Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haderslev. 21
Gammelhaderslev Sogn. Amtsforvalterne i Øster- og Vesteramtet,
Herredsfogderne og Thingskriverne for Haderslev, Tyrskrup og Gram
Herreder samt Huusfogden for Østeramtet boe i og ved Haderslev.
Følgende private Indretninger, Selskaber og Foreninger
findes fortiden i Haderslevd: To Sparekasser, den ene for Byen
alene, heri indestod den 31te Decbr. 1858: 61,671 Rd.; den anden
for Byens Omegn, heri indestod til samme Tid 32,665 Rd.; en Haan
dværkerforening; en Handelsforening; et Skydeselskab; 2
Klubselskaber, nemlig Harmonien og Borgerforeningen, et
Forsørgelsesinstitut, oprettet 1801, omorganiseret 1856, hvis Øiemed er
at sikkre dets Medlemmer og disses Enker ved Opnaaelsen af en bestemt
Alder en aarlig Understøttelse, og hvis Fond udgjør 6000 Rd.; en privat
Skole med 3 Lærere og 3 ærerinder; en privat Theaterbygning.
Af Anlæg ved Haderslev findes kun en mindre Plantage med
Spadseregange tæt nord for Byen, hvorimod der til de forskjellige Sider
af Byen findes Spadseregange beplantede med Træer.
3 Vedels Oversættelse af Saxo, 7de Bog, læses om Harald Hyldetand: „Der
hand haffde slaget Veset ihjel, oc indtaget Skone, drog hand til Jutland, oc
nedlagde Hather, aff hues Døds ihukommelse Hathersleff fieck først det naffn, som den
bebolder endnu paa denne Dag“ *). Det er kun faa Stæder i det danske Land, der
kunne paavise et saa gammelt Vidnesbyrd om deres Navns Oprindelse, og om det end
iust ikke er tilraadeligt med Saro at hensætte Byen i Sagnhistoriens Tid, saa kan
man dog deraf fastholde, at Byen er bleven kaldet efter et Mandsnavn i Ferbindelse
med en sædvanlig Stedsnavnsendelse, og at den endog er meget ældre, ligesom i
Almindelighed vore Kjøbstæder, end de Uudtryktkelige Vidnesbyrd om den lade
formode. AAt den idetmindste Aar 1200 var en heelt udviklet Stad, kan noksom
vides, men først efter den Tid baves Diplomers Udsagn. 3 Valdemar Il.’s
Jordebog 1231 nævnes „Hathærslefhæret,“ men ikke Byen. I et Document fra 1285
nævnes „gambla Hatharsløf,“ hvorfra altsaa Staden Haderslev da alt havde
udskilt ig**). I den unaturlige Krig imellem Kong Erik Plovpenning og hans Broder
Hertug Abel af Sønder-Jylland var Haderslev en af de Stæder, søm den Første
lagde i Aske 1247. Den blev 1271 indtaget af Kong Erik Glipping, som i dette
Aär besatte hele Hertugdemmet. 1292 fik Haderslev sin Stadsret af Hertug
Valdemar 1V. Allerede i første Halvdeel af det 13de Aarbnndrede havde Byen sine to
Klostre: et Dømiaicaner- eller Sortebrodrekloster, som efter D. Atl. skal oære stiftet
1227, og et Franciscaner- eller Graabrodrekloster (stiftet 1232), hvis Munke bleve
udjagede af Hertuag Cbristian (Cbristian ill.) d. 6te Jan. 1527, da de kom fra
Messe***); et tredie Kloster for Nonner nævnes i et Testament (c. 1500), men er
forøvrigt aldeles ubekjendt; en Gade, Jomfrugangen, minder dog endnu derom.
1440 fik Haderslev derhos en Stiftelse for nogle Marianere, hvilken af Daugaard
dog ilte benregnes til Klostrene. En Adelsmand af de Ahlefelders Slægt var bleven
myrdet, og Gjerningsmanden dømt til at erlægge 2000 Markt Lybsk. Denye Sum
anvendte den Afdodes Slæg ninge til at opfore et Marianercapel med 4 Vicarier,
som skulde holde Messer for hans Sjel. 1541 forlode Vicarierne Capellet, som de
med Gods og andre Sager overgave til Ahlefelderne, hvilke henlagde Renten til det
ahlefeldske Hospital i Ekernførde
Haderslevs Historie knytter sig for en stor Deel til dets gamle Slot, der som
alle Slotte i Middelalderen var en fast Borg; Byen selv har aldrig været befæstet.
*) Hos Saxo: „EHatherum apud Jutiam opøugnatum extinxit, cujus occasum perpes oppidi vocabulum
fnticat.“
*) Jiír. P. G. Thor
Taa og Haders
Mand maa beyte H
Kuning vand Roe
erobrede Rogen
„u, Vel endog tru
*) Efter Pontoppidan
Rpe Saml. III. S.
Kloster.
ned jvdske Lov beslæztede Stadsretter for Slesvig, Flensborg, Aaben“
al, at Capitel 8 † Stadsreiten „Enge
then den Dag, Viti og Modesti, ther
Akledning af, at Tongen (Vaidemar 1)
da Venderne indiil da vare sl e Giæs”ter og det nævnte Uar
†e’n. S. 70 og D Atl.; men efter en Munkeoptegnelse i Suhms
/ var det Dominicåneine, fom paa den Dag bleve udjagede af deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
