Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tønder Amt. 127
3 Aaret 1410 udbrød den langvarige Krig mellem Danmark og Holsten om
Sønder-Jylland, i Begyndelsen af hvilken den store Dronning døde i Öclober 1412 og
esterlod Statens Roer i sin uduelige Fostersøn Erik af Pommerns Hænder. Denne
havde begyndt Krigen med i Juli 1410 at sende en Hær ind i de frisiske
Geesiherreder, hvorfra den bortførte stort Bytte, men paa Tilbagetoget til Flensborg blev
den d, 12te August 1410 ved Egebæk angreben af den holstenske Greve Ado!f af
Tinevers og Friserne og leed et stort Nederlag. 1414 underkastede de eiderstedske
relande sig de holsteenske Grever. og Friserne ydede disse under hele Krigen den
kraftigste Bistand, saa at de oæsentlig bidroge til, at Slesvig blev ved Holsten,
hvorfor ogsaa jevnlig kongelige Tropper ryktede ind i de frisiske Herreder, men næsten
stedse bleve slagne og tilbagedrevne, ligesom Friserne ogsaa 1416 stormede og sløifede
Fæstningen Frisenborg, som Kongen Aaret iforoeien havde anlagt ved Trenen for
åt holde dem i Ave og afskjære al Forbindelse mellem Slesvig og de frisiske Herreder.
Imidlertid førte Eiderfriserne i Aarene 1414—17 en hoøist odelæggende Krig med
Ditmarskerne, med hvilke Erik af Pommern 1409 havde sluttet Forbund ligesom i
fin Tid Erik Menved; Anledningen til Krigen var, at 4 anseete Ditmarskere vare
blevne falskclig anklagede af Eiderstederne for Hestetyveri oa henrettede uden ordentlig
Procesforelse. Hele Kirkesogne gik i disse sørgelige Krigsaar op i Luer, medens
de øvrige maatte frikjøbe sig for Ødelæggelsen ved en stor Brandskat, saa at disse
Landskabers tidligere Velstand for en Tid ganste gik tilgrunde. Kun det østligste
Kirkefogn i Eidersted, Koldenbüttel, havde deis Beliggenbed forskaanet for
Ditmarskernes Ødelæggelser og Udpresninger. Keiser Sigismunds Kjendelse af 28de
Zuni 1424, der tildømie Köngen faavel Hertugt ømmet Slesvig som samtlige frisiske
Herreder, blev faa lidet paaagtet, at endog Sild og Østerherred paa For, som
Kongen bidtil havde havt i Bésivdelse, sluttede sig til de oøvrige frisiske Landskaber
Under Holstenerne, og ved Freden i Vordingborg d, 1øde Juli 1435, som endte den
2-aarige Krig, maatie Erik af Pommern overlade til Grev Adolf VilI. saavel Slesvig
i det Hele som de frisiske Udlande, blot med Undtagelse af Vesterherred paa Før (hvortil
Amrom ) og Nordspidsen af Sild (List) — det Eneste af Udlandene, der ikke var under
Holstenernes Herredømme, og som fsiden den Tid en nu horer til Kongeriget
Danmark. Imidlertid havde Friferne under Krigen ogsaa sørget for at sikkre sig deres
gamle Rettigheder og Fribeder ukrænkede af deres nye Herrer, og saavel de
eiderstedske Trelande som Shvherrederne i Forbindelse med Sild og Østerland-For „avde
1426 isølge Forhandlitger med Hertugen udstedt Statuter inceholdende de
væsentligste af deres gamle Retsvedtægter; oagsaa fik saavel Eidersted 1154 et Frihedsbrev
af Hertug Adolf VUI., som de nordstrandske Herreder 1460 et lignende af Kong
Christiern l., der i dette Aar var kommen i Besiddelse af Slesvig og Holsten efter
n nysnævnte Morbroders Døod. Under Striden mellem denne Konge og hans
roder Grev Gerhard af Oldenborg, som han havde indsat til Statbotder i
Slesvig og Holsteen, sluttede kriserne sig til den Sidste; Kongen drog imod dem, slog
em ved Husum, der var Oprørets Hovedsæde, 1472 og tugtede dem strengt;
saaledes bles Stalleren Edlef Knudsen paa det Grueligste henrettet. 1470 forskrev
hristiern I. Tønder-Slot og Amt med de til samme høorende 4 frisiske Herreder
Bøking, Horsbøl, Førs Øfierherred og Sild som Pant til Amtmanden i Tønder
enning Pogwisch; men da han og hans Sønner skaltede og valtede som de værste
pranner og tidelige Klager indløb til Kongen over deres Grusomhed, blev han 1479
nfsat og fordrevet, skjøndt Brevet indeholdt den Bestemmelse, at Pantet ikke maatte
ratages ham, førend Pantesummen var oetalt. Ved Hertugdømmernes sørste Delting
Uwo bestemtes, at Nordstrand skulde høre til den kongelige Deel, de øvrige frisiské
*rreder til den hertugelige; men da Hertug Frederik troede sig forurettet ved
De-Wyen, overlod Kong Hans ham strar derefter tillige Nordstrand. I det uheldige
iftmarskertog 1500 bare ogsaa Friserne med og deelte den øvrige Hærs sorge ige
kjebne. Ved ten anden Deling 1541 kom Nørregoesherred til den kongelige Decl,
idersted til den gottorvske Deel og Syvherrederne til den haderslevske, men da
enne igien deeltes 1581 efter Hertug Hans’s Ded, kom ogsaa d’sfe til den
høttorpfte Deel. Saaledes vare fra nu af alle de frisiske Udlände samlede under
en Landsherre, den holsten-gottorpske Hertug; 1713 kom de tilligemed den øvrige
bottorpste Deel af Slesvig under den danske Krone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
