Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagebøl Kog. Øen Sild. 187
stadfæster Valget. Judvaanernes Antal er 350. Hovedparticipanternes
Antal er for Tiden 4.
3 Kogen ligger: Dagebølkog Kirke, Præstegaard, Skole, 1
Bindmølle, 3 Kroer, I Toldcontrolleurbolig, de større Marskgaarde Kikkenhof
med 208 Dagslet Land, Kønigstein 183 Dagslet, Hedevighof 85
Dagslet og Fedders hof 77 Dagslet, 2 1/2G., 2 1/1G. og 2 endnu
mindre Gaarde samt 24 H. med J3ord og 50 H. uden Jord (ved
Dagebøl Færgehuus er en lille Havn, hvorfra Overfart til Vyk paa Før,
ved denne 2 faste Fyr af 6te Orden). Samtlige disse Beboelser ligge
paa opkastede Værfter, der føre særskilte Navne; Kirkeværftet er det
betydeligfte. Endvidere høre i tirkelig Henseende til Sognet enkelte
Steder i Zuliane-Mariekog, i Klægsøkog og i Mariekog. Naar disses
Beboere medregnes bliver Sognets Indvaanerantal 542. Dagebøl er
Toldoppebørselscontrolsted. Skibsfarten var i 1861: paa slesvigske Havne
indgaaet 34 Fartøier af 141 Læsters Drægtighed, udgaaer 23 Fartøier
af 126 Læster, paa Altona indgaaet 2 Fartøier, udgaaek 1 Fartøi. Ingen
af Skibene have klareret Told.
Bøking Herreds Jurisdiction. Nybøl Physicatdistrict (Nybøl);
Tønder Amts 59de Lægd. Præstekaldets Indtægter anslaaes til 1000 Rd.
aarlig. Kirkesproget er tydsk.
Kirken er uden Taarn og Hvælvinger, opfort af Muursteen; Klokketaarn paa
Kirkegaarden. 1
Dagebøl Sogn kaldtes i det 15de Aarhundrede og endnu 1523 „Wisch“, og havde
et Capel indviet iil St, Dionysius; den nuværende Kirke er opført 1731.
Dagebolkog var tidligere en H eller Hallig, som ved de tilgrændsende Koges
Inddigning bleb landfast; den danner nu det méest fremspringende Punkt i de
slesvigste Marsker og Digerne paa Pynten exe meget udsatte for at beskadiges af den
kivende Strøm, der gaaer her forbi, hvorfor der med meget stor Bekostning er
forsøgt at bryde Strømmen ved at udlægge lange Dæmninger, som bestaae af tilhugne
andsteen. Nord for Dagebøolkog og vest for Mariekog bar dannet sig et ikke
ubetydeligt Forland, hvoraf den lille Christianshallig nu næsten omsluttes.
Øen Sild,
c 17/5 [] Miil stor, beliggende i Vesterhavet 11/2 M. (i mindst Afstand)
fra Slesbigs Vestkyst (Klangsbøl), bestaaer af en fra Albue-Odde mob
tord, under 550 03 45“ n. B. øg 40 17 30“ v. L., til Hornum-Odde
mod Syd, under 54044 n. B. og 40 17“ 30“ v. L., sig strækkende 43/4 M.
lang fmal Landstrimmel, paa hvis Midte en større Landtunge skyder sig
ud mod Øst til Næs-Odde (Nøsse), hvor Øen faaer en Brede af
1 s M,. Mod Nord stjærer Lister-Dyb en lille Bugt ind i Landet, der
aldes Kongens-Havn (aldeles tilsandet). Øens Nordspids (c. 15/8
i Længden) er næsten aldeles dætket af Flyvesandsklitter, der naae
en Høide af indtil 200 Fod. Herfra strækker sig mod Syd i en Længde
of lidet over en Mül et bakket Terrain, som for en stor Deel er dækket
mwed Lyng og ud mod Havet mod Vest begrændses af Flyvesand; enkelt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
