Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Tønder Amt.
naviske Folkestammer eiendommelige Landsdeling. Harald Blaatand gav efter Adam
af Bremens Lertturs Friserne Love, som længe stode ved Magt. Landet, bestaaende
af en smal Geestsirækning paa Fastlandet og Øerne, de 24klte Udlande (i
Valdemar 11.’s Jordebog „Utland,“ ,„Útlandia“), indbefattede ikke mindre end 16 Herreder,
hvoraf 3, Sønder- og Norregoesherred (d. e. Geestherred) og Kiærherred, gik paa
det første, og 13, Eidersted i snevrere Betydning, Everschøp og Utholm (3—4 Øer,
der tilsammen udgjorde Landskabet Eidersted)*), Lundenberg, Edoms, Pelvorm,
Beltring og Viriks Herreder (tilsammen Strand eller Nordstränd), Bøking oög
Horsbøl Herkreder (da bestaaende af Øer), Øster- og Vesterherred paa Før**) samt Sild
eller Nordvestherred, udgjorde de sidste. De tre Geestherreder hørte til Hertugdømmet
Sønder-Jylland, hvorimod de frifiske Udlande betalte Skat umiddelbart til Kongen
og havde betydelige Friheder, saaledes deres egen Ret; derfor kaldtes Indbyggerne
der ogsaa Frysones de lege Frysonica, de andre derimod Frysones de lege Dänica.
De ubgjorde ligesom Ditmarskerne en fri Bondestand, der hverken kjendte til
Kjøbstæder eller til Klostre, hverken havde Avel eller Trælle; alle vare frie Mænd; de
ydede ikke heller Geistligheden Tiende, men Afgifterne til samme beroede paa
Overeenskomster med de enkelte Kirkesogne og Landskaber, ligesom ogsaa Menighederne
selv valgte deres Præster. Herrederne våre deelte i Fjerdinger; de communale
Anliggender bestyredés og Retspleien udøvedes i hvert Herred af dertil udnævnte
Mæønd, „Redgheve“ d. e. Raadmænd (i latinske Docnmenter Consules). At
Jordudstykningen stedse har været ubundet ved Love, er ogsaa en af Frisernes
fra den ældste Tid nedarvede Rettigheder. 3 geistlig Henseende hørte
Nordfriesland til Slesvig Stift og var deelt i 4 Provsiier: det saakaldte
Storprovsti (præpositura major), der var forbundet meb Domprovsteembedet i Slesvig
(dertil horte Sønder- og Nørregoesherred samt Lundenberg Herred), Strandprovstiet
(de 4 ovrige nordstrandske Herreder samt For), Provstiet Eidersted og Vidaa Provsti
Gorsbøl og Bøking Herreder samt Sild). I de frisiske Udlande fändtes endnu i
Begyndelsen af det 16de Aarhundrede henved 70 Kirker (nu kun 46), skjøndt mange
vare gaaede tilgrunde ved Vandfloderne, især i Midten af det 14de Aarhundrede.
Naar Kirkerne ere byggede, derom foreligger der ikke skriftlige Beretninger; de fleste
henvise i deres Bygningssiil til det 12te Aarhundrede. Oprindelig har der i hvert
Herred kun været een Kirke, saa at hvert Herred udgiorde et 1 og det er
derfor naturligt, at flere Herreder ere benævnede efter det Sted, hvor den forste
Kirke var. De første Kirker bleve uden Tyivl byggede pag Steder, der allerede
længe havde været Folket hellige som Forsamlingssteder til den hedenske Guds“
dyrkelse og saaledes fredlyste. Paa saadanne Stedèr samlede sig ogfsaa en Mængde
Mennesker til Handel og andre verdslige Sysler, Haandværkere nedsatte sig
efterhaanden, og saaledes opkom Byer og Flekker, hvoraf Tønning og Garding i den
hyere Tid have udviklet sig til Kjøbstæder.
Frisernes Land var, som Ø- og Marskland, giennemskaaret af talrige Strøomvie
og míndre Vandløb, paa hvilken Flod og Ebbe üdøvede stor Indflydelse. vanskelig
tilgængelig for fremmede Hære, og det faa meget mere som de inddigede Dele a
Landet af Zndvaanerne let kunde fættes under Vand. Raadeligst var det at angribe
Friserne i den strenge Vintertid, naar Isen bedækker Vandet og Frosten stivner
Jordbunden; men hvorledes et Tog i Marsken selv paa denne Aarstid kunde
mislykkes, viser den dansk-holstenske Hærs skrætkelige Nederlag i Ditmarsken under
Kong Hans i Februar 1500. Derimed havde Frisernes Fjender en mægiig Stette
i selde Folkets Mangel paa Sammenhold og Enigbed, hvilket fremkaldtes deels veo
Landets spredte Beliggenhed, deels ved de divergerende Interesser som det sig
uddannende kostbare Digevæsen fremkaldte. Det var ogsaa mere ved Beliggenhed og sælle
Interesse end ved politiske Baand, at de 13 næsten isolerede Herreder, hðoraf Ublandene
bestode, forenede sig i3—4 storre Grupper: „Skibherrederne“ (tria navigia jJuxta Ederam
“
“) I Jordedogen (Script. rer. Dan. VII. p. 522) nævnes „Thynninghæret“. „Giætninghæret”; „V0l
bg „Uafra“ fom svarende til Eidersied; der førse ( 3 Herred) er det egenttige Eiverstert
dét andet (Garding Herred) Everfchov, og de to Adne Uthotm eller, fom det i et Documern!
1167 ogsaa kaldes, Hotmbo Herred. Eveiscdop og Hæfræ have begge Ravn af den nu no.
før samine gaacnde Hevertrom.
*) Til Fors Vesterherred horte ogsaa Den Amrum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
