Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Øen Sild.
Z Kirkens Indre findes en meget gammel Dobefont af Granit, prydet med
billedlige Aremstillinger. Altertavlen er udskaaren af Træ og bhidrorer fra Slutningen af
Middelalderen. Som Hovedfigurer herpaa nævnes Gud Fader med Sønnen, Jomfru
Maria med Barnet og endelig Skytsbelgenen St. Søren. Saavel disse større, som
de mindre Figurer af Apostlene hvilke findes paa Fløiene, ere malede og forgyldte,
Hverken i Chorets kvadratiske Deel eller i Skibet findes Hvælvinger. Denne sidste
Deel af Kirken angives alene at have en Længde af 40 Alen, en Brede af 15 Alen
og en ligesaa stor Høide under det flade Loft. Ligstene findes nu ikte mere i Kirken.
endskjøndt baade Præster og Landfogder endnu i forrige Aarhundrede begravedes her.
Nogle Epitaphier og Indfskrifsttavlér bleve i Aaret 1858 nedtagne og sölgte.
†Morsum Kirke, der i gamle Angivelser snart kaldes den ældske Kirke paa Øen,
snart siges fra først af blot at have været et Kapel, er høit beliggende, og har været
indviet til St. Martin (St. Morten, Biskep i Tours, i Slutningen af 4de
Aarhundrede). Den er meget mindre end Kirken i Keitum, men ligner den
forøvrigt baade i Form og Bpaningsmaade, Dog har den aldrig faaet noget Taarn.
3 den nederste Halvdeel er den opført af Granit, i den øverste af Tuf og af brændte
Steen, hvilke sidste dog vistnok ogsaa her først ere indkomne ved senere Istandsættelser.
Choret er forsynet med en Rundbygning, og alle trrener Aabninger, baade Dore
og Vinduer, ere foroven rundbuede; paa Nordsiden ere Vinduerne imidlertid alle
tilmurede. Det senere tilbyggede Vaabenhuus har ogsaa her Navnet „Calfaster.“
Prædikestolen er opsat 1698; den nuværende Altertavle skriver sig ogsaa fra nyere
Tid. Men tidligere har her været en af Træ udskaaren Altertavle; hvorpaa tandtes
en Fremstilling af Treenigheden og af Kirkens Skytshelgen. Ogfaa særskilt havde
man her i Kirken St. Martins Billede, fremstillet tilhest, saaledes som denne Helgen
hyppigst afbildes. Endnu findes her en Indskrifttavle, der omtaler Kirkens og
Sogneis Stjæbne i de ulykkelige Aar 1628 og 1629.
Vesterland Kirke er lille, lav og uanseelig, bygget af Muursteen og tækket
med Ror. Den er forst bleven opført 1635, søm en Indskrift paa Muren i det
Mindste tidligere skal have angivet, — eller 1637, saaledes fom der almindeligviis
er blevet anført, Efter den store Flod 1634 nødtes man nemlig til at rømme den
gamle, til St. Nicolaus indviede og længere imod Vest beliggeude Kirke i Eitum,
hvis Mure dog endnu stode „ved Siranden“ indtil 1652. Den lille Kirke i
Vesterland blev i Aaret 1789 endeel udvidet, hvorom en versificeret Indskrift over den
sydlige Indgangsdor endnu bevarer Mindet. Her findes ingen Hvælvinger, heller intet
Tåarn. Klokken er anbragt i et 1843 opført Klokkehuus. Kirken har imidlertid en
Døbefont og en Altertavle, hvilke begge ere meget ældre end den selv. Den foørste
er af Granit, skal have et meget gammelt Udseende og skal desuden være forsynet
med Inøstkrift, hvis Indhold er übekjendt. Den udskäarne Altertavle er rigt male
og forgyldt og fremstiller Jomfru Marias Kroning og tvende Helgener i storre Figurer
føoruden de 12 Apostle. Sagnet vil, at baade Døbefont og Altertavle skulle være
tkomne hertil fra den gamle St. Jørgens Kirke paa List. Men som det i sig selv
allerede har langt mere Sandsynlighed for sig, at de ere flyttede herind fra den
nærliggende Eitum Kirke, bvilken netop blev afløst af denne i Vesterland, saaledes
taler ogsaa en anden Omstændigbed imod hiin Antagelse. Kirken paa List er nemlis
temmelig sikkert gaact under ved Stormfloden 1362, eller dog i alt Fald ikke bleven
benyttet siden; men den nævnte udskaarne Altertavle er siktert ikte ældre end i det
Tidligste fra det 15de Aarhundrede.
Ved Brøns’s Høi, bvor en Konge af dette Navn efter Sagnet skal ligge
begraven, og ikke langt fra Røde-Klif ligger det anscelige Fyrtaarn, der har Navnu
efter samme. Det er et Lindsefvr af 1ste Klasse (kun Skagens Fyrtaarn hører,
foruden dette her i Landet, til denne Klasse) og kaster sit glimtende Lys 41/2 Miil ud
over Vesterhavet, hvilket kun bliver muligt derved, at Flammens Høide er 180 Fod
over Havet (Haunstholm Fvr, der dog kun er af 2den Rlasse, kafier ved sin enduu
høiere Beliggenbed af 212 Fod sit Lys endnu længere, nemlig 5 Mile. Skagen/
140 Fod, kün 41/4 M.) 3 Retning af kisterdyb viser Fyret et rødligt Lys. Kun
faa Steder i Dahmark har man en saa interessant Udsigt fom fra detie Taarns
Spids: det vidtstratte blaanende Hav mod Vest, det af Klæg graalige Indrehav
mod Øst og den langstrakte Ø, som ligger udbredt mellem diøse, med fin mærk“
værdige Afvexling af vilde Sandbanker, dyrkede Agre, brune Lyngbakker og græs“
klædte Marskenge, møde strax Øiet, medens Havets Seilere og det Zndrehavet
begrændsende Land med sine Kirker og Høidepuncter, sit Forland og sine Diger, vise
sig i større Asstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
