Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Øen Før.
tvende andre Kirker tilfulde godtajøre, at buggen Granit og rhinsk Tuf ogsaa
herovre have spillet en Rolle som Bygningsmaterialier i en tidligere Tid, end
Muurstenen kom til at gjøre det. Men endnü bestemtere giver denne Kirkens noget yngre
Tidsalder sig tilkjende i dens hele Bygningsmaade. Thi forckommer end den runde
Bue paa enkelte Steder i dens oprindelige Dele, navnlig i Vinduerne i Chorets
ostlige Udbygning (Absis) og i Chorbuen, saa har dog intetsombelst Afsnit af Kirken
den románske eller egentlige Rundbuestiils Charakteer. Hvor de loprindelige
Vinduer ellers findes bevarede i Chor og Skib, ere de spidsbuede, og det Samme
gjælder ogsaa om Kirkens Indgangsdøre. Chorcts ene og Skibets tre store
Hvælbinger ere alle afdeelte i 8 Kapper og have spidfe Gjordbuer; dog er af Skibets
østligste Hvælving den nordlige Halvdéel bleven afløst af en Tøndehbælving af Træ,
hvilken fortsættes ind i den store Fløibygning, som i Aaret 1707 er bleven føiet til
Kirkens Nordside. Det er nok muligt, at Taarnet, som i sine eprindelige
Partier viser endeel Overeensstemmelse med den egentlige Kirkebygning, ogsaa er
omtrent samtidigt dermed; men særdeles Meget af det er ombygget eller dog tildeels
fornyet i senere Tider. Det Meste af Vesisidens Ydre fremviser saaledes nht
Muurværk, der er udført med smaa røde brændte Stecn, og er ved Jernankere betegnet
med Aarstallet 1856. Som næsten alle vore gamle KRlokketaarne har ogsaa dette
oprindelig havt en Hvælving over det nederste Stokværk, og man kom op ober denne
ad en udenfor Taarnet selv værende Vindeltrappe. Af dénne Hvælving findes nu
imidlertid alene Sporene bevarede, hvilket faaer Interesse derved, at en ganske
ligvende Forstyrrelse af Taarnhvælvingen ogsaa har fundet Sted ved begge Lens tvende
andre Kirker. Og i alle disse tre Bygninger har denne Ødelæggelse ganske vist
havt samme Grund som flere andre Steder i disse vestlige Egne, hvorfra der haves
paalidelige Efterretninger om, at det er ved en Nedstyrtning af Taarnets
Overdeel, — som oftest med Kirkeklokken selv i Folgeskav —, at disse Hvælvinger ere
blevne knuste. For alle gamle Tufsteens- og Muursteensbygninger i Vesterhavets
Nærhed, og fornemmelig da for Taarnene, have Nedsiyrtninger neimlig været en saa
hyppigt indtruffen Ulytke, at der neppe i andre Egne hertillands vil tunne opvises
hoget Lignende. Men dette er kun en ligefrem Folge af de herværende
Naturforhold; thi intet andet Sted er Muurværket saaledes udsat for et fugtigt og
foranberligt Klimas skadelige Indvirkninger, og ikke i nogen anden Egn hos os kjendes
faa voldsomme Regnstorme som de, der undertiden hjemsøge Halbøens Vestkyst og
de udenfor samme liggende Øer. Taarnets tvende Tagskraaninger ere belagte med
Blyplader; dermed er ogsaa Sydsiden af den egee Rirkebygning tækket, medens
hele Nordsiden kun har Rørtag. I det Indre skal Rirken i den tätholske Tid have
havt 5 Altere; men af dem er nu Intet bevaret. Den nuværende Alteriavle, der er
ret godt udskaaren af Træ, og som i ftere Feldter fremstiller Scener af Frelserens
Historie, med Nadveren i Midien, bidrører ligesaavel fom Prædikestolen først fra det
I7de Aarhundrede. Derimod findes der i Chorets sydøsilige Hjørne en gammel,
næsten legemøstor, udskaaren Træsigur bevaret af Skytshelgenen St, Nicolaås. Han
er fremstillet siddende, iført biskoppelig Dragt og Hat, og har den hoøire Haand hævet
til Velsignelse; men Bispestaven, soni han oprindelig här holdt i ben venstre er ham
nu berøvet. Kirkens Døbefont er af Sandsieen og bhar itke nogen meget gammel
Charakteer. Den benpttes nutildags ikke, eftersom Børnene i de tvende slesvigske
Sogne paa Før itke døbes i Kirken (saaledes fom i St. Laurentius), men derimoo
i Hjemmet, Der findes i Kirken et Orgel, som denne skal have faaet 1735.
Hvad der tidligere har været anført angaaende Sk. Nicoltai Kintes Öpførelse,
at Mäidlerne dertil stulde være blevne indsamlede af Tiggermunke i England, har
en aldeles sagnagtig og uhistorisk Charakteer. Ikke bedre begrundede have de Meninger
været, som ere bledne fremførte med Hensyn til Tiden for dens Anlæggelse. Byg”
ningens hele Charakteer siger med Bestemthev, at man ikke tør tænke paå nogen ældre
Tid end Slutningen af Í3de Aarhundrede; men det er ingenlunde usandsynligt, at
den er endnu noget yngre. I Murene af det foran nævnte senere tilbyggede
Vaabenhuus foréfindes nogle Avaderstytter af Granit, hvoriblandt enkelte endog have
Overkanten formet som Sokkelstene. Disse have altsaa sikkert tidligere været be
nyttede i en ældre Bygning, — maaskee i en af Øens senere forsvundne Kirker eller
Kapeller. 3 den egéntlige Kirkebygning have derimod flet ingen saadanne Rester
været at opdage, og det er derfor rimeligt, at man har hjulpet sig med en Trætire
lige til den nuværende Steenbygnings Opførelse. Selv om denne sørst har fundet
Sied i det 14de Aarhundrede, har dette aldeles intet Usandsynligt ved sig, o8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
