Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løgumkloster. 113
her saaledes ogsaa Ribber, der ere sammensatte af tre runde Led paa
samme Maade som de, der findes i Kapellexne ved Kirkens Chor. Paa
nogle af Vinduesbuerne sees Spor af, at de have været prydede med
sort glasserede Steen, der afvexlede med røde.
3 Bygningens øverste Stokværk befinde sig et Par smaa
overhvælvede Cellerum i det nordøstlige Hjørne nærmest ved Kirken; men
vestlig forbi dem (og med Indgangsdør dertil) førte en kort Gang,
oplyst af et cirkelrundt lille Vindue, fra den ved Kirken omtalte
Steentrappe og nu tilmurede Dør i Tværskibets Sydvesthjørne ind til det
store Rum, der nu benyttes som Høloft, men hvoraf den største Deel
ifølge den ved CEisterciensernes Klosteranlæg faststaaende Regel med
Sikkerhed tør siges at have udgjort Munkenes fælleds store Soveværelse
(Dormitorium). 9det den her fulgte Ordensregel nemlig forkastede
det eensomme Celleliv, skulde Klostertugten netop søges gjennemført
derved, at Brødrene stedse, ved Dag og ved Nat, vare et almindeligt Tilsyn.
undergivne. Ifølge andetsteds fra bekjendte og tilsvarende Exempler bliver
det endvidere rimeligt, at de tvende smaa hvælvede Celler have været
benyttede som Skatkammer. Ogsaa i Bygningens underste Stokværk
ere nærmest ved Kirken tvende smalle, overhvælbede Lokaler; men disse
strække sig paa langs igjennem hele Bygningens Brede og ere uden
indbyrdes Forbindelse. Da det nordligste af disse Rum synes at have
havt sin eneste oprindelige Tilgang fra Kirken selv, og da det dertil
er forsynet med en Række Muurgjemmer, synes det rimeligt, at det er
blevet benyttet som Sakristi eller Gjemmested for Kirkens hellige Kar.
Det andet overhvælvede Kammer havde derimod sin egen Indgang fra
Omgangen; det Samme var ogsaa Tilfældet med det derefter følgende
større, fürkantede Lokale, der vistnok ligeledes oprindelig har havt
Hvælvinger, hvilke i saa Fald maae være blevne støttede ved fritstaaende
Søller eller Piller. Den østlige Muurs Udseende synes at tyde paa,
at denne Deel af Bygningen oprindelig har havt en større Dybde.
Beliggenheden og Formen af dette store Lokale, dets bestemte Afsondring
ra be tilstødende Lokaliteter saavelsom Overeensstemmelsen med, hvad
vi andetsteds forefinde, gjør det meget sandsynligt, at dette Rum, der
hu bruges som Kostald, oprindelig har været Kapitelsalen, næst efter
Kirken, det helligste Sted i Klofieret. Syd herfor kommer
KAlosierbygningens bedst bevarede og derhos meest maleriske Parti, nemlig —
indenfor en med en svær Rundstav prydet, rundbuet Dør — en i östlig
etning førende, overhvælvet Steentrappe, hvilken imidlertid i noget
over den halve Høide har en Repose, hvorfra den deler sig i tvende
smallere Trapper, af hvilke den nordlige har ført op til Dormitoriet,
hvorimod man af den sydlige er stegen op til et mindre Lokale, som
ifolge Kjendemærker paa Bygningens østlige Muur har været
sondret fra hiint. Under denne Trappe findes et ganske lille, aldeles
mørkt Cellerum, hvortil man kommer inud fra det større, men ogsaa
mwørke, overhvælvede Rum ostlig for Trappen. Endelig danner
Kloftervgningens yderste Deel fornedèn en meget bred, hvælvet Gang, fom
ar habt en Udgangsdør imod Øst. Paa den her udenfor værende Plads
aade mod LØst og Syd siges der at forefindes Spor i Grunden
af tidligere forhaandenværende Bygninger, som altsaa maae tænkes at
ave ligget indenfor den, det hele Klofteranlæg omgivende, ydre Ring-
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
