Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haderslev. 23
af Mansfeld; d. 27de Novbr. 1597 fandt Kong Christian IV. s og Dronning Anna
Catharine af Brandenborgs Bryllup Sted paa Hansborg, og d. 18de Marks 1609
sfødte Dronningen her sin tredie Søn, Danmarks første souveraine Konge Frederik III.
Men under Christian 1V.’s uheldige Krig med Sverrig blev Slottet indtaget af
Wrangel og opbrændt i 1644, saa at blot de nøgne Mure bleve tilbage; disse bleve
siden nedrebne og Stenene brugte til Reparationer paa Koldinghuus. * Amtet
benævnedes senere efter Slottet Haderslevhuus Amt. Slotspladsen blev lidt efter lidt
afhændet til Indvaanerne af Byen, men vedblev dog indtil 1ste Januar 1834, da den
indlemmedes i denne, at være en Deel af Amtet.
Naar Haderslevs Beskriver Pastor E. Lautrup giver en Skildring af Byen i
„gamle Dage“, da passer denne vel nærmest påa det 16de Aarhündrede eller
omtrent ved Catholicismens Ophør. Et Uddrag af denne meddeles her, skjøndt
Udgiveren ikte ganske kan tiltræde den givne Fremstilling af Stadens Udsirækning,
idet han maa äntage denne for noget mindre end fremstillet: „Staden Haderslev
havde i gammel Tid et langt større Omfang end nu (1844), Gaden, „Gammel
Ting“ taldet, var bebygget paa begge Sider, saa og den norblige Side af „Graven.“
Den nu bebyggede sydlige Deel af denne var en Heel af den feilbare Canal, som
adskilte Ny- og Gammel-Haderslev. Markveien fra „Gammel Ting“ til
Gammel-Haderslev var en Gade, bebygget idetmindste paa Nordsiden, og fra
Gammel-Haderslev til Bøghoved var en lang Gade.“ Lautrup tilføier efter denne Skildring:
„Den heel forstjellige Beliggenhed af de tvende Slotte Haderslevhuus og Hansborg,
det forste ved den bestlige, det andet ved den østlige Ende af Staden, har havt den
største Indflydelse paa Maaden af dens Bebyggelse og Forstørrelse. Da
Haderslevhuus var syrstelig Residents udgjorde Gammel-Haderslev den største Deel af
Staden (2). Efter Opbyggelsen af Hansborg 1557 forøgede Antallet af Bygningerne
i Ny-Haderslev sig bestandig, hvorimod hele Gader i Gammel-Haderslev gik ind.“
„Først efter Opbyggelsen af Hansborg opstod samtlige Gader i Nærheden af Slottet,
navnlig Naffet, Slotsgade, Klingbjerg og Badstuestræde. I den nybyggede Slots-
15356 lod Hertug Hans 1566 anlægge en privilegeret Viinkjælder, og tillige erholdt
lpotheket Privilegium paa Viinstjænkning og Viinhandel. (Hertugen besøgte
undertiden Apotheket med sine Hoffolk for her at tømme et Glas, og da han engang lod
sig forelægge Regningen, der beløb sig til 4 Mark, udbrød han: „das nenne ich
mir doch einmal schlampampen.“)“ Det Reventlovske Palais (Grevens Gaard,
findes paa Grundteégningen i Danske Atlas) var en af Stadens første Prydelser.
Nærheden af denne Bygning var det hertugelige Cancelli med flere offentlige
Bygninger. Bag ved Palaiet var en Mellemcanal, som forbandt den større Canal,
der adskilte Ny- og Gammel-Haderslev, med Fjorden. (See Dankwerths
Grundtegning). Sporene af denne Canal ere endnu tydeligt at paavise. Den i Aaret
1429 af Biskop Nicolaus Wulff opførte Bispegaard, skal have været meget anseelig.
Den laa der hvor nu Sukkerraffinaderiet er.” „Imellem det Viecthske Huus og det
nærmest liggende Apothek, førte Veien igjennem en stor hvælvet Port (den bøie
ort,“ „dåt hooge Door“), som var forsynet med et hoit Taarn, ganske liigt det
høie Taarn i Siaden Slesvig. Denne Port var oprindelig den sydlige Stadport,
oran samme dannede ubetydelige Boliger Forstaden. Nordlig for Bispegaarden gik
eien til Gamle-Haderslev ligeledes gjennem en hvælvet port.“ Sktiøndt det ligger
noget ud over nærværende Skrifts Indhold, kan Udgiveren dog ikte nægte sig, til
kldring af, hvorledes det var i „gamle Dage“ i Haderslev, her at meddele Lidet
om den Rangforordning som Grev Carl von Ahlefeldt, Statholder i Slesvig og
Holsteen, d. 4de August 1719 gav for Borgerne i Haderslev, hvilken Forordning
senere stadfæstedes af Kong Frederik IV. Det bemærkes forst i Forordningen, ar de
ongelige Betjente, Borgermesteren, Raadmændene, Provst, Præst og overhovedet
de der have en RKang stulle gaae forud. Dernæst deles Borgerne i 4 Klasser. 1ste:
eputerede Borgere og de Borgere, der betale 6 Mark eller derover i maanedlig
oatribution; Örganisten; Stadøsmusicus; Skrive- og Regnemester ved den tydske
kole. Konerne rångere efter Ælden af deres Ægtestab. 2den: De Borgere, der
betale 4—6 Mark måaanedlig Contribution; Stippere der selv have Andeel i deres
kibe; Kunsinere, saafom Malere, Billedskiærere; Guldsmede; Chirurgi. 3die:
Haandværtere. 4de: Daglonnere. Kjøbmandssvendene rangere med 2ben Klasse,
sor-TLuitt efter Alder. Ugifte Dottre af 1ste Klasse træde tilbage for Koner af 2den
asse.
I det 15de og 16de Aarhundrede tog Haderslev stærkt til i Velstand, hvortil
Hofhöldningen paå Slottet meget bidrog. Men i det 17de Aarhundrede gik Staden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
