Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Løgumkltoster.
til at forstaae, naar han taler fra en lille, noget fra den indrettet
Hjælpeprædikestol.
Som alle Cistercienserordenens Kirker var denne indviet til
Jomfru Marie. Allerede naar vi betragte dens Grundrids, mindes vi
ved flere Eiendommeligheder om dette Klostersamfunds Regel og
Bedtægter. Som al Billedpragt efter Ordensreglen var banlyst, saaledes
skulde Architekturen ogsaa være prunkløs. Kirken maatte ikke have noget
Taarn af Steen, men kun et lille Spiir af Træ, oppe ovenover Korset, for
en lille Klokke, der ikke maatte overstige en vis ringe Bægt, og som lod
sig ringe nede fra Kirken af en enkelt Broder. Med den samme
Fordringsløshed i Bygningsmaaden staaer det sandsynligviis i Forbindelse,
at disse Klosterkirker som oftest ende med en lige Afslutning af Choret
imod Øst; og den Bestemmelse i Ordensreglen, at Munkene efter fælleds
Chorbøn skulde nedkaste sig foran særskilte Altere, maatte foranledige
Anlæggelsen af det større eller mindre Antal Kapeller, som vi altid forefinde
ved Choret af Cisterciensernes Kirker, og af hvilke de tvende, der mod Øst
slutte sig umiddelbart til hver af Tværskibets Arme, fornemmelig ere
karakteristiske. De fleste af de Mure, der i nærværende Tilfælde adskilte
disse Kapeller fra det øvrige af Kirkens indre Rum, ere ved
Restaurationen 1844 blevne nedbrudte. De øvrige findes paa Grundridset
angivne som senere opførte, hvilket de ganske rigtigt ogsaa ere. Men at
de ikke destomindre ikke blot ere særdeles gamle, men sandsynligviis
endogsaa naae tilbage til Kirkens egen ældste Tid, ledes man til at
antage ved den Prydelse med smaa Rundbuenischer og Tandhjørner,
hvormed den ene af disse Mure er forsynet, og ved Sporene af en
gammel rundbuet, nu tilmuret Doør, som findes paa en anden.
Derimod synes det øverste Parti af Buerne intetsteds fra først af at have
været udmuret; i alt Fald bestaaer det nu allevegne af nyere og meget
svagt Muurværk.
Ved den nævnte Restauration blev der midt under Hovedskibets
store vestlige Vinduer aabnet en lille 3ndgangsdør af et hæsligt Udseende;
men omvendt tilmurede man dengang ikke mindre end 3 forskjellige
3ndgangsdøre, hvilke ligesaavel som den endnu bevarede Hovedindgang paa
Forsiden af den nordre Korsfløi ganske vist alle vare oprindelige. Det
fortjener nemlig ikke at oversees, at samme Munkeordens Klosterkirte i
Sorø endnu i Midten af forrige Aarhundrede havde Indgange paa alle
de tilsvarende Steder i Sideskibe og Korsfløie (see Den danske Vitruvius
U Tab. 93), og at vi ogsaa hyppigt finde en ganske lignende Anordning
af Tilgangene i andre Landes Cistercienserkirker. Ofte er vel i disse
den vestlige 3udgangsdør midt for Hovedskibet; men hyppigt exr den
ogsaa ligeudfor det hordlige Sideskib, paa samme Sted altsaa, hvor
Kirken indtil 1844 havde det høie, spidsbuede Portal, hvis Mærker endnu
ere synlige. Meest karakteristisk for denne Ordens Kirker var dog den
Forbindelse, som i Tværskibets sydlige Ende var tilveiebragt med Kloster“
bygningen, og som for mindre end 20 Aar siden fandtes fuldstændig
bevaret i Kirken i Løgum. Her førte nemlig ved det vestlige Hjørne
af det 3ndre en 4—5 Alen bred, muret Steentrappe op til en Dør,
igjennem hvilken man gik ind i øverste Stokværk af den tilstødende Kloster“
bhgning, hvor Brødrene engang havde deres fælleds store
Soveværelse-Dénne Steentrappe, ad hvilken Munkene fordum hver Midnat stege ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
