Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Tønder Amt.
idelige Stridigheder med deres Lehnsherrer, Kongerne af Stammens yngre Linie, i
120 Aar, indtil begge Linier samtidig uddode paa Mandssiden. Under disse
Stridigheder viste Friserne sig i det Hele af Had til Kongehuset Hertugerne hengivne, uaatet
disse nedstammede fra den Konge, som de havde fældet. Hertugerne søgte ogsaa at
benytte sig af denne gunstige Omstændighed til at bringe Friserne fra Kronen under
deres Heihed, men det vilde ikke lytkes; ved et Forlig i Horsens d. 9de Aug. 1313
imellem Hertug Erik og Kong Erik Menved maatie Hertugen afstaae fra alle
Fordringer paa Friesland. Det næste Aar paabød den nævite Konge Indbyggerne i
Horsbøl og Boøkina Herreder forskjellige Indretninger, fornemmelig Opsørelsen af
en ny Dæumining, som havde til Hensigt at sikkre Koöngen ubindret Adgang til disse
Herreder sra Landsiden, og sluttede et Forsvarsforbund med Ditmarskerne, Frisernes
fra Valdemar Seiers Tid fjendtligstemte Naboer mod Syd. I Rigets
Opløsningsperiode under Kong Christoffer II. maatte denne Konge ved Forliget i Kiel d. 1Öde
Zanuar 1332 overlade Friserne („des Kuninges Fresen“) sont Pant til Grev Geert
den Store og hans Arvinger. Holstenernes Aag hvilede tungt paa alt Danmarks
Folk, og efter Kongens Ded fandt derfor hans ældste dalevende Søn Prinds Otto
†i Sommeren 1333 let Tilhold hos Friserne*), men han laae under for den mægtige
holstenske Greve paa Tapheden ved Viborg det næste Aar. Da Ottos yngre Broder
Valdemar (Atterdag) 1340 havde besteget Thronen, rigtignok uden Land, men med
den bestemte Villie igjen at samle sit adsplittede Fædrenerige, hvilket han, som
bekjendt, udførte med sior Klogskab og Dygtighed, kom Touren ossaa snart til
Frisernesom i 14 Aar ikke havde betalt de dem paahvilende Afgifter til den danske Krone.
Z Forening med sin Svoger Hertug Valdemar af Sønder-Jylland eg understottet
af Kjær Herreds Beboere slog han 1344 Indbyggerne i Bøking Herred ved
Langsundtoft (nu Langstoft), og nødte dem til d. sde Aug. s. A. at udstede en
Underkastelsesact sammésteds. Denne Seier bragte ogsaa de andre Kongefrisere til
Lydigbed, men kun for en kort Tid, thi de kunde ikke finre sig i Tabet af Friheven,
hvortil de vare blevne vante under de foregaaende kraftesløse Konger, og Valdemar
Atterdag maatte derfor gjentagne Gange giøre Tog imod dem; saaledes tugtede
han deni atter 1351 og nødte dem til at betale en stor Pengebøde og stille Gidsler ;
Í359 sendte han sin krígserfarne Ridder Valdemar Zc ypy som Staller mod
Horsbøl Herred, der da var i Oprør, men strax maatte underkaste sig og udstede et Brev,
hvori det forpligtede sig til at være Kongen og hans Arvinger samt Zappy og enhver
følgende kongelig Staller tro og lydig; endelig gjøorde Valdemar i Februar 1374
sit sidste Tog mod de eiderstedske Frisere, som vægrede sig ved at betale Skat, men
bleve fuldstændig undertvungne og meget haardt behandlede. Men ved denne
berømmelige Konges Død i det næste Aar trak nye Uveirskyer op over Danmark, da
der ikke dar udnævnt nogen Throufølger; de holstenske Grever, som besatte
Sønder-Jylland, giøorde ogsaa Fördring paa Herredømmet over de kongelige Frisere, og lode
sig hylde for sig og deres Arvinger af Indbyggerne i Bøking Herred i Januar 1377;
øg Dronning Margrete, der bestyrede Riget i sin Søns Mindrcaarighed, og 1386
faae sig nødk til at forlehne den holstenske Greve Gerhard VI. med Slesvig, maatte
ved samme Leilighed ogsaa foreløbig afstaae ham de til Kongeriget børende frisiske
Herreder, hvilket stadfæstedes ved en følgende Fredsslutning i Vordingborg 1392.
Zmidlertid plagedes Friserne af indre Tvedragt, idet to Partier med Agge og Nickels
i Spidsen stode fjendtlig imod hverandre og forstyrrede al Orden og Skkkerhed,
bvorfor Indbyggerne i Edoms og Beltring Herreder maatte 1398 ynkelig bede Herius
Gerhard om at tage sig af dem; ogsaa lede de meget af de under Navnet
Fetaliebrødre bekjendte Sørøvere, som paå den Tid hjemfogte de nordiske Have og Kyster-
3 den usædvanlig strenge Vinter 1399—1400 gjo-de Hertug Gerhards Brober Grev
Albert et heftigt Angreð paa Eidersted og Nordstrand, men Friserne gik dog af med
Seieren efter en blodig Kamy. Da Hertug Gerhard var omkommen vaa et T06
mod Ditmarsken 1404, søgie Dronning Margrete at benytie Leiligheden til igien at
komme i Befiddelse saavel af Hertugdøommek som af de frisiske Herreder, o8
lykkedes hende saavidt, at Enkehertuginde Elisabeth allerede 1405 gav Afkald paa
Friserne, idet bun opfordrede Kongens Frisere, som de udtryktkelig benævnes i Brevel
fil at underkaste sig Dronningen. Men denne Besiddelse forblev ikte længe uomtvistet-
. e i Peto. i . erred d- i 1333 et Breve
) Zndbyggerne i Pelvorm Bøking og Horsdøl Herreder udlCedte d, 18de Juni 1331- årr
1 de lovede at Være Ötto hulde dg troe og aldrig stilles fra ham, hberken i
ylle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
