Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Svabsted Sogn.
67 paa den nordlige Side i Choret, hidrøre fandsynligviis endnu fra Slutningen af
Middelalderen. e bave dog intet videre Mærkeligt ved sig og staae i Udførelsen
langt tilbage for meget Snitværk, der findes i Kirken fra Begpndelsen af det 17de
Aarhundrede, og hvoriblandt fornemmelig Dobefonten og Prædikestolen fortjene at
fremhæves. Disse tvende smukke Stykker ere ifølge de pag dem selv værende
Angivelser begge skjænkede til Kirken af Hertug Ulrik, Kong Frederik I1I. s Søn, der
fra 1602—1624 som verdslig Fyrste var Biskop af Slesbig. Den nævnte
Døbefonts Grundform er ottekantet, og den er forsynet med et ligeledes smukt udskaaret,
pyramideformet Laag eller Himmel, der er indrettet til at hidses op under Loftet,
naar Daaben benyttes. Forneden er denne Daabshimmel rundt omkring prydet
med alle de Landes og Landskabers Vaabener, hvortil Hertugen stod i Forhold som
Besidder, Bestyrer eller 112222/7 Over Giverens Navn findes Hosebaandsordenens
Devise. Heller ikke paa Prædikestolen, der er betegnet med Aarstallet 1606, mangler
denne Devise. Det blaa Baand, hvorpaa den er anbragt, er her slynget udenom
Hertugens Vaaben, der indtager det meest fremtrædende af de sex Feldter paa
Prædikefiølens Sideflader, midt imellem en fortløbende Række Relieffer af den hellige Historie.
Opgangen til Prædikestolen begynder ikke inde i den egentlige Kirke selo, men fører
fra den ved Chörets sydlige Side værende Tilbygning paa skraa op igjennem Muren-.
Paa en Steen, der ligger i Gulvet midt under Indgangsdøren fra Choret til denne
Sidebygning, findes indhugget følgende Ord, der kunde synes at tyde paa, at
Døbefonten engang har havt sin Plads herinde, nemlig: WER DA GLOFT VN DEVPT
WARD DE WARD SELIG.
Svabsted Fogderi er den betydeligste Levning af det forhenværende Amt
Svabsted, oprettet af den slesvigske Biskovs verdslige Gebeet. Dette Amt, der var spredt
saa at sige over hele Hertügdømmet, bestod som særskilt Inddeling indtil 1702. Til
de biskoppelige Besiddelser børte ifølge et Document fra 1523; 1) Borgen og Byen
Svabsted samt hele Sognet og noget Strøgods, hvorover fri Birkeret med Hals og
Haand; 2) Byen Rødemis med noget Gods, hvorover Birkeret; 3) Sognet Treia
øg noget Gods, hvorover Birkeret; 4) Fysing By med endeel omliggende Gods,
höorover Birkeret; 5) Svansø Birk, hvortil Stubbe By og Slot, Bherne Bustorp
ðg Gukl-lsby samt næsten bele Svansøo Sogn m. m; 6) Norre- Goesherreds Birk
med meget spredt Gods (Bordelum Fogderi); 7) Als Birk med Byen Stavensbøl,
en Deel af Sebelaa og noget Gods i Sundeved; endvidere 8) følgende spredte
Eiendomme: endeel Gods i Omegnen af Haderslev og Aabenraa 06 Fogderi),
Bispegaardene i Slesvig og Haderslev, noget Gods i Stapelholm og i
Bergenhusen Sogne samt i St. Peter Sogn i Eidersted. Da den sidste katholske Biskop
Gottschalck von Ahlefeld var død 1541, gik Bispegodset over i verdsligt Herredømme.
Den forste evangeliske Biskopy i Hertugdømmet Slesvig, Tilemann von Hussen,
maatte 1549 antage Frederik I.s Søn Prinds Frederik til Coadjutor, og Prindsen
efterfulgte ved Hussens Død 1551 denne som Biskop, det vil sige som Hefrher af
Biskopsgodserne eller Amtet Svabsted. Prinds Frederik antog Hertug Adolf af
Gottorp til Coadjutor, hvilken derefter fra Frederiks Død 1556 til hans egen Død
1586 besad det seculariserede Bispedomme; derefter kom Bispedømmet under Kongen,
og fra 1602 var Christian IV. s Broder Hertug Ulrik Biskop; ved dennes Død 1624
inddrog Kongen Bispedømmet, dog under Protest fra Hertugen af Gottorp, der ved
Forlig af 1658 blev Besidder og med en kort Afbrydelse beholdt det, indtil Kong
Frederik iV, 1702 satte sig i Besiddelse deraf. Af de nævnte Besivdelser gik alt
tidlig de i Svansø over til adelig Eiendom; ogsaa ved Haderslev fraskiltes noget
Gods, og 1651 solgtes Stavensbøl paa Als til Hertug Ernst Gynther af det
sønderborgske Huus. 1702 ophævedes endelig Amtet ganste. Svabsted og Rødemis kom
under Amtmanden i Husum, Treia og Fysing kom under Gottorp Amt, Bordelunt
til Tøender Amt og dérfra 1713 til Flensborg Amt, navnlig under Landskriveren i
Bredsted, senere ved Bredsted Amts Oprettelse til dette (see Bredsted Amt),
Besiddelserne ved Aabenraa og i Sundeved under Aabenraa Amt.
Det er fandsynligt, at de bistovp-lige Godser ved Svabsted stamme fra det
Bytte, bvorved Bistøpperne istedetfor Gammel-Gottorp og 3 Byer i Svansø
Gøds t Sender-Goes Herred. I Begyndelsen af det 14de Aarbundrede omtales
Bispeborgen i Svabsted („Suaffstede“), der tidligere skal have ligget paa et andet Sted
Led Navn Mylde (Middelborg erindrer maastee herom); Bistop Johan forpligtede
sig 1322 til, at Slottei i al Nød („in allen Nöthen“) stulde staae de holsteenske
GCrever aabent; Slottet blev ved 1372 af Biskop Jøohan Scondelef sorsiærket med et
Steentaarn; 1375 indtoge Holfienerne det og Bistoppen maatte indløse det, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
