Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husum Amt. 225
hollandske Marinehavn ved Helderen, men hele Planen stod neppe i et passende
Forhold til de forholdsviis smaae Kræfter, hvorover man ved det herværende
Vatbassin havde kunnet raade.
Ved Betragtningen af Marskens Inddigningshistorie spd for Byen Husum
maa det erindres, at Trenen og Eideren tidligere havde et nordligt Løb, der
adskilte Eidersted fra Fastlandet, den saakaldte Nordeider*). Tillige vare
Landstrækningerne vest for Husum langt mere udstrakte, end de senere bleve, efterat
Lundenbergherreds sydlige Deel var blevet stilt fra Nordstrand. Raar bette skete, vides ikke
med Vished (jvf. S. 129). De første bestemte Efterretninger vise os Diger paa begge
Sider af det dengang meget smalle Løb; men efterhaanden udvidede Løbet sig, og
Digerne maatte jevulig flyttes ind. 1489, det Aar da Nordeideren yed Damkogens
nddigning blev lukkei, havde Sødiget i denne Egn følgende Beliggenhed. Fra
Geesten ved Svabsied gik det i nordvestlig Retning indenfor Peterstog, Damkog og
Margretekog til op syd for Landsbyen Rødemis; og bag detie Dige laae Svabsted
Vesterkog, samt Ranirum, Mildsied og Rødemis Marsk, der tildeels ved
Mellemdiger vare adskilte fra hinanden og udgjsorde den egentlige Sydermarsk. Syd for
Rødemis dreiede nu Higet af i vestlig Retning, git forbi Krostedet Weisse- Knie
ien Bue over den indre Deel af Lmenettrgrnaees og sluttede sig noget vest for
Simonsbergkirken til det nuværende Adolfskogsdige. [Ved denne Kogs vestligste
ynt dreiede dernæst Lundenbergdiget af i nordlig Retning og fortsattes i en
udrakt Krumning heelt udenom den nuværende Simonsbergbust, indtil det ved det
saakaldte Finkhuus atter stødte til Sydermarsks nordlige Sødige. Dette gik
opkindelig längs Kjøreveien fra Finkhufet til Rødemis, og udenför lage et beipdeligt
Forland, der under Navn af Rutensteens Hallig ftratie sig mod Vesi langt hen
føran Lundenbergernes nordlige Dige. Da Sydermarsk imidlertid skulde have en
Sluse bygget 1468, lagde man denne paa Forlandet og trak dernæst Sødiget ud
fra Veien i en Halovmaåne hen over den nye Sluse, saaledes som det endnu Úgger.
Den herværende Sluse kaldes derfor Halvmaaneslusen („Halbermond“), og her brød
Havet ind 1483, hvorved den store Hvel fremkom, som sees paa Stedei. Vevd
samme bLeilighed ødelagdes ogsaa Broën, der udfor Hohlegasse i Husum førte over
usum-Aa ül det ligeoverfor liggende Rødemis, og man maatte lægge en
Dæmníng længere mod Øft (den nuværende Chausseedæmning), gjennem hvilken en Sluse
ledede Aaen ud i Havnen. Ved Finkhufet stødte altsaä Lündenbergernes nordlige
/ ige til Halvmaanediget, og fra Finkhuset til Weisse-Knie adskilte et Mellemdige
e tvende særlig sammensluttede Digebaandscommuner, nemlig mod Øst
Syderzarsktogene og mmod Vesi de Marsker, der hørte Lundenbergberred til. Deite
Mellemige er nu Sødige. Efterat saaledes Nordeideren var bleven lukket, inddigede man
hørd for Damkoögen den lille Marareietog 1511 og spd for Damkogen Peterstoa
2 Dernæst inddigede kunrentergerue wed stort Besvær den saakaldte Tetenskos
kler Padelak nye 268; hvöiltet Arbeide fuldførtes 1531. Af denne 168/ Sødige,
5/7 vendte ud imod Nordeiderens gamle Strømleie, er blandt andet Öbbenskogs
rølige Dige en Deel. Den Digelinie, man oprindelig paatænkte, havde imidlertid
e ladet sig udføre, og dei nye Dige maatte træites belydeligt ind der omtrent, hvor
uu Simonsbergtirien ligger. Med en tort Digestrækning lykkeves det dog 1546 at
ukke denne indgaaende Bugt, bvorved man indvandt den 100 Dagslet siøre Vitus-
298: Dog have disse Koge tun forsaavidt Interesse, som de forklare den
herærende Digelinies Tilbliven, thi Kogene selv ere forlængst forsvundne og deres
avne tjendes itke mere i den paagiældende Egn. ; ;
Dd Efterat Landdannelsen i Nordeideren var skredet yderligere frem, inddigede man
arrigbøol og Legelichheit**), idet hele Diget lagdes fra Dreisprung ***) i Simons-
128 Sogn Al Haimøor i Witswort Sogn, og man blev færdig med vette Arbeide
1 Derved blev omtrent Halvdelen af Tetenskogens Sødige til Mellemdige, og
x Samme var Tilfældet med den anden Halvdeel, da Obbenskog 1563 blev
indket Endelig indtoges den sidste Kog i Nordeideren ved Adolfskogs Inddigning
55986 o8g det gamle Lundenbergs sydlige Diger vare nu alle blevne Mellemdiger.
varede imidlertid itke længe, sør disse Diger atter maatte tages i Brug, for
——
3 Herom fee nærmere Landstabet Eidersteds Bestrivelse.
) Derrig betwder paa Frililt Tørv, leeg detyber lavtliggende 2773/ 3
enne Benævnelse företommer bvppig i Marsren for faadanne Beboelser, der ligge i flere Digers
Sammenstødspunct.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
