Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øen Før. 197
Krigstid udskrives de til Søtjenesten. Før har ialt 4370 Vaand eller
Roder (c, 3 Mile) Sødige. Heraf ere 888 B. beklædte med Steen,
1375 V. beklædte med Straa, saakaldte Bestikningsdiger, 363 B. grønne
Diger uden Forland, 1324 grøune Diger med beskyitende Forland foran
sig. Afvandingen skeer gjennem 5 forskjellige Sluser. Øen udgjør
tvende Digecommuner, der hver har sin Diggreve. Amtmanden over
Tønder Amt er Overdiggreve. Digesyn holdes to Gange aarlig af
Overdiggreven og Digeinspecteuren. A geistlig Henseende hører St.
Nicolai odg St. Johannes Sogne til Slesbig Stift og Tønder Provsti)
Præstekalbene ere Valgkald. Bed St. Nicolai Kirke er ansat en Præst
Gndtægt c. 1500 Rd.), ved St. Johannes Kirke er ansat en
Hovedpræst (Indtægt c. 2150 Rd.) og en Diaconus (Indtægt c. 800 Rd..
Lirkesproget er tydsk. Med Hensyn til Digevæsenet er Amtmanden over
Tønder Amt Overdiggreve og Landfogden Diggreve.
Idet der med Hensyn til Øen Førs Historie forøvrigt henvises til Stat. top.
Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Sp. D. II. S. 1038, skal dog her bemærkes, at
det er sandfynligt, at der mod Nordosi i den enbnu bevarede Deel af Marsten har
ligget et Sogn Hanum, som forlængst er gaaet under ved Oversvømmelse. Foruden
Hånum nævnes ogfaa Lokbøl som et undergaaet Sogn. Dets Beliggenhed var efter
Meiers Kort paa Hens Nordspids. Byerue Vrixum og Boldixun have tidligere
ligget i Marsten, deres Varfter sees efter Peters endnu og kaldes med disse Navne.
Mhenum skal tidligere have heddet Havhanum og være opstaaet da Hanum gik under.
iget paa Før anlagdes 1192, Steenbeklædningen paa Diget udfor Aabningen
mellem Sild og Amrom 1738.
Ligesom Sildringerne have ogsaa Føringerne i Aarhundreder været bekjeudt som
dygtige Sømænd, og for begge disse Øfolk have Vilkaarene, under hvilke de have
virket, omtrent været de samme, hvorfor der ogfaa her kan henvises iil hvad der i
saa Henseende foran S. 191 er anført om Sildringerne.
b Flætten Vyk har sin Oprindelse fra den store Vandflod 1634, da mange
Halligebocre ved Havets Ødelæggelser mistede deres Boliger og øvrige Eiendom og for
en stor Deel søgte Tilflugt paa Før, hvor de nedsaite sig „bi de Wyk.” Stedet
tiltog hurtigt, men de andre Byers smaalige Avind fik Judbaanere ansat
uforholdsmøøssig höit til Skat (efter Schilling-Englisch-Buch), hvorfor de anføgte om
Flætkekettighev, som ogsaa under 15de April 1706 blev bem tilstaact af Hettug Christian
1 recht; kort fðrinden havde Vyk modtaget sit første Havneanlæg: dette tilsammen
o Bpen tiltage mere og mere, saaledes at den 1706 havde 100 Familier, 1724:
1331 1728: 136, 1732: 146, 1736: 163, 1740; 163; naar 1744 viser et ringere
Anal Familier, nemlig kun 153, da har dette sin Grund i Havnens Forringelse, og
naar Antallet af Familier fenere atier er iiltaget, staaer dette ogsaa i Forbindelse
med Anlæget af en ny Havn i Aaret 1806, dog derhos ogsaa med Grundlæggelsen
§f en Søbadeansialt (kaldet Vilhelmine-Bad ester Kong Frederik VI.’”s Datter, nu
Hertuginde af Glückeborg) i Aaret 1819. Antallet af Familier er nu efter sidste
Pltetælling 216. Den †de Mai 1857 blev Vyk hjemsøgt af en heftig Ildebrand,
om ødelagde næsten Halvdelen af Flætkens Húse. Badbeansialten, der tiltog ved
9ug Christian VIII.s Ophold der i Sommerne 1842—47, men igjen betvdelig
/ 99 i Krigsaarene, bar nu atter hævet sig, hvortil Ansættelsen af en egen
Badeæge ikte lidet har bidraget. Badegjæsternes Antal var i 1861: 814.
D St. Nicolai Kirke er en ret anseelig Bygning med et lyst og venligt Indre.
2/ en er beliggende nærved Grændsestjellet imellem Bperne Boldiksum og Vriksum,
len den benævnes ikke efter nogen af dem, da det er eieuadommeligt for alle Øens
irker, at de fra gammel Tid af og endnu i vore Dage siedse alene anføres med
reres Skytshelgeners Navne. Et Vaabenhuus, der forst i en senere Tid er blevet
llagt foran Judgangen paa Chorets sydlige Side, er næsten ganske opfort af ragt
4vvct Granit; mén naar blot dette undtages, er hele den øvrige Kirke, saavel i sin
Ffrinvelige Bygning som i de senere tilføiede Particr, lige sra Grunden af, —
hvorortr den endogsaa ganske mangler en fremtrædende Muurfokkel —beelt op til det Øverste
ort af røde brændie Steen. Allerede dette Maleriale tyder paa, at den ikke kan
enregnes iblandt vore ældste Kirkebpygninger, og det saa meget mere, som Hens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
