Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Løgumkloster.
tilbyggede, ville vi foreløbig blot betragte Karakteren af Architekturen i
Choret, Tværskibet og Langhusets første halve Fag. Heri ere
flere umiskjendelige Træk af den saakaldte romanske Bygningsstiils
Eiendommeligheder. For ikke at tale om de her overveiende runde Buer,
kan der faaledes anføres, at saavel den ydre Muursokkel som Pillernes
Fodgesimser inde i Kirken ere dannede efter den attiske Sokkels
Forbillede og at Søilehovederne have Tærningeformen , snart den
almindeligere, udrundede, snart den i de nordlige Landes Muursteensbygninger saa
hhppigt forekommende med de skraat afskaarne Hjørner. Men paa den
anden Side maa det ikke mindre gjøres gjældende, at de romanske
Former neæsten intetsteds optræde reent og ublandet. Halvsøilernes
Fødder mangle saaledes allevegne den underste retvinklede Fodplade og
følgelig ogsaa det derved betingede, for den romanske Stiil saa
eiendommelige Overgangsled (Hjørneblad) til de afrundede Former; saavel
de lavere som de meget høie Skafter stige uden Fortyndelse, blot som
halvcylindriste Rundstave, op lige fra Foden til Tærningekapitælet; dette
sidste ex ikke allevegne fuldstændigt, men gaaer flere Steder uden
nogetsomhelst Overgangsled, blot ved Hjælp af de afskraanede Hiørner,
umiddelbart over i de deraf baarne fiirkantede Gjordbuer; paa de
fleste Steder har Kapitælet derimod vel en Afslutning foroven, men
denne har i saa Fald ligesaalidt som overhovedet nogen anden Gesims
i Kirken den retvinklede Form, hvorimod den i hele Bygningen i
saadanne Tilfælde saavelsom paa Piller, paa Rundstave o. f. v.
almindelige Gesimsform bestaaer af et tredobbelt Ringornament, i hpvilket det
nådterste og meest fremtrædende Led har et tilspidset Profil. Nogle
Steder, hvor Kalken er affalden, viser det sig, at disse Ringgesimser
ere dannede af sort glasserede Steen. Naar nu til disse her
fremhævede Eiendommeligheder endvidere komme andre dermed beslægtede,
saaledes som f. Ex. at flere af Pillehjørnerne oppe i Choret ikke ere stillede
retvinklet, men paaskraa (efter Diagonallinien); at de spidse
Buer fremtræde som oprindelige i Bygningen fra dens ældste Partier
af; at Vinduerne ere, tre og tre, snart mere sammenordnede, snart mere
afdeclte ved de baade foruden og forinden dem omgivende Rundstave;
at der paa Kirkens Ydre ikke føretomme Nundbuefriser, men derimod
vel Steenhjørneornamenter og andre, der i det Mindste i denne Egn stedse
ere en senere Tids Mærke*): saa tør nærværende Forfatter efter Alt,
hvad der kjendes til Architekturens Udviklingsgang hos os og i de Lande,
hvormed man her nærmest stod i Forbindelse, ikke henføre denne Dee
af Kirken til en ældre Tid end noget ind i 13de Aarhundrede. Og då
nu Biskop Gunner i Ribe (1230—146), soøm ovenfor anføort, i Klosterets
Dødebog kaldes „første Grundlægger af dette Sted“, uden at der med
Hensyn til ham, saaledes som ved hans tvende langt tidligere For
gæugere, med hvem han deler dette Hædersnavn, lader sig paabise nogen
ånden Adkomst til denne Betegnelse, maa det synes riméligt, at det er
ved en ny Grundlæggelse af Klosteret og navnlig af dets fornemste
Bygning — Kirken —, at han har erhvervet sig dette Navn, og 9
*) Gavlkammene tor ikke her anfores, da de jo som i saa mange andre
Tilfælde ogsaa her kunne være blevne tilføiede i en senere Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
