Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Husum Amt.
Soøndergoesherred, i Valdemars Jordebog „Syndrægøshæret“, hørte til Istathe
Syssel, senere under Gottorp Lehn og Gottory Amt, med hvilket det ved alle 3
Delinger faldt til den hertugelige Andeel. Aar 1639 oprettedes Husum Amt og blev
dertil lagt: a) Søndergoeshérred i dets daværende engere Omfang, nemlig Sögnene
NMildsted, Ostenfeld og Svesing; b) Hatsted Birk (der allerede 1588 nævnes som
særskilt Inddeling) med Sognene Hatsted og Skobøl; c) Resterne af det i sin Tid
til Nordstrand hørende Lundenberg Herred, dengang endnu med tvende Sogne,
Simonsberg og Padelak, hvilke 16541 forenedes til eet Sogn. Da 1702 Amtet
Svabsted blev opløst, ktom derfra til Hufum Amt a) Svabsted Fogderi med
Svabsted Sogn og e) Rødemis Fogderi i Milvosted Sogn. 1772 blev til Amtet henlagt
Godset AArleðbad med Olderup Sogn og endeel Skrøgods i Bomsted og Langhorn
(dette sidste blev dog 1831 atter fraskilt og bhenlagt under Bredsted Amt); 1777 for-
ogedes det med 91/ Plov af Domcapitelsfogderiet Kogsbøl og endelig 1796 med
nögle Dele af det nedlagte Gods Lindeved.
Naar Marsken paa Husum Amts Fastland først er inddiget, derom findes
ingen positive Efterretninger opbevarede. Den egenlige Hatstedmarsk er inddiget
samtidig med en Deel af de Bredstedske Marsker, og da „Mersk juxta Hattasted“
omtales i det slesvigske Domcapitels Jordebog fra 1352 (Pontoppidans Annaler II.
S. 185) samt „deméti prati“ ved Hatsted (Ponteppidan II. S, 183), tør med
temmelig Sikkerhed antages, at disse Egne alt i Slutningen af det 14de Aarhundrede
håve været inddigede. Senere blev udenfor Hatstedmarsk den saakaldte Hatsted-Kog
eller nye Kog inddiget, hvilket efter Dankwerth skete 1512. JZmidlertid var
Znddigningstilladelsen ält givet 1497 ved et Document, som findes trykt i Lass Hus.
Nåchr., 2den Fortsættelse, S. 96, og Heimreichs Efterretning, at Inddigningen var
udført 1612, turde beroe paa en Trykfeil. Den af Lafss opstillede rerters) at
zeuee 1612 skulde gjelde Valsbøl Kogs Inddigning, lader sig saaledes neppe
astholde.
Som bekjendt var den 1634 undergaaede Ø Nordstrand i tidligere Tider
sammenhængende med Fastlandet, og det er rimeligt, at den lidt efter lidt løsreves derfra
ved Vandløbenes Omsiggriben nord og syd for Hatsted Geest. Den endelige
Adstillelse stal efter P. Sax (Wefstphalen Monum. ined. I. S. 1366) imidlertid først
være iværksat 1401 derved, at Nordstranderne øst for det nu úndergaaede Ham
Sogn trak en Forsvarsgrav for at forhindre et fjendtligt Zndfald af den holsteenske
Grev Albert. Denne Grav maatte selvfølgelig snart udvikle sig til en aaben
Havarm. Efter Heimreich (Falcks Udgave S. 91) skal paa hans Tid endnu en Vei
have været kjendelig, der under Naðn af Hamveien fra Skobøl førte ud paa Vattet
i Retning af Ham Sogn. 1569 paatænkie Hertug Hans atter at gjøre Nordstrand
landfast bed en Dæmning fra Morsumfærge til Halsted, altsaa paa Vandskjellet.
Til dette Øiemed blev der tvende Gange paalagt Nordstrands Beboere at betale
1 Skilling af hver Dagslet Land, eller ialt 4250 Mk. lybsk, men efterat allehaande
Materialier vare bragte tilveie, forblev Foretagendet uudført *).
Det er ligeledes uvist, naar Porrenkog er inddiget. Denne Kog fik imidlertid
1589, da den kaldtes Nordhusumer Kog, Betræftelse paa en 1529 oprettet
Kogsvedtægt, der findes trykt i Lafss Hus. Nachr., 1ste Fortsættelse, S. 6. Man toør
derfor antage, at Kogens Inddigning nebpe er meget ældre end Slutningen af det
15de Aarhundrede. Sit Navn har Kogen ikke efter Reierne, som fanges i Mængde
urr Kysten og ber kaldes Porren, men af en Plante (Porr), ider tidligere rigelig
al have voxet paa Kogens Terrain, Doktogen inddigedes 1847 med en Bekofstnins
af c. 187,000 Rd. Det var Planen i samme at anlægge en Canal med uforanderligt
Vandspeil, der skulde føre öp til et Dotbassin i Porrenkogen ved Byen
Husum-Til denne Canal fkulde Adgang skee gjennem en Dókslute t Dokkogsdiget, og
yderligere Værker paa Vatterne stulde bevirke en kunstig Dybde i Løbet, der fra
Heversrømmen førte ind til Slusen. Det bele Anlæg var beregnet at ville kosie 1, 177,000
Rd., men Krigen standsede dets videre Udførelse 88). Ideen var laant fra dén nord-
*) C. P. Hansen siger i sin Chronik der frisis- æmni e s i Storm“
.1166 88 en 9r ocl 1r nik der frisishen Utlande, at Dæmningen odelagdes i 3;
)Petersen : „Der Hufumer Hafenbau“ 1848. Hansen jun.: „ i ines Sechafen
erfe 122 j erø u- Chr. Hansen jun.: „Ueber die Anlage eine-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
