Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pelvorm. 255
Ruiner fra Middelalderen, men hvis 40 Alen høie, mørkerøde Mure endnu
bestandigt ere et særdeles vigtigt Sømærke, der fees vidt omkring paa de omliggende
vanskelige Farvande. Øpríndeligt har Taarnet havt et næsten kvadratisk Grundrids,
idet dets Længde fra Øsi til Vest udgjorde paa det Nærmeste 20 danske Alen, medens
dets Brede fra Nord til Syd, der ganske svarede til det tilstødende Kirkeskibs, tun
Var en halv Alen mindre. Hvad ber staaer endnu er alene den vestlige Muur og
de tilstodende Dele af Murene mod Nord og Spyd, hvilke nede ved Jorden paa hver
Side omtrent udgiøre Halvdelen af det Oprindelige. Naar man inde ved Taarnet
graver faa Tommer ned under Grønsværen, finder man den gamle Fod af huggen
Granit med en enkelt Rundstav paa Overkanten. Forøvrigt ere de 45/a Alen tykte
Mure heeltigjennem opførte af siore brændte Muursteen. Ved vandrette Baand eller
Gefsimser er Ruinen udvendigt afdeelt i 4 Stokværk. Der skal findes gamle
Efterretninger om, at Muren før Nedstyrtningen var endnu 3 Afsatser høiere, og at
Taarnets hele Høide dengang udgjórde 100 Alen. Dog er det ikke usandsynligt, at
den første af disse Efterretninger beroer paa en Misforskaaelse, og at den sidste
indeholder en af de ved Beretningerne om mærkelige Taarne faa sædvanlige
Overdrivelser. Indvendig har Taarnets nederste Stokdærk været overspændt med smukke
gothiske Krydshvælvinger, af hvis omhyggeligt udførte treleddede Ribber og
tilslødende Kapper der endnu sees Levninger inde i Bygningens Hjørner. De övrige
Stokværk have havt Bjælkelofter, der fvarede til be ubdendig anbragte Gesimser.
tredie Stokværk bliver de svære Mures Tykkelse formindsket 1 Steen og i fjerde
endnu desuden 2 Steen. Fortyndelsen er begge Steder tilveiebragt ved i det Indre
at lade Muren træde tilbage opefter, medens den ydre Muurflade derimod foroven
og forneden ligger i samme Plan. Hvad der i de tre øverste Stokværk er tilbage
gf en temmelig rig Decoration af spidsbuede Blindinger og Aabninger viser, at
aarnet ikke kan være ældre end fra Slutningen af det 13de eller maaskee snarere
fra det 14de Aarhundrede. Dog lade ikke alle Enkeltheder af Udsmykningen sig med
Sikkerhed opfatte, da mange Stene i disse saavelsom i de store Muurflader
rundtømkring ere sprungne istykker eller ganske udfaldne, hvilke Beskadigelser imidlertid i
høi Gëead bidrage til at forhøie den prægtige Ruins maleriske Udseende. I
Beretninger fra 1838 omtales Taarnet fom faldefærdigt, hvilket Øens Beboere saa
meget mere beklagede, som de ifølge gamle Overeenskomster ere fritagne for at
erlægge Tønde- og Baakepenge i Heveren, saalænge Taarnet staaer som et Sømærke.
tegjeringen bevilgede da et Tilstud af 1000 Rd. til dets Istandsættelse, og det
følgende Aar blev det nederste Stokværk derfor ommuret med en heel ny Stal af smaa
køde Muursteen. Til Bygningens Characteer og Stiil blev der ved denne Leilighed
intet Hensyn taget. Den lave Gavlfeldt, med Aarstallet 1839, ovenover det Sted,
hvor den gamle Indgangsdor til Taarnet havde været, viser noksom, hvorlidet man
da formaaede at bringe det Nye i Samklang med det Gamle. ;
Den egentlige Kirke, hvis Chor er forsynet med Rundbygning, har en
udbendig Længde af omtrent 6- danske Alen og i Skibets Ydre en Brede af 191/2 Al.
horet er Kirkens bedst bevarede Deel. Déet er opført af vulcansk Tuf fra Rhinen
og hviler paa en Fod af to Rækker hugne og profilerede Sandsteen, der bave Lighev
med den Art Sandsteen, som i saa stor Mængve er brugt i Ribe Domktirke, hvortil
den er kommen fra Weferegnen *). Den klart udprægede Rundbuestiil, i hvilken
horet er bpaget, viser med Bestemthed, at det bidrører fra anden Halvdeel af I2te
Aarhundrede eller dog fra en ved denne Periode meget nærliggende Tid. Ved
Halvsøiler er det Ydre af Rundbygningen, bvis Överdeel nærmest under Taget
imidlertid er noget forstyrret, blevet inddeelt i tre Fag. Søilernes Hoveder ere ligesom
Lres Fødder udførte af Sandsteen og have sirlige romanske Former med ophøiede
Slyugninger, der udgaae fra Gabene paa Hoveder oppe under Dækpladernes Hjørner.
kibet bar nu i det Ydre næsien alene brændte Steen, hville vel meesi have de
Øre gamle Former, men dog for Storsiedelen ere lagte i den nyere Tids
Muurkfeer Formerne ere her i det Hele kun lidet characteristiske; Buerne ere for
Storsteden spidse. Men da den under Choret værende Sandsteensfokkel fortsættes med
temme Profil næsten heelt hen til Skibets vestre Ende, og da Soilerne i dettes
øndre Portal have Sandsteenskapilæler, der vel ere udforte i andre Mønstre, men
—
*) Blandt det betydelige Antal gamle Kirker paa Vestkysten af Norre- og Sønderiylland og de hos“
Hggende Her, hville t Løbet af de senere Aar ere underføgte af Aviunct I Helms, er Gaminel“
kirken den eneåe foruden den nadnie Domtirte, i hoilten Grugen af en fremmed Sandsteen er
bleven bemaærket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
