Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klægsbøl og Enge Sogne. 171
floderne 1532 og 1634 (i hvilken sidste 60 Mennesker omkom). Kirken har en smuk
udskaaren Prædikestol og Altertavle med Billeder af Lidelsesbistorien. 1
De adelige Godser Klægsbøl og Kjærherred have vistnok deres Oprindelse
fra Herredsfoged i Kjær Lerred Anders Sønnichfen, fom 1450 af Hertug Adolf
blev gjort til Frimand og 1452 af Christian I. erholdt Skjøld og Hjelm. Fra Sønnen
af blev Navhet Andersen, senere von Andersen, arveligt i Familien. Klægsbol git
allerede i det 17de Aarhundredes Begyndelfse ud af Familiens Besiddelse. 1608
nævnes Statholderen Geert Rantzau søm Eier af Klixbøl, efter hans Død 1627
Sønnen Grev Christian Ranzau († 1663), der gav det i Medaist til sin Datter,
gift med Grev Frederik von Ahlefeldt til Langeland; 1681 blev Godset overdraget
til Geheimeraad Thomas Balihafar von Jessen; derefter nævnes 1739 Benben,
1767 Peiersen til Ladegaard, 1779 Rheder, 1784 Petersen, 1797 Sibbers, som kjøbte
Stamåaarden for 17, 100 Mt., 1820 Müller, og den nuværende Besivder L. Broversen.
Kjærherred (Karrharde) blev noget længere i Famitien von Andersens Besiddelse;
Andreas Andersen nævnes endnu 1626 fom Eier. Senere fik Geheimeraad v. Jessen
ogsaa dette Gods; derefter kom det til Digfoged Sibbers til Vraagaard, og da
vøvedbygningen afbrændte, blev Godset ofte urigtig benævnet Vraagaard, idet det
længe habde Besidder tilfælles med denne. Siden 1834 er Godset atter stilt fra
„raagaard, og en Hovedbygning er opført. Familien Andersen uddøde 1665 med
Lürgen v. Andersen til Uldfund i Nørre-Jylland. Klægsbøl solgtes 1852 for 19,200
Kd. og Kjærherred 18418 for 16,800 Rd. Da Besidderinden af sidstnævnte har
indrettet Hovedbygningen til et Høkeri, som hun selv driver, formenes hun at maatte
afgive det forvaltende Politi.
Ogsaa i Bosbøl var forhen efter J. N. Schmidt en stærkt befæstet Herregaard
med hvælvede Sale og en Vindebro af Kobber, som tilhørte Familien v. d. Burg.
Euge Sogn omgivet af Stedesand, Læk, Norre-Haksted, Breklum
og Bjerrum Sogne. Kirken vestligt i Sognet, 31/4 M. s. s. o. for
Tønder og 212 M. n. n. o. for Bredsted. Arealet, c. 4194 Tdr. Land,
er høitliggende paa Langbjergets sydlige, temmelig bratte
Skraa-Ling mod Søholmaa, det høieste Punkt i Langbjerget er Bexhøi (153
Fod), beliggende i den nordlige Deel af Sognet (Langbjerg kaldes
andselbjerg, hvor Beien fra Læk til Søholm stjærer det, hele Bjerget
er lyngbegroet med Egeskrup), paa enkelte Steder findes noget Hede,
meest mod Øst, og läangs Søholmaa, der danner Sydøst- og
Syd-Peændsen, findes gøode Enge og Marskenge, den saakaldte Enge-Kog;
Jordsmonnet er i den øvrige Deel af Sognet af let sandet og sandmuldet
Beskaffenhed.
3 Sognet: Byen Enge med Kirke, Præstegaard, Skole og 2 Kroer,
Lirkebyen deles i Øster-Enge, Ved Kirken („bei der Kirche“) med
enkelte Steder, der kaldes Blinge, og Vester-Enge; endbidere
yerne Agern, Perbøl, Sandet („auf dem Sande“) med Biskole og
ro, Skardebøl med Biskole og Kro, Hedehusene („auf der Heide“ )
med Biskole og Kro, Søholm med Bistole, Holtager med Biskole
9093 Kro; Samlinger af Beboelser og enkeltliggende Steder ere
Knorborg 4 G., Nørre-Søholm, Klaphage, Linnert-Kro, Kling-
jerg, Steenbjerg Kro, Petersborg-Kro og Langbjerg-
indmolle. Jalt i Sognet Præstegaarden, 8 1/2G., 2 1/4G., 57 1/4G.
28 72 endnu mindre Gaarde samt 20 H. med Jord og 37 H. uden
Jord. Udenfor Byerne ere beliggende 5 G. og 11 H.
JIndvaanere: 1121. Landbrug er Hovederhvervet.
Sognet høorer for Storstedelèn under Kjær Herreds JZurisdiction
(æv Tønder Amtstuedistrict (Tønder), Tønder Hunsfogeddistrict
(Tøner), Nybøl Phyficatdistrict (Nybøl); danner Tønder Amts 2det og 3die
ægd og udgjør med Stedesand et Sognefogeddistrict. Til de adelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
