Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØen Sild. 193
Folkemængden paa Sild er paavirket af tvende Momenter, deels en temporair
UdbLandring hver Sommer til Søfarten 6 deels en Indvandring af Tjenestetolk fra
astlandet. Hertil kommer i de senere Aar, at flere Sildringer (saaledes benævnes
de af de Omboende, felv kalde de sig Søldringer) ere blevune Guldgravere i
Californien; om disses Tilbagekomst er det vanskeligt at gjøre Calcule, enkeltviis ere
de dog alt vendie tilbage med det selverhvervede Guld og have taget Bolig paa
deres Stamø. Hvad Sildringernes (og med dem ogfaa de ovrige Øfriseres)
Stibsfart anggaer, da skielner Øens Beskriver C. P. Hansen melleni følgende Perioder:
ildefiskeriet, 1350—1614, det maatle öpbøre formedelst Sildestimernes
forandrede Retning og talrige Ulykkestilsælde for Fiskerne, der foretog Fangsten paa
aabne Baade; Valfisktefangsten, 1614—1714, Øbeboerne vare døg endnu kun
atroser og Harpunerere paa de fra Holland og Hamborg til Grønland udgaaende
Skibe; Grøönland-Commandeurernes Tid, 1714—1775, den ved Valfangsten
erhvervede Velstand fremkaldte Bestræbelfen efter storre Kundskab i Somandsfaget,
der studeredes Navigation og Mathematik, og Sildringerne sindes i denne Periode
i stort Antal anvendt som Commandeurer for Valfangerskibe samt ogsaa som
Stibsførere og Stvrmænd i anden Fart; Skibsførernes Tid, 1775—1807,
Danmarks neutrale Flag fremkaldte, som betjendt, under den nordamericanske
Frihedstig og senere under Revolutionskrigene, en fordeelagtig Fragifart, og til denne
benvttedes i fiort Antal den dygtige Sømandsklasse fra Vesthavsøerne og især fra
ild, hvoraf Mængden naturligvis foretrak den mageligere Coffardifart for
Valsangslens Besværlighed; disse tvende Afsnit af Øens Befolknings Historie, og især
det sidste regnes til dens lykkeligste Perioder, og det saa meget mere som derefter
fulate den sørgelige Tid, da Danmark havde mistet sin Flaade og da næsten alle
dens Handelsskibe bleve erobrede ai Fjenden. Efter Krigen hævede Landet sig atter;
den tiltagende Folkemængde og de stedse voxende Capilaler, der fornemmelig skylde
ofarten sin Tilværelse, tyde tilstrækkelig herpaa.
Keitum Kirke, der ofte benævnes efter sin gamle Skytshelgen St. Se veri,
nus (St. Soren), ligger temmelig høit, lidt nordligt for Byen, og er en meget
amseetig Bygning, hvis over 40 Pek høie Taarn er et vigtigt Sømærke. Deite
sisle er opført af Muursteen i Slutningen af Middelalderen hvilket ogfaa synes at
være Tilfældet med det saakaldie Calfaster“, en stor Forhal eller Vaabenhuus, som
fr tilbygget foran Chorets gamle Zndgangsdør paa den sydlige Side. Hele den
egentlige Kirkébygning fkriver sig derimod, som det synes, fra en og samme Tid, og har,
aavidt det har bæret muligt at see i det Ydre, ikke noget andet oprindeligt Malkeriale
tnd Granit forneden og Tuf foroven. Den fidste Sieenart er imidlertid ved fenere
standfæitelser i en stor Udstrækning kommen til at vige Pladsen for brændte
Muureen, Udvendig paa Chorets halvrunde Fremspring imod Øst (Absis) findes Graniten
kun i een Række ovenover ben fremspringende Sotkel, medens den i Kirkens
retinklede Partier ligger i 6 til 8 Sktifter af store Kvaderstykker over samme. Paa
Undbyghingen bar man derimod foretrukket Tuffen, fordi denne saa langt lettere
ig bearbeide for den rigere Udsmykning, man vilde give dette Kirkens helligste
arti. Hvert af de tre Feldter, hvori deite Ydre deles ved flade fremspringende
uurstriber, bar et lille rundbuet Vindue og er foroven prydet med den bekjendte
ammenslyngede, dobbelte Rundbucfrise. Det mellemste (østligste) af disse tre Vinduer
kr ovenom den runde Bue faa rigt smykket med flere Baand, hvøraf tvende erxe
be-Yte med Tandsnit, at der vist neppe paa nogen anden Tufsteensbygning hertillands
il sorefindes en saa sammensat Steenprydelse endnu bevaret. Det overste af
Chorkundingen er istandfat med Muurfteen , og deraf er da tillige under Taget blevet
annet en Decoration med nedadgaaende, udtakkede Tunger, hvilke meget ofte ere
omne til at afløfe en oprindelig, romansk Rundbuefrise. Paa den kvadratiske Deel
1/ Choret og paa Kirkens Stib er der navnlig paa den sydlige Side kun Lidt
beharet af Tuffen. Paa denne Side har Kirken ogsaa faaet store spidsbuede Vinduer,
huedens disses oprindelige, rundbuede Form endnu kan sees paa Nordsiden. I den
frerse Deel ere Murene baade mod Syd og Nord fornyede med brændte Steen, af
b ilke ber faa ere dannede tvende Friser, øverst en udtunget, som foroven paa Absis,
1a derunder en mere sammensat med skraat liggende Ruder (Rhomber), hvilken
vistfrif her, ligesom ogfaa andetfteds, er kommen istedetfor en sammenslynget
Rundbue-Kj e Forüden Indgangen til Choret, har Kirken endnu beholdt begge sine gamle
øgangsdore i Nord og Syd henimod den vestlige Ende af Stibet. Den egentlige
d rkebygning er tættet med Bly; derimod er Taarnet saavelsom Vaabenhuset
beæktet med røde brændie Tagsteen.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
