Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Roager og Spandet Sogne.
Physicatdistricet (Gram). Danner Amtets 23de Lægd og udgjør eet
Sognefogeddistrict. Herfra undtages dog en 1/2Gaard i
Roager-Kirkeby, der hører under Løgumkloster Amt, Fogderiet Skjærbæk og
Løgumkloster Amtstue, men med Thingpligtighed under Hviding Herred;
den hører til Løgumkloster Amts 28de Lægd.
Den kongerigske Deel af Sognet hører under Ribe Amt, Ribe
Herreds Jurisdiction (Ribe), Ribe Amtstue- og nordre Lægedistrict;
5te Vgkds. Hører til Ribe Amts 9de Lægd og udgjør eet
Sognefogeddistrict.
Kirken, der var helliget St. Andreas, er bygget af rhinlandsk Tuf i
Rundbuestiil, Apsis, fladt Loft i Skibet, senere tilføiet Hvælving i Choret. Smukt Taarn
fra Gothikens Periode med spidst Tag og 4 Gavle, en Form, der ofte findes i det
Tørninglehnske*). Det mellemste af Langhusets Vinduer paa Nordsiden er ganske
udfyldt af et Glasmaleri, fremstiillende en Bistop med Staven i den ene Haand og
den anden hævet til Velsignelse. Billedet er dannet ved Sammensætning af smaå
røde, gule, blaa, gronne og brune Glasstykker, som ere sammenholdte ved
Blyindfatninger om de enkelte Stytker. Saavel dette som Figurens hele Udtryk, den
lave Bispehue o. s. v. i Forbindelse med Formen af Bogstaverne i det overskrevne
Navn synes at tyde paa en meget høi Alder. Langshen under Vinduets
Rundbueindfatning foroven staaer nemlig skrevet med saakaldte gothiske Majuskler „Scs
Willehadús.“
Sognets Navn, som Generalstaben nu skriver Raadager, skreves tidligere
„Roager“, „Roothager“ og „Raadagger“. I Vesterbæk By var i det 16de
Aarbundrede en Gaard beboect af Adelige; som saadanne nævnes ved Midten af det
16de Aarhundrede Jens Juul og Fru Ide; i første Deel af det 17de Aarhundrede
findes Gaarden iblandt Statholder Geert Rantzaus Godser og senere er den gaact
over i Bøndereie.
Spandet Sogn (blandet) omgivet af Seem, Gram, Høirup, Bodder
og Roager Sogne. Kirken midt i Sognet, 11/2 M. s. o. for Ribe
og 3 M. n. n. v. for Løgumkloster. Arealet, c. 4908 Tdr. Land,
hvoraf den slesvigske Deel c. 4448 og den kongerigske 460 Tdr.
Land, er fladt og ferholdsviis høitliggende (Nordhøi I60 Fod, n. v.
for Kirken); Hede- og Mosestrækninger indtage Sognets Udkanter, og
kun den midterste Deel er Agerland med muldsandede Jorder mod Syd
og sandede og skarpsandede Jorder mod Nord, især ved Mølleby. Bed
Fjersted ere Resterne af en forhen ikke ubetydelig Skov. Sognets
kongerigske Deels Htk. er 133/45 Td. A. og E.
I Sognet: l. 3 den slesvigske Deel: af Byerne Spandet, hvis
nordlige Deel kaldes Spandetgaarde, Kirke, Præstegaard, Skole,
*) Adjunet J. Helms yttrer i sin Afhandling „Tufsteenstirkerne i Omegnen af Ribe“: „Øvad
angaaer Formen for Taarnene ved vore Túfsicenskirker, da er denne ved alle dem, fom ligge
nord for Kongeaaen, kun tidet u 4, eftersom de foroven ende i et alminreligt Saddeltas
uden Lftrapning eller videre Udsi ogsaa bave maattet noics med et kmpe t
temmelig tavt Pyramidetag af b nervært Et andet og stjønnere Udfeende irembude,
de, naar vi klomme syd för Kongeaaecn. Formen af de „torninglehnste Kirtetaarune
bifer Tegningen at Ro wet” i Afhandlingen, vil ogfaa bltve gjengivet blaadt
Bilagene til hærvarende med Retue kales saaledes, da de ligelga
hyppigt forekemme i Torn de mod Svd rtertil grændsende noørrejod!
Enclader, fom de bertilla nfor detre Gebeet. Uatet disse Taarne
(aafgiort bære Gothitend Præg, men af de i dehne Etit sædvantige
fnaa Spidstaarne („Fial i bvilke Mun en løde ud, førüyrre de voa ingene
lunde Indtrutket af den ege t uer
Deres tit, i Forbindelse med de buus og Sacristt, hvor 1aadanne enruu
findes, at frembringe Grupperin itle ringe malerist Virtnina, Det lodr?
Ag nu vel nepvpe bestemt angive, hvad der har f- iget, at netoov denne Landedeel 11121
fåaet Kirtetaarne af cenne Fonm. Men tret fortjener dog Opmænlsonhed, at Domtirlens (34
Taarn, indtil dets Overdeel fyrtede ned 1594, havde fire saadanne Gavle, fom vi see paa
mindre.“
se Edarakieer, men bidrage mege
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
