Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tønder Amt. 125
eller de 3 eiderstiedske Herreder (Trelandene, „Drie“ eller „dryge Lande“).
„Femberrederne“ (de 5 nordstrandske Herreder), „Øherrederne“ (Sild og Førs to Herreder)
samt „Marskherrederne“ eller „Pordherrederne“ Horsbøl og Bøking, bvilke ogsaa af og
til forekomme som forbundne med de 5 Strandherreder under Navnet „Syvherrederne“.
3 Egils Saga berettes om et Angreb af to nordiske Søhaner Arinbjørn og Egil
paa Friesland (ved Midten af det Iðde Aarhundrede), hvis Folk bortførte rigt Bytte,
medens Egil som ved et Vidunder undgik Frisernes talrige Pile. Af større
Betydning vare Frisernes Kampe med de danske Konger, söm toge deres
Begyndelse ved Midten af det 12te Aarhundrede. I den tiaarige 211/120232) da
Dan-Mark var deelt imellem to Konger, Svend Eriksøn (Grathe) og Knud Magnussøn,
tog den Sidste efter at være slaact ved Viborg 1151 sin Tilflugt til Friserne, som
han ogsaa ved Løfter fik paa sin Side, saa at de opførte ham en Fæstning ved den
lile Flod Milde i Narheden af Husum, kaldet Mildeborg. Men saasnart Svend
erfarede dette, drog han i Forening med sin unge Frænde Hertug Valdemar af
Sonder-Zylland (senere den berømte Konge Valdemar den Store) over til Slesvig i Spidsen
før en stor Hær af Sjællændere og Skaaninger samt Rytteri fra Zylland, og
tilfoiede Friserne saa stort et Nederlag, at Svends Hær, som der fortælles, kunde
gaae over Floden paa de Dræbtes Lig; Knud undkom, og de tiloversblevne Frisere
lagde sig ind i Fæstningen, som de dog tilsidst maatte overgive mod fri Afmarsch og
Ukbetaling af 2000 Pund*). De overmodige Frisere stulle have bedet Valdemar
om at foreslaae Kongen at begynde Krigen paany paa den Betingelse, at de skulde
betale ham igjen ligefaa fior en Sum, hvis han vandt, men at ban skulde eftergive
dem faa megei af Skatterne, som Knud havde lovet at eftergive dem, hvis han
tabte. I det næste Aarhundrede giorde Friserne Kong Valdemar Seier stor Nytte,
baade 1215 i Kampen med den tydske Keiser Otto 1IV. ”*), under hvilken to Frisere,
Svend Stærke og Broder Gauling, nedlagde to af Keiferens tappreste Krigere —
en Bedrift, som Sagnet og Folkesangen har udsmykket og forherliget — og 1226 til
igjen at undertvinge Ditmarsterne, hvilken Erobring dog allerede bet næste Aar igjien
gik tabt efter Kongens Nederlag ved Bornhøvede, der netop var en Følge af
Ditmarskernes Frafald under Slaget. Men Frisernes gode Forhold til de danske Konger
varede itke længe. Keng Abel saae sig nødt til at paalægge sine Undersaatter nye
Skatter, for hvilke han ikke heller fritog Friferne***); disse bægrede sig ved at erlægge
det fulde Beløb under Paaskud af, at det var dem umuligt at udrede faa stor en
Sum, fordi deres Lands Diger stadig foraarsagede dem store Bekostninger.
Den vboldsomme Konge besluttede at tvinge de Gjensiridige, og gjorde i Vinteren
1251—52, da Vandene vare tilfrosne, et Angreb paa Eidersted, men en siærk Tø
kom Eiderfsriferne godt tilhielp, og ban maatte med stort Tab trætte sig lilbage.
en om Sommeren, i Zuni Maaned, kom han igien med en stor Hær, fseilede 3
Nilde ned ad Eideren, oa sloa Leir ved Oldenswort, hvorfra hans Folk stjændte
28 brændte i Omegnen. Da forenede den fælles Nød og Fare imed Sædvane alle
Frisere; en talrig Hob ryktede frem fra Nordherrederne, ogsaa Strandherrederne
satte sig i Bevægelse, og efter at have holdt en Samling paa deres gamle
Thingsted „Buermannéweg“ droge alle Syvherrederne med Nordsrisernes Skytspatron
St. 6hristians Billede, som de fvore, naar de vandt Seier, at forgylde paa det
Bedste, i Spidsen, deres Brodre i Eidersied til Undfætning. Da den talrige Hær
kærmede sig Kongens Leir, lod ban Alt i Stikken og flygiede til Eideren, blev her
angrebet og slaact i en heftig Kamp, hvori ogsaa mange Frisere faldt, hvorpaa
Kongen med Resten af sine Tropper fortsatte sin Flugt; Friserne satte efter og
tilinteigjorde i kort Tid hele Hæren. Kongen selv søgte at undkomme paa
Milderæmningen til Geesten ved Husum, men en Hjulmand fra Pelvorm ved Navn
essel Hummer (eller Henner) kløvede hans Hoved med sin Øxe. Denne
mærkeligste Begivenbed i Nordfrisernes Krigshistorie forefaldt St. Peders og Pauls Dag
d. 29ve Juni 1252.
Den glimrende Seier, som Friserne i Fællesskab havde vundet over en dansk
Longe, sibrkede deres Mod og Frihed, og en Tid lang udredede de end ikte de
sadbanlige Skatter til Kronen. Brodcrmorderen Abels Slægt. blev, som bekjendt,
Udeluttet fra den danske Throne, men holdt sig som Hertuger i Sønder-Jylland under
—
„) Suhm antager, at der omtrent var 40,000 Rd. i vore Penge.
0) Frisernes Har angives i Krønikerne Liftnok med berwdelig Överdrivetfs til 60,700 Mand.
Kterede den foregaaende Konge Erit Pløovpenning havde gjori der Samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
