Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Løgumkloster.
muur. Det synes efter de lokale Forhold ret rimeligt, at det er her
nede, sydøstlig for Klosterbygningen ved den mindre Aa, som her løber
forbi, at Biskop Orms forannævnte Kapel „ved Vandet“ har været
beliggende, og at det altsaa var herfra, at den Grund strakte sig „i
nordlig Retning“, hvorpaa Biskop Gunner vilde opføre Bygninger, der efter
hans Død skulde tilhøre Klosteret. Den gamle, nu tilmurede Indgang
til Kirken, tæt østlig for den bevarede Deel af Klostergaarden, kunde
maaskee ogsaa tyde paa, at det ikke blot har været Økonomibygninger,
som have ligget ud mod denne Side. Den egentlige Klostergaard,
„Fratergaarden“, har derimod stralt sig i vestlig Retning for den endnu
staaende Længde, saaledes at Kirkens Sklib udgjorde en Deel af dens
nordlige Side. Efter den hyppigst fulgte Anordning var den fælleds
store Spisesal (Refektoriet) i den sydlige, ligesom Abbedens Leilighed
ofte var i den vestlige Fløoi, af Gaarden. Det er muligt, at vi ogsaa
have en Rest tilbage endnu af denne Gaardens vestlige Længde. Fra
Slottets vestlige Ende strækker der sig nemlig en gammel
Muursteensbygning vel omtrent en halv Snees Alen i sydlig Retning, og denne
skal for ikke mange Aar siden have naaet endnu betydeligk længere til
samme Side. Af det 3ndre er der i det her Tiloversblevne intet
Gammelt bevaret; thi den deri værende brede Vindeltrappe er udentvivl
senere anlagt for Slottets Skyld. Da der imidlertid er en Afstand
af 70 Skridt fra denne Bygningslevning til Gaardens østlige Fløi, er
det dog vel nok noget voveligt at antage, at Fratergaarden skulde have
havt en saa stor Udstrækning i denne Retning. Imod Syd synes den i
alt Fald ikke at have strakt sig saa langt, eftersom den østlige Fløis
gamle Gavlmuur gjør det rimeligst, at denne Bygning fra først af ikke
har været længere end vi nu see den, eller sammen med Kirkens
fremspringende Korsarm, omtrent 44 Alen.
Necrologium monasterii Loci Dei. Scriptores R. D. IV. p. 575—87.
Diplomata ad monasterium Locum Dei pertinentia (1173—1578). Scriptores
R. D. VIII. p. 1—258.
Bearbeidelser af samme ere:
J. B. Daugaard: De danske Klosire i Middelalderen. Kbh. 1830. S. 453—58.
Chr. Kuss: Die vormaligen Mönchs-Klöster des Cistercienserordens in den
Herzogthümern Schleswig und Holstein. Dr. N. Falcks Staatsbürgerliches Magazin
x. Shleswig 1831. S. 196—5268. 1
Af Kirken og Klosterbygningerne bar der hidtil manglet en nærmere Beskrivelse.
Derimod er der i Aaret 1858 af Hr, Architekturmaler Heinr. Hansen udfort
fortrinlige og omfattende Tegninger af begge Dele. I Bilagene vil efter disse blive
meddeelt: 1) Grundplan äf Lögumkloster Kirke med en Deël af Klosierbygningerne;
2) Prospect af Kirkens Ydre; 3) Prospect af Kirkens Indre (seet imod Choret ef
den søndre Korsfløi); 4) Længdesnit af Kirken; 5) Grundplan og vesilig Opstalt a
Klosterbygningen.
Nørre-Løgum Sogn omgivet af Løgumkloster, Brede, Døstrup,
Arrild, Branderup, Agerskov og Bested Sogne. Kirken sydligt i
Sognet, 1/4 M. n. for Løgumkloster og 4 M. s. s. o. for Ribe. Arealet,
e. 10, 704 Tdr. Land, er i den østlige Deel fladt, hvorimod den vestlige
Deel optages af en i nordlig-sydlig Retning løbende, sandet og tildeels
med Krat bevoxet Høideljæde, hvori Bogushøi 199 Fod. En Bæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
