Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løgumkloster. 105
for paa Slaget Tolv at begynde Lovsangen i den hele Natten oplyste
Kirke, er enduu i vore Dage bleven benyttet, rigtignok paa en heel anden
Maade, idet den tilligemed Kirken selv var den Bei, ad hvilken Slutteren
førte Arrestanter ind og ud fra et Par Celler i Klosterbygningen, som bleve
tagne i Brug, naar Flækkens Arrestlokale var fuldt. Under den nævnte
Trappe var en lille, hvælvet, mørk Celle, der kun fik det meget sparsomme
Lys igjennem et overmaade smalt lille Vindue eller Lufthul, der førte ind
til Klosterets tilstødende Kjælderhvælving. Ogsaa med Kirkens eget Indre
var denne sidstnævnte hvælvede Kjælder sat i Forbindelse ved en Doyr,
som aabnede sig igjennem den vestlige af de tvende rundbuede Nischer
paa Tværskibets sydlige Muur, hvorimod den ostligere og større aldrig
har været gjennembrudt, men vistnok kun er anbragt for en bedre
Symmetries Skyld. Den Uregelmæssighed, Grundridset af vor Kirke
deler med den i Sors, at der paa den sydlige Side intet Kapel slutter
sig til Tværskibets Vestside, saaledes som Tilfældet er paa den nordlige
Side, har begge Steder sin Grund deri, at Hjørnet af Klostergaardens
Omgang eller Korsgang sluttede sig til Kirken paa dette Sted. Her i
Løgum var endnu indtil 1844 Doren, der fra Kirkens Indre har ført
ud til denne, bleven bevaret som Indgangsdør til Kirken for Slottets
Beboere, og Mærkerne af den ere endnu ganske tydelige. Da denne
Omgang var lænet op mod Udsiden af Kirkens sydlige Sideskib, var det
en Selvfølge, at dette maatte komme til at mangle Binduer. Et enkelt
saadant findes her rigtignok nu; men dette røber ogsaa selv sin nyere
Oprindelse. Anderledes ere Forholdene i denne Henseende i Kirkens
nordre Sideskib, hvor hvert Fag har Vinduer undtagen eet, som dog
har bevaret Sporene af, at der oprindeligt ogsaa har været et saadani
i dets Udmuur.
Bortseer man fra et saa grundforskjelligt Anlæg, som det, Kallund-
borg Kirke frembyder, vil der vist neppe være nogen anden gammel Kirke
i vort Fædreland, i hvilken Korsformen er i saa høi Grad fremtrædende
baade i det Ydre og i det Indre som i Klosterkirken i Løgum. Det er,
som det strax falder i Øinene, Langhusets usædvanlig korte Form, der
især bevirker denne Eiendommelighed ved vor Kirke. Hvis Midtskibet blot
wmistede et eneste Hvælvingsfag, vilde vi have et fuldstændigt centratt
Anlæg, eller Kirkens Grundrids vilde da være dannet ilke efter den
latinske, men efter den græske Korsform. Medens det nu er en aldeles
faststaaende Regel, at Cisterciensernes Kirker ere byggede i Korsform,
er derimod et saa kort Langhuus som det herværende meget usædvanligt
ved denne Ordens Kirker, og det skriver sig vel i nærværende Tilfælde
nærmest fra, at de fremmede Besøgendes Antal i den svagt befolkede
Egn vistnok har været ringere end almindeligviis andetsteds. Thi at
man i Løgum skulde have været strengere i at overholde Forbudet imod,
at Lægfolk betraadte Kloftertirken, og at dette skulde have været Grunden
til, at man nøiedes med saa kort et Kirkestib, tør man ganske vist ikte
antage, og det saa meget mindre, som Klosterets bevarede Breve vise,
vor lidet nøieregnende man var med Ovecholdelsen af det hermed
ammenhørende Forbud mod at begrave Lægfolk, ja selv Kvinder, i
irken, saa at man endog imod klætkelige Gaver forpligtede sig til her
at stede verdslige Herrer til Hvile, der i høieste Grad havde viist sig
om Klosterets Fjender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
