Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spandet Sogn. 87
Kro, 16 G. og 24 H., Fjersted 6 G. og 2 H., Mølleby Vind-
og Vandmølle, 21 H. Jalt 22 G. og 47 H. Saaledes opgivet 1859,
i 1861: 23 G. og 62 H.
Il. 3 den kongerigske Deel: af Byerne Spandet 1 G. og
Fjersted 1 G. og 4 H. Zalt 2 G. og 4 H.
3ndvaanere: 480, hvoraf slesvigske 453 og kongerigske 27.
Jordbrug og Kvægavl er Hovederhvervet. Tvende Teglbrænderier i
Spandetgaarde producere endeel Muursteen og Drainrør. Noget Tørv sælges
og noget brændes til Tørvekul. Mange af Sognets Smaafolk forfærdige
Kniplinger.
Sognet hører i geistlig Henseende under Ribe Stift, Tørninglehns
Provsti. Skole- og Fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og
bestyres efter slesvigst Lovgivning. Præstekaldets Reguleringssum er
563 Rd. Til Fattigvæsenet er henlagt et Par smaa Legater.
Den slesvigske Deel af Sognet hører under Hviding og
Nørre-Rangstrup Herreders Jurisdiction (Toftlund), Haderslev
Vesteramtstnediswict (Haderslev) og Vesteramts Huusfogeddiftrict (Toftlund), Gram
Physicatdistrict (Gram). Danner Amtets 27de Lægd og udgjør i
Forening med den slesvigske Deel af Seem Sogn eet Sognefogeddistrict.
Den kongerigske Deel af Sognet hører under Ribe Amt, Ribe
Herreds Jurisdickion (Ribe), Ribe Amtstuedistrict og Ribe nordre
Lægedistrict; 5te Vgkds. Den hører til Ribe Amts 5te Lægd og til Seem
Sognefogeddistrict.
Kirken, beliggende paa en Bakke, er bygget i Nundbuestiil med Chorrunding,
Skibet af Muursicen paa et Fundament af hugne Kampesteen, Choret af rhinlandsk
Tuf. „Følge vi paa denne Kirke langs hen med Nordsiden, træffe vi paa Choret
og Langhuset den for vore Kirker almindelige Decoration af flade Muurstriber,
forbündne foroven ved smaa enkelte Nundbuer, og det et blot saa langt fsom Tuf-
enen naaer, men ganste paa samme Maade i den af Muursteen byggede Deel. Ikke
alene denne Udsmykning, men ligesaameget hele Muurværkets Charakteer vidner
om, at dette Langhuus af brændie Steen er en idetmindste temmelig suart efter
paafulgt Fortsattelse af Tussteensbygningen. Dette Muursteensskibs høie Alder træder
ogsaa paa en iøinefaldende Maade frem i den vestre Ende, hvor det støoder op til
det i Middelalderens Slutning tilbyggede Taarn (med hoit Spiir). Det viser sig
er, hvor meget fortrintigere baade Muurarbeidet og Kalken har været i hiin
tidigere Tid, hvörfor den ældre Bygning ogsaa er ulige bedre bevaret end den nyere.
nteressant er det at see den gamle nu tilmurede nordre Indgangsdor til
Kirkeibet her nær ved Siden af den yngre, der fører ind til Taarnets Vindeltrappe.
Thi medens hiin er rundbuet, men méd Buen dannet af Muursteen, der ere satte
med den lange Side frem og Enden ned mod Buens Centrum, saa har
Taarndøren derimod en ydre Spidsbue, hvis paa Langsiden lagte Muursteen ere afvexlende
køde og mortkt glasserede, og derunder i den egentlige Dorkarm den for
Middelalderens Udgang elendommelige flade Bue, i hvilken Muursitenene ligeledes ligge
ned, med Enden frem. Som et yderligere Skjælnemærke mellem disse to
Muúrsteensbygninger fra vor tidligere og senere Middelalder behøver det neppe endnu at
anføores, at i Modsætning iil Langhusets dobbelte Granitsod mangler Taarnet
aldeles fortløbende Sottelstene.“ (J. Helms Tufsteensktirkerne i Omegnen af Ribe. )
irkens Altertavle, foreftillende Nadveren, skjænkedes 1747 af en Kniplingspige ved
avn Johanne Nielsdatter. /
ognets Navn skreves tidligere „Spandwith.” Spandetgaard var forhen
en adelig Gaard, som efter Sagnet skal bave tilhert Kong Erik Emuns Morder
ortepløog. Gaaden tilhorte 1556—1564 Claus Seebstede, med hvis Datter
Magdakna den kom til Mourits podebust; i det 17de Aarhundrede horte den til de
antzauske Godser. j
qi Zfølge en Optegnelse i Præstearchivet af Pastor Boisen, der senere blev Præst
i Arrild og Provst for Hviding Herred, skal Spandet have været annecteret Høirup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
