Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øen Før. 201
Aarhundrede. Vistnok forekomme her ogsaa enkelte Steder runde Buer, navnlig i
nogle af Chorets gamle, nu tilmurede Vinduer; men da disse enten ere beseylee
sforoven af 3 sammenføiede Buelinier (Vinduet óftligst i Rundbygningen), eller ogsaa
have en megen høi Form (2 Vinduer paa Nordsiden af Choret), pege de først hen
aa en senere Tidsalder. De meget store og vide Buer, hvorved Korsets Midte
orbindes saavel med Choret som med Hovedskibet, have ogsaa den runde Form; men
de mangle Gesimser baade ved Foden og under Bueslaget, 7 have i det Hele et
seent Præg. Foroøvrigt ere de spidse Buer gjennemgaaende i Kirkens Vinduer, Døre
9g Hvælvinger. Disfe fidste, der kun mangle i Langhuset, have baade i Choret og
iKorsfløiene 8 Kapper, og allevegne Ribber med et tilspidset, udpræget gotbisk Profil.
Den smukkeste og meest karakterisiste Deel af Kirken er uden Spørgsmaal den nordre
Korsfløi. 3 denne er Bygningsstilen en heelt gjennemført Gothik. De 5
oprindelige, regelmæsfsigt og fmúkt formede Muurstiver i det Ydre ere her, som Murene
elv, forneden opførie af Granit, foroven af brændte Stcen *). 3 det Indre stige
her Spilebundter op fra Gulvet, saavel paa Murenes Midte som i deres Hjørner,
sor hoøit oppe at fordele sig henover de spidsbuede Vinduer og under Hvælvingerne.
Navnlig de vestlige Vinduer have i dette Parti af Kirken en hos os usædvanlig,
smukt gjennemførk ægte gothisk Dannelse med Underafdelinger af brudte Spidsbuer
og en lille sexdeelt Rose foroven. I den søndre Korsfløi træde vel ogsaa de gothiske
Lormer tydeligt frem; men den har dog i det Hele taget en langt ge
Charatkeer end den nordlige, og den er tillige baade i Murene selv og i Tagrygningen
lidt lavere end denne. Alt tyder ogsaa hen paa, at Kirken, som den nu staaëcr, med
sin Korsform og med Taarnet, ikke er bleven til paa eengang, men kun ved et
igjennem et længere Tidsrum, i det Mindste 2 eller 3 Mennéskealdere, fortsat
Byghingsforetagende. Taarnets ydre Dekoration med Muurblindinger fremvifser ligeledes
saminensatte, spidsbuede Architekturformer. ;
Man faaer nutildags ikke det fulde Indtryk af Johanneskirkens hele Størrelse i dens
Wndre, eftersom omtrent en Trediedeel af Langhüusets vestlige Ende er afskaaren ved
et Skillerum under den nuværende Orgeltribune. Denne. frastilte Deel af Hoved-
ibet danner nu et Slags stor Forhal, i hvilken begge Kirkens gamle
Indgangsdøre fra Nord og Syd føre ind. Af Kirkens indre Tilbehør er uden Sammenligning
Døbefonten det æidfte Stytke. Den er af Granit og har — hvad der er meget
usædvanligt men ret hensigtsmæssigt, da Daaben endnu langt hen i Middelalderen
foretoges bed Neddyppelse — en oval Grundform. Udvendig er Kummen prydet
med raat udførte allegoriske Fremstillinger: tvende Løver, hvis Hoveder samles til
Lte gribe og ville opsluge et Menneske, medens paa den modsatte Side en Mand,
evæbnet med et stort, körsdannet Sværd, kæmper med og seirer over en Lindorm.
en har sin Plads i Chorets sydostlige Hjørne. Det kilsvarende Sted paa den
hordlige Side indtager Kirtens Skytsbelgen Johannes den Døbers meget store,
udaarne Træfigur. Han er let tjendelig ved Lammet, han bærer paa Bogen; noget
haadefuld fynes derimod den korie Figüur af en fammentrykket Mand med stærktt Stjøg,
108 lav runö Hat og Bælte om kLivet, hvilken ligger under hans Fødder.
Sandynligviis stal dermed betegnes Jødefolket eller den Mand, der paa Kong Herodes’s
efaling dræbte bam. Dén gaimle Altertavie med Aposilenes udskaarne Figurer har
øm Hebedfremstilling Jomsrú Marias Kroning. I en Afdeling nederst paa denne
tertavle, hvor forhen fandtes den tornekronede Jefus, er nu anbragt Thorvaldsens
31 ristusfigur i Biscuit. De gamle Floøie til dette Alter, hvilke nu ere aftagne og
R ængte i den nordre Korsfløöi, cere prydede med ret gode, men meget beskädigede
alerler fra Middelalderens Slutning. Kirken stal have faaet sit Orgel i
Behyndelsen af 17de Aarhundrede; fra samme Tid hidrører ogsaa Prædikestolen. Denne
15/ anbragt ved den søndre Side af Korsets Midtkvadrat og prydet med ret smult
dstaarne Fremstillinger af Frelserens Historie. Ved Opgangén til den staaer en
udkaren Træfigur af Evangelisten Johannes, hvilken, 199 10 93 som nogle andre
of et mærtelige Træbilleder, der endnu findes i Kirken, skriver fig fra Slutningen
NMiddelalderen.
—
. 1 ;
) Høit opve paa det nordveslige Hjørne af tenne Koréflei ligger ud imed Vest en sior Steen af
et Par Alens Længde og af en ciendommeltg Form og Dar”else, ta en Fugelinie løber lançs
meb alle Siderne, ogfaå paa den imed Syd véndie Ende, bvor dog det ene Hjærre er afrundit,
6g det audet løber ud i en Spits. Den sortjente nok at untersøges i Narkleren, saa meget
Mere som den, feet nede fia Jorten, ræsen kunde synes at have Spor af Strifilaräcterer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
