sig adskillige Trin over Kirkens, og Glasmalerierne i Bunden af
Vinduerne bringe noget Liv og Farve ind imellem de hvide Muurmasser.
Det ene af disse er stjænket til Kirken af Kong Christian VIII., de to.
andre af Byens Borgere. Bueaabningerne ere i Choret meget høie os
smalle med retvinklede Hjørner og Pilastre, begge prydede med fine,
temmelig smaalige Profileringer. Chorets Hvælvinger bæres kun af
ganske smalle, skarpkantede Gjordbuer og Ribber af samme Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
