Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løgumkloster. 109
den nuværende Kirkes ældste Partier altsaa hidrøre fra denne Biskops
Dage. Jethvert Tilfælde kan det ifølge Alt, hvad der vides om
sønderjydske Bygningsforhold i Middelalderen, ingenlunde forekomme
usandsynligt, ak Kirken saavelsom Klosteret indtil den betegnede Tid endnu ere
verblevne at være Træbygninger, hvorhos tillige dekt sene Præg, som i
det Hele er gjennemgaaende ved det forholdsviis ringe Antal af
oprindelige Muursteenskirker i denne Egn, i alle Maader bedst passer med
den Antagelse, at Brødrene i Løgum forst i saa seen en Tid have faaet
Raad til at bygge deres Kirke af dette Materiale. Havde disse nemlig
allerede i det IAte Aarhundrede seet Ønsket om en Muurxrsteenskirkes
Opførelse iværksat, vilde dette Exempel vistnok tidligere have virket i
Omegnen og blandt Andet lært dennes Beboere, at det var ufornødent
at vedblive at indføre Tras fra Rhinen til deres Kirkers Bygning *).
Med Hensyn til en Deel af Høikirken ved det her omhandlede
Afsnit maa dog endnu gjøres nogle Bemærkninger. Oppe paa
Hvælvingerne over de i Korsets nordøstlige Hjørne beliggende Kapeller seer
man, at der paa Bagsiderne af Chorets og Korsfløiens Mure, godt en
Alen høiere end de nævnte Hvælvinger, ere med regelmæssige
Mellemrum blevne fremkragede Munrstiver af to Steens Brede og c. 10 Tommers
Fremspring. Saamange af dem, som ved Forlængelsen vilde træffe
Høikirkens Vinduer, ere under disse blevne afbrudte bed Overkanten af
Sideskibenes (Kapellernes) Skraatage, hvorimod de ovrige ere blevne
fortsatte op imellem Vinduerne og bære Taggesimsen. Vilde det nu være
rimeligt, at man allerede strax ved Opførelsen, midt under Arbeidet,
netop paa dette Sted — saadanne Muurstiver forekomme nemlig ingen
andre Steder paa Kirken — var kommen i Tanke om, at det vilde
være gavnligt paa denne Maade at styrke Muren imod de store
Hvælvingers Tryk? eller skulde det ikke have større Sandsynlighed for sig,
om man heri vilde see en ved en Brand — maaskee den 1268
indtrufne — hidført Forandring i Bygningsmaaden? Efter denne sivste
Antagelse maatte følgelig Høllirkens Vinduer paa dette Sted samt alle
dens til disse Mure stødenbe store Hvælvinger være at henføre til Tiden
efter denne Brandskade. Medens der vel vanskeligere lader sig slutte
hoget mere bestemt om den ribbeløse Kuppelhvælving over Korsets Midte,
an det derimod med Hensyn til Chorets og Korsfløienes høie, ottedeelte
Lvælvinger med deres blot forzirende, treleddede og tilspidset profilerede
libber med temmelig stor Silkerhed gjøres gjældende, at de først
tiløre en fremrykket Tid i det 13de Aarhundrede. Det Samme turde
ogsaa være Tilfældet med Høikirkens Vinduer. Men misligt vilde det
alligevel udentvivl være, om man af Hensyn til Stilen alene vilde
—
*) Hvor sjældne gamle Muursteenskirter ere paa denne Egn af 2ekilen vil
fremgaae deraf, at der i en Omkreds af henved 4 Mile omkring Ribe ikte
forekömmer nogen saadan paa Landet, sagledes at Kirken i Nørre.Løgum,
der har et seent Præg og røber Slægtskab med Klosterkirken, er den, der af
dette Slags Byghinger ligger Ribe nærmest. Kun i Kirken i Spandet
(see dette Skrift S. 87) nærved Ribe er den vestlige Deel af Langhuset bygget
af Muursteen i en tidligere Tid end Taarnets Opførelse. Men af itke liden
Interes se er det nu, at netop denne Kirke vides 1323 af Biskop Johannes at
være bleven overdraget til Løgum-Kloster (Scriptores R. D. VIII. p. 133).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
