Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Øen Sild.
viis gaae dog Bakkerne heelt ud til Havet som steile ved Bølgerne
afskaarne Brinker, en saadan er den 110 Fod høie Røde Klif, saaledes
kaldet af det Farveskjær Sandet modtager af iblandede Jern- og
Leerdele. Til dette bakkede Land støder mod Syd deels den henimod 2 Mile
lange, ikke over 1/5 Miil brede Flyvesands Landtunge, Hørnum-Odde,
deels en Strækning af fladt Land med Marskenge. Mod Øst hæver
Landet sig atter og løber ud mod Havet i afskaarne Brinker, deriblandt
den 80 Fod høie Morsum Klif bekjendt for sit maleriske Udseende,
idet forskjellige Lag vexle i skarpe Modsætninger, saaledes:
Kaolin-Sand (Porcellainjord, reent Kvarts-Sand og hvid Glimmer),
Limonit-Sand (Kvarts med phosphorsuurt Jerntveilte og hvid Glimmer, efter
Bindemidlets Mængde er det snart Sand snart Sandsteen,
Limonit-Sandet har graa Farver og de brune og gule Farver, der frembringes
ved Jerntveilte) Glimmer-Leer (rødgraat), Alunjord (blaasort); et
smalt Rev af en rødguul Steenart, formodentlig henhørende til
Limoniten, løber fra Klitten ind under Havet henimod Fastlandet; tæt ved
Klitten findes Brunkullag.
Af Øens Areal dækkes omtrent Halvdelen af Flyvesand, den øvrige
Halvdeel bestaaer af tre omtrent lige Dele: Marskenge, opdyrket
Høideland og Hedestrækninger.
Øcen er aldeles skovløss, og Brændsel maa hentes fra Fastlandet;
den fattigere Deel af Befolkningen brænder, til stor Skade for
Landbruget, Lyngtørv og Faaregjødning. Ved Øens Østkyst graves ved
Ebbetid Tørv af Mosestrækninger, der nu ere oversvømmede under
Flodtid, de kaldes paa Stedet Tuul; en lignende Tørveformation findes ved
Ebbetid under Sandklitterne paa Vestkysten.
Øen Sild er administrativt deelt i tvende Dele, hvoraf den mindre
nordlige Deel, Listland, 3518 Tdr. Land stor med 91/2 Td. Htk.
A. og E. henhører under Ribe Amt, og den større sydlige Deel,
Landskabet Sild c. 13/10 [] stort, henhører under det slesvigske Amt Tønder.
Øen Sild har 3 Sogne, Morsum, Keitum og Vesterland.
3 Morsum Soqgn ligger: Morsum Kirke, Byerne Store-Morsum
med Præstegaard, Skole og 2 Kroer, 32 G. og H., Lille-Morsum
med Fattighuus og Kro, 60 G. og H., Skjellinghjørne med
Vindmølle, 27 G. og H., Østerende 28 G. og H., Vester- og
Øster-Vold med Vindmølle, 27 G. og H., Holm 2 G. og Klaphjørne
36G.; ialt i Sognet Præstegaarden og 179 G. og H. 3 Keitum Sogn
ligger: Keitum Kirke, Bherne Keitum med Præstegaard, Skole, Bolig
for Landskabslægen, Apothek, Toldhuus, Vindmolle, Fattighuus, 4 Kroer
og en Cigarfabrik, 167 G. og H., Arksum med Skole, 46 G. og H., Tin*
uum med Landfogdens Tjenestebolig, Landskabets Arresthuus, Skole o9
Vindmølle, 68 G. og H., Munkmarsk med Vindmoølle, 3 G. og H., herfra
Overfart pr. Dampskib til Høier, Braderup med Skole, 24 G. og H;*
Venningsted 12 G. og H., og Kampen med Skole og Kro, 26 6.
og H., i Nærheden af denne By er Fyretablissementet paa Rødeklif *);
endvidere hører i geistlig Henseende til Sognet den lille By Lift, 11 G-
*) Fyret paa Rode-Klif er et fast Lindsefyr af 1ste Orden. Lysvide 5 Mile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
