Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Haderslev.
Det ældre Slot, bekjendt under Navnet Haderslevhuus, laae paa en Høi
„Bøghoved“ tæt ved Gammelhaderslevdv. Da et Adelsparii i Danmark 1326 havde afsat
Kong Christoffer II., blev hans Søn, den udvalgte Konge Erik, tagen tilfange af
Opørerne paa Taarnborg ved Korsor og kastet i et haardt Fængsel, som det i en
samtidig Kronike hedder, indesluttet i Jernlænker, paa Haderslev-Slot, hvorfra han
ferst befriedes 1329, da Slottet blev overrumplet af hans og hans Faders
Tilhængere. 1357 erobrede den holsteenske Greve Nicolaus Slottet fra Enkehertuginde
Agnes af Sønder-Jylland, der havde det som Livgeding. I Slutningen af
Våaldemäar Atterdags Regjering var Haderslev-Slot tilligemed flere andre Slotte i
Sønder-JZylland i deénne Konges Besiddelse, og han havde sat Johan eller Hennichin Witkop
til Høvedsmand paa det’ denne solgte senere Slottet til de holsteenske Grever. Ved
Freden i Vordingborg 1435, som endte den langvarige Krig imellem Kong Erik af
ommern og de holsteenske Grever om Slesvigs Befiddelse, forblev Haderslev
tilligemed nogle mindre Landsdele i Kongens Béesiddelse, medens det øvrige
Hertugdømme blev afsstaaet til Grev Adolf, söm 1439 ogsaa kom i Besiddelse af disse ved
en Overeenekomst med det danskte Rigsraad, efterat Kongen havde forladt sine Riger.
Den foørste oldenborgske Konges Thrönbestigelse daterer sig fra Haderslev-Slot; det
var nemlig her, at Christiern I. d. 1ste Septbr. 1448 udstedte sin Haandfæstning,
som gik forud for hans Hylding. Ved den forste! Deling af Hertugdømmerne 1490
kom Haderslev til at here til den gottorpske Deel, der tilfaldt Hertug Frederik;
men denne Deling hævedes, som bekjendt, ved Hertugens (Frederik 1.8)
Thronbestigelse 1523. Hans ældste Søn Christian (senere Kong Christian III.), der var
Statholder i Hertugdømmerne og særdeles fremmede Réeformationens Indførelse i
disse Lande, havde fordetmeste sin Residents paa Haderslev-Slot, og her fødtes hans
ældste Søn Kong Frederik il d. 1ste Juli 1534, tre Dage førend den i Rye
forsamlede iydskte Adel valgte Christian til Danmarks Konge; Adelens Deputerede, der
i Preetz traf sammen med Hertugen og bragte ham Tilbudet om Kronen, fulgte
derpaa med ham til Haderslev ög overværede som Faddere Prindsens Daab.
Christians Ophold paa det nærliggende Slot har vistnok givet scrlig 4ueren til, at
Haderslev nævnes som den By, hvor Luthers Lære først af alle Stæder i Hanmark
fik Indgang hos Indvaanerne. Det er paa denne Tid og i det derefter følgende
Aarhundrede, at Byen havde fsin forholdviis heldigste Udvikling: 1542 skattede den
for 200 Plouge, medens Slesvig kun regnedes for 120. Da Christian UI. 1544
foretog vben änden Deling af Hertugdemmerne tilfaldt, Haderslev Hertug Hans
(d. Ældre), der tog sin Resitents paa Slottet, men senere lod det nedrive, ester
Sagnet fordi en Slægtning, der besøgte ham, havde kaldt Slottet en Røverrede.
3 Stedet for den paa en Høide beliggende Borg traadte nu efter Tidens Skik et
af Vand omgivet Slot, saaledes som dét endnu sees paa Tegningen hos Dankwerth
1651. Paa denne sees ogsaa en nordligere Dammen og Fiörden forenende Strøm,
af hvilken nu neppe findes Spor*), men som dengang tilligemed Haderslevdams
nuværende Udløb i Fjorden lod Ny Haderslev ligge paa en Ø. Ved Borgens
Flytning maatte ogsaa den ved samme liggende Mølle bytte Plads, og det er ved denue
Leilighed, at Haderslevoam opdæmmedes til sin nuhavende Størrelse. Det nye Slot,
hvortil Grundstenen lagdes den 1ste Febr. 1557, erholdt efter dets Grundlægger
Navnet Hansborg; sædvanlig benævnedes det dog Haderslevhuus ligesom bet
gamle Slot. I Slottet var et prægtigt Capel, som efter D. Ail. var bygget af
Marmor og næsten ovcralt indvendig fergyldt, og fom blev indviet d. 14be April
(1ste Pagskedag) 1566. Hertug Hans gjorde sig meget fortjent af Haderslev;
saaledes stiftede hän 1567 Latinskølen og 1569 Hospitalet, der bærer hans Navn; han
døde paa Slottet ugift d. 2den Octbr. 1580. Ved den derpaa foretagne Deling af
hans Part af Hertuådømmerne kom Haderslev til Kong Frederik II., som gav Slottet
endnu større Glands og flyttede Landeregjeringen bertil fra Segeberg. Hoffet
opholdt sig ogsaa ofte paa Hertug Hans’s Slot; ber fødtes Fredérit 1I.’s pngste Søn
Hans d. 26de Juli 1583, og ber holdt Kongen d. 22de jebruar 1588, kort før sin
Ded, sin Svigerindes Brodèr Fyrst Johan Georg af Anhalts Bryllup med Dorotbea
*) Paa Kortet i Danske Atlas over Haders
tøb og taides Canalen fra Dammen nil
Schmidt (1852) kaldes den „en toørtiga
gbadersiebens Seeweg in alter und He- 7 „Jeðt ünder sich nur noch die
Berbindung des Dammes mut dem Fiord düræ den füdlicd. rm bel der Müdle vørbei, un?
die übrigen Wasserwegen sind bis auf ver- ende Erianerungen ålterer Vürger vergessen-
1798 taldes den dog endnu „ern shmates Wafser.“
s endnu denne Strom som et meget fmalt Vand“
nolen. Slesvigs Land og Folt“ af Frli
en virer sig herom i Skrifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
