Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Løgumkloster.
vestlige Ende. Kirkens Prædiklestol hidrører fra Slutningen af 16de
Aarhundrede, Døbefonten vel fra Begyndelsen af 18de, og Altertavlen er
fra den nyeste Tid, — Alt uden særdeles Interesse. Foruden de
foranførte Malerier og Relieffer vidne endnu endeel andre gamle Træfigurer
om, at man ikke har taget det nøie med at overholde de for Ordenen
gjældende Forbud imod Billeder. Som fritstaaende Figurexr og Grupper
findes saaledes St. Anna med Maria paa høire og Jesusbarnet paa
venstre Arm, Christi afsjælede Legeme paa Madonnas Skjød, en Abbed,
og endelig ovenover den nordre Række Chorstole Frelseren med 13 Apostle,
da foruden Paulus, som staaecr nærmest Herren ved venstre Side, ogsaa
Ludas er medtagen og har faact Plads hderst mod samme Side. Han
er let kjendelig paa Pungen og paa det røde Haar og Skjæg; men ved
ham findes ilke, som under de Øvrige, Navnet angivet med smaa gothiske,
forgyldte Bogstaver. Paa det nordre Sideskibs Hvælvinger henstaae
endnu nogle andre gamle Træfigurer, men de ere ligesaalidt som de
anførte af noget Konstværd.
I Løbet af 13de Aarhundrede fik fire Biskepper af Nibe —
hvoriblandt „Grundlæggeren“ Gunner — og en Biskop af Børglum deres
Hvilested i Logumkloster. Et fra en senere Tid hidrørende fælleds
Epitaphium med pvogle bekjendte latinske Mindevers hængte fordum i Choret og
angav tillige, paa hvilken Plads i dette enhver af disse Biskoppers Grav
fandtes. For henimod hundrede Aar siden vare imidlertid saavel
Mindetavlen som Ligstenene alt forsvundne. Nu for Tiden findes der ilke
nogetsomhelst Gravminde bevaret i Kirken fra Middelalderen; kun fra
det 17de og 18de Aarhundrede ere nogle Ligstene endnu forhaanden,
hvilke samtlige ere henlagte i Tværskibets nordlige Ende, der ved
Chorstolene og Púlpituret derover er aflukket fra Kirken til et Slags indre
Forhal. I det nordlige Sideskib findes et Epitaphium over F. v.
Günderoth;, Amtmand i Aabenraa og Løgumkloster Amter, † 1689. — Endnu
fortjener det at nævnes, at der i tvende af Kirkens Kapeller, nemlig det
østligste og det vestligste paa Nordsiden, forefindes, hvert Sted i det
sydøstlige Hjørne, eensdannede lave Piller, opmurede ret ziirligt med
skaala (fme foroven, hvilke see ud, som om de have været
Vievandskar. -
Den væsentligste Deel, som endnu er tilbage af de gamle
Klosterbygninger, udgjør en omtrent 36 Alen lang og henimod 19 Alen bred
Fløi, fom slutter sig umiddelbart til Kirkens sydlige Korsarm og har
samme Brede som dennes Hovedgang. Af den egentlige Klostergaard,
der efter almindelig Bedtægt laae ved Kirkens sydlige Side, udgjorde den
den østlige Længde. At Vestsiden af denne Bygning ingen oprindelige
Vinduer har havt i det underste Stokværk, er netop en Følge af, a
Ömgangens eller Korsgangens ostlige Parti har lænet fig op til dennes
lavere Deel. Med Kirken, og navnlig med dens ælvste Afsnit, viser
denne Klosterlevning temmelig megen Övereensstemmelse, saavel i Ma“
terialet fom i Mangelen af Muurstiver, i Blandingen af runde og spivse
Buer og i de ringformede Gesimsbaand paa flere Rundstave o. s ?
Ögsaa have flere af de bevarede Hvælvinger Övereensstemmelse med,
hvåd vi forefinde i Kirken; foruden dttedeelte Hvælvingsflader forekomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
