Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løgumkloster. 103
Ved en af disse, som er indtruffen i Løbet af de sidste tyve Aar af 12te
Aarhundrede, afbrændte „hele Omgangen“ med en Mængde Gjenstande,
som vare deri, hvoraf det fremgaaer, at herved forstaaes Klosteret selv,
saaledes som det ogsaa udtrhkkelig hedder i nogle af de gamle
Efterretninger om denne Ulykke. At Kirken ved den Leilighed brændte,
omtaltes ikke; men da den ganske vist, i det Mindste tildeels, har udgjort
den ene Side af Klostergaarden, er det meget sandsynligt, at heller ikke
den er undgaaet „den forfærdelige Ild.“ Under de mange forskjellige
Ulykker, der ramte Klosteret, var det et stort Held for det, at det i den
følgende Biskop i Ribe, den fromme og veltalende Orm (1178—1204)
fik en ikke mindre gavmild Beskytter, end det havde havt i hans tvende
Formænd. Orm opholdt sig gjerne hernede hos Brødrene i Løgum, og
da han bortkaldtes under et Besøg hos dem, fandt hans Lig sit
Hvilested i deres Kirke. Som det synes, har han ogsaa her ladet opføre et
Kapel, maaskee en mindre Kirke, særskilt fra den større *), saaledes som vi
ganske almindeligt finde det ved saadanne Klosteranlæg, og til hvis
An-Læggelse der hos Cistercienserne kunde være den særlige Grund, at
Klosterkirken selv ifølge Regelen ikke maatte betrædes af Lægfolk og under alle
Omstændigheder ikke af nogen Kvinde. Igjennem de følgende Aarhundreder
ere de bevarede Kildeskrifter yderst sparsomme paa Efterretninger om
Kirkens og Klosterbygningens Skjæbne. Den sidste af de tre Ribe
Biskopper, der have faaet Navn af „første Grundlægger“, er Gunner
(1230—46); men en Snees Aar efter hans Død, 1268, er Klosteret
atter afbrændt. Hermed standse de bekjendte skriftlige Efterretninger
om Bygningerne næsten ganske lige indtil den nyeste Tid. Imidlertid
hævede Klosteret sig ved talrige Gaver og Privilegier til stor Anseelse og
Velstand, ihvorvel dets rige Indtægter i de lovløse Tider vare meget
udsatte for Efterstræbelser fra forstjellige Sider. Men med Landets
Konger saavelsom med Biskopperne i Ribe og Slesvig, hvilke satte megen
Priis paa den gode Modtagelse, de ved hyppige Beføg fandt hos de
„fattige“ Munke i Løgum, vedbleve de at være i god Forstaaelse. Bed
Reformationen blev Klosteret heller ikke strax ophævet. Først efter Abbed
Martins Død 1548 sekularisedes det og omdannedes til et Amt.
Klosterbygningerne ere vistnok især blevne forstyrrede ved Opførelsen af
Amtsfordalterboligen eller, som den kaldes, „Slottet“, der indtager endeel af
deres Plads, og over hvis Port Hertug Frederik IV.’s (1694—1702)
Navnetræk er anbragt. I vore Dage er Kirken i Aarene 1844—45
Undergaaet en omfattende Restauration, hvilken udentvivl i flere
Henseender har været nødvendig og til Gavn for den. Men idet man
tillige uden Nødvendighed har udslettet flere eiendommelige Træk ved
Bygningen, har man med det Samme ved disse Forandringer bevirket,
at Prædikanten, hvis Tale forhen meget vel kunde forstaaes i Kirken,
nu slet ikke mere kan benytte den egentlige Prædikestol, og kun til Nød er
——
*) Der kan nemlig neppe være nogen Tvivl om, at den Grund, som Biskop
Gunner i Ribe 1238 afkjøbte Klosteret, og som var beliggende ved Vandet,
strækkende sig i nordlig Retning fra „Biskop Orms Kapel“, ikke var i Ribe —
saaledes som Regesta diplöm. I. p. 104 antager efter Overskriften over
Dokamentet i Scriptores R. D. VIII. p. 242 —, men netop i Løgum selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
