Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Enge og Stedsand Sogne.
Godser Fresenhavn, Lillehorn og Gaarde i Læk Sogn samt Klægsbøl
og Kjærherred i Klægsbøl Sogn høre endeel i Sognet adspredt liggende
Steder med Thingpligtighed til Kjær Herreds Ret, Skatterne indbetales
til de resp. Godskasser; de høre til det 2det Angler adelige
Godsdistricts 99de, 101ste, 103die, 106te og 108de Lægd. Præstekaldet er
et Valgkald. Kaldets Indtægter kunne ifølge den foreliggende Beretning
anslaaes til 625 Rd. Kirkesproget er tydsk.
Kirken er en simel Bygning af Muursteen, uden afdeelt Chor, uden Hvælvinger,
uden Taarn; Klokkehuus paa Kirkegaarden. Altertavlen med Fløie og
Helgenbilleder er ei ret vel udført Arbeide, den skal efter Sagnet være sirandet paa
Vestkysten og derefter erhvervet ved Kjøv. Kirken i Enge var før Aaret 1359 kun et
Capel, der var udgaaet fra Lækt Sognekirke og kaldtes capella beatæ Catharinæ in
Klintringenge; men da dette Capel efterhaanden havde faaet rundelige Indtægter,
saa-oprettede Bispen af Slesvig i det nævnte Aar Capellet til en Sognekirke (ecciesia)
og ophævede Forbindelsen med Læk.
Sognet har Navn af de i den sydlige Deel langs Søholmaa værende Enge
(ffr. Læk Sogn). Dersom det forholder sig som Heimreich angiver, at 1634 druknede
der 50 Mennesker og mange Kreaturer i Enge, maa Byen bistnok i den Tid have
ligget sydligere og nærmere ved Aaen.
Soghet habe været flere adelige Besiddelser, og Herrerne „auf der Heide“
skulle stamme herfra og ber have havt deres Gaard. Efter Skardeböol eller
Schardebüll førte Generalkirkeinspecteur Jessen-Schardebüll Navn.
Stedefand Sogn omgivet af Risum, Lindholm, Læk, Enge,
Bjerrum og Langhorn Sogne. Kirken østligt i Sognet, 3 M. s. s. o. for
Tønder og 1//4 M. nu. n. v. for Bredsted. Arealet, e. 2153 Tdr. Land,
hvori er indbefattet Gamle-St ørteværk Kog og de saakaldte
Hundebøl- og Vester-Snattebøl-Koge, bestaaer i den mindre østlige
Deel af sandet og sandmuldet Geestiland, der er Langbjergets vestlige
Affald mod de flade og lavtliggende Marskkoge, der danne Sognets
større vestlige Deel. Lækaa danner Sognets Nordvestgrændse, og
Søholmaa Sydgrændsen; begge disse Vandløb ere forsynede med
Sommerdiger.
I Sognet: Byerne Stedesand (i det danste Folkesprog siges
Strøsand) med Kirke, Præstegaard, Skole, 1 Vindmølle og 4 Kroer,
Vester-Snattebøl med Skole og Kro, Brovei, Troldbøl med
2 Kroer. Jalt i Sognet Præstegaarden, 2 3/4G., 3 1/2G., 11 1/4G.-
og 23 endnu mindre Gaarde samt 41 H. med Jord og 22 H. uden
Jord. Udenfor Byerne ere beliggende 3 G. og 5 H.
Indvaanere: 580. Landbrug er Hovederhvervet. Ved Fiskeri og
Baadfart i Søholmaa haves noget Erhverv.
Sognet hører for Størstedelen under Kjær Herreds Jurisdiction
(Læk), Tønder Amtstuedistrict (Tønder), Tønder Huusfogeddistrict (Tøn“
der), Nybøl Physicatdistricet (Nybøl); det udgjør Tønder Amts 1ste
Lægd-Nogle Steder høre til det adelige Gods Klægsbøl i Klægsbøol Sogn
med Thingpligtighed til Kjær Herred, Skatterne indbetales til
Godskassen; de høre til det 2det Angler adelige Godsdistricts 102det os
103die Lægd. Gamle-Storteværkkog hører egentlig ikke til de octroierede
Koge, men har nogle Privilegier; den staaer under en Inspecteur, der
vælges af Hovedparticipanterne, men er thingpligtig til Bøking Herred,
og udgjør Tønder Amts 54de Lægd. Ifølge Statshaandbogen for 1862
här Gl. Størteværkkog et Areal af 1643 Dagslet Land med 58 Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
