Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Øen Før.
deres nuværende Plads, men derimod for Anvendelsen i en Nundbygning, at de ere
blevne saaledes tildannede. Imellem disse findes der imidlertid tillige anbragt en
stor, næsten 3 Alen lang, paa Udsiden fladt tilhugget Steen, ligeledes Granit, hvis
oprindelige Bestemmelse fom Overligger over en Indgangsdør aldeles klart
fremgre af hele dens Form. Af de 5 Linier, der begrændse dens Yderflade, staae
nemig de tvende for Enderne lodrette paa Grundlinien; foroven danne derimod de to
skkaat opadgaaende Linier en regelmæssig lav Gavlform, under”hvis Toppunkt Stenen
har en Hoide af 11/4 Alen. Enduu møærkeligere er dog en anden gammel
Doøroverligger, som har sin Plads i Nærbeden deraf, en halv Snees Alen vestlig for
Indgangsdøren, men noget høiere oppe paa Muren under et af Skibets store
Vinduer. Denne Steen, der er henimod 2144 Al. bred og 11/4 Al. høi, har den for den
romanske Stiil sædvanlige, foroven halvrunde Tympanumsform og er prydet med en
billedlig Fremstilling, der vel er meget forvittret, men hvis 3 sibddende Figurer dog
ere lette at tjende. I Midten sidder Christus paa en Throne; hans Hobed erx
omgivet med Korsglorien, den høire Haand hævet til Velsignelse og i den venstre holder
han Livets Bog Af de tvende andre noget mindre Figurer er den ved Herrens
høire Side St. Peder, der er let kjendelig paa de 2 Nøgler, han holder i den
opløftede Hoøire, og den ved den venstre Side St. Paulus, hvis Sværd rigtignok ved
Forvittringen er blevet temmelig utydeligt. Ogsaa hver af disse holder i den venstre
Haand en Bog og har Hovedet omgivet med en Glorie. Disse aldeles
umiskjendelige Nester af en ældre Bygning, fom i det Miudste for en Deel har været opfort
af Gramt, berettiger os til ogsaa at antage, at Meget af det øvrige Materiale af
Granitkvadre og af Tuf, som ellers forekommer i den nu staaende Kirke, har tilhort
hiin ældre. Med Hensyn til Tiden for denne ældste Steenbygnings Opførelse, maa
der for det Første benvises til, at mange sammenstemmende Omistændigheder tale
for, at man i disse Egne ikke tidligere end i det 12te Aarhundrede har begyndt med
at opføre Kirker af Steen, og dernæst bemærkes, at den fuldstændige
Övereensstemmelse af den billedlige Fremstilling paa den gamle Doroverligger med den, som
findes over det sydlige Portal paa den fmukke Granitkirke i Munkbrarup i Angel,
— en Bygning, der bærer Præget af 12te Aarhundredes anden Halvdeel, — hen
peger paå en ikke meget forstjellig Tidsalder. Er Johannes Kirken altsaa blevet
anlagt allerede i det löde eller 1Ite Aarhundrede, lader der sig næppe tvivle om,
at dens Bygning fra først af kun har været af Træ.
„ Som ben nú staaer, er Kirken i sit Ydre, hvor det alene er muligt at komme
til at see Materialet, for største Delen opført af rode Muursteen. Kun den nordre
Korsfløi har en regelmæssig dannet fremspringende Sokkel; derimod findes der saa
godt som i hele Bbgningen forneden en eller flere Rækker Granitkvadre. Høiere end
noget andet Sted naaer Graniten op i det Ydre af Chorets Rundbygning, hvor kuu
den overste fjerde eller femte Deel er udført af store Muursteen i ganile
Skifter-Derimod ere de her staaende 3 skraat opadgaaende, plumve Muurstiver, hvilke ere
tilbyggede som Stotte i en meget senere Tid, og som dætke alle Chorrundingens 3
oprindelige Vinduer, opforte af vor Tids mindre Muursteen. Kun det til Chorets
nordlige Side tilbvggede Sakristi mangler ganske bugne Steen. Af Skibets
ydre Sider staaer nu for Tiden det Allermeste opbygget af smaa Muursieen; ved
Zernankere er denne nyere Muur her betegnet med Aärstallet 1697. Der er vistnok
megen Grund til at antage, at det Ldre af disse Mure oprindeligt har været bygget
af Tuf, og at det er Nèdstyrtning eller Brøstfældighed af en såadan, for de her
værende klimatiske Forhold saa ugunstig Muurbeklædning, der har srrgnlevinet itte
blot Ombygningen men ogsaa den fuldstændige Fornyelse af Materialet. Da det
fremfor Alt er den tidligere feilagtige Mening om Tufsstenenes rette Hjemsted, del
har givet Sagnet om det engelske Bvgningsmateriale Næring, bliver det ogsaa
allerede herved mere sandsynligt, at denne Kirke, hvis Bygningssteens engelske Op:
rindelse saa ganske særligt er blevet fremhævet, i ældre Tider har fremviist mere a
dette Materiale, end det nu er Tilfældet. I vore Dage sees Tufen i denne Kirtes
Ydre fornemmelig kun i et Par vandrette Bælter, paa omtrent I og 11/2
Alen-Høide, henover Taarnets nordlige Side; dog ogsaa, men kun enkeliviis, i dettes
vestlige Muur. Endnu fortjener det at bemærkes, at Hovedskibets Muur lidt østligt
for den sydlige Indgangsdør bar været gjennembrudt ved en næsten 51/2 Alen bred/
meget hoøi, föroven rundbuet Aabning bvilken vel maa have ført ind til et Kapel/
bvöraf der imidlertid nu intet andet Spor er tilbage.
Hvad Kirkens Bygningsformer angaaer, da have de heelt igjennem en Charak,
teer, der ikke tillader at henføre noget Parii af den til en ældre Tid end det 1306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
