Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Pelvorm.
dog fremvise samme Grundform og romanske Characteer som Halvsøilernes paa
Chorrundingen, bliver der al Grund forhaanden til at antage, at den hele
Muursteensmuur udenpaa Skibet i denne Kirke, som i saa mange andre, kun er en senere
paalagt Skal, der er kommen til at afløse en oprindelig Tufsteensbeklædning,
saaledes som den endnu for Storstedelen er bleven bevaret i Choret. Ogsaa fortjener
det at bemærkes, at Kirkestibets østlige Gavlmuur, der stiger op over den lavere
Chorfiirkants Tag, endnu alene er af Tufsteen. At Kirkens Vestfacade og de
nærmeste Omgivelser deraf vise nyere Muurværk, kan ikke vække Forundring; thi, som
ovenfor antydet, var Taarnet ber bygget sammen med Kirken, og man beed, at det
i sit Fald knuste endeel af denne. Indvendig har Kirken Bjælkeloft baade i Chor
og Skib. Allerede i den katholske Tid var den forsynet med et Orgel; det
nuværende er anskaffet 1713. Om den store, gamle, af Træ udskaarne, malede og
forgyldte Altertavle findes her det Sagn, som ofte gjentager sig andetsteds, at den er
kommen fra Havet drivende ind til Den. Hovedfremstillingen er, som sædvanlig
paa disse Tavler fra Middelalderens Slutning, Christi Korsfæstelse. Langs hen
dver denne findes en Nække Helgener, hvis Midte indtages af en Fremstilling af
den thronende Frelser, der kroner sin Moder. Paa Sidefløienes dobbelte Dørblade
findes endeel mindre, men vel udførte Malerier, fremstillende Scener af
Lidelseshistorien; Christus og andre Hellige have Guldglorier om Hovederne. Ogsaa Kirkens
Døbefoónt er interessant. Den er støbt af Bronce, som en Inudskrift paa den
angiver, i Aaret 1475, og er et meget smutt Arbeide. Den stærkt udadheldende Skaal
er rundtom prydet med 19 gothiske Blindingsarkader, hvori der findes Relieffer af
bibelske og andre hellige Personer. Naturligviis har Kirken havt en Dobefont
tidligere end 1475, og ilke lidet mærkeligt er det, at der er Grund til at antage, at
en endnu ældre Metalfont, som har tilhørt denne Kirke, nu bevares og benyttes
paa et andet Sted. Den betkjendte Ditmarsker Kort Widerik satte sig nemlig, efterat
ban i flere Aar med sin Sorøverskare havde giort gjentagne Indfald i Pelvorm Herred,
i Aaret 1412 i Besiddelse af Gammelkirken, hvis massive Taarn han i flere Maaneder
holdt besat og forskandset, Blandt de Vaærdigjenstande, han førte med sig bort fra
Kirken, nævnes dens Dobefont, hvilken han skal have givet til Kirken i Büsum i
Nordditmarsken, hvor han selø havde hjemme. Den Métalfont som nu findes i den
nævnte Kirke, og hvoraf en Afbildning og Beskrivelse er meddeelt i Quast’s u. Otte’s
Zeitschrift f. chriftl. Archäologie u. Kunst II. S. 229 ff. vidner vel ikke, som man
tidligere har meent, ved en nordfrisisk Indskrift om, at den forhen har tilhørt Kirken
paa Pelvorm; thi dens Indskrifts Sprog er Latin, og dens Inböhold ålmindeligt
18888 Men paa den anden Side vise Bogstavernes Former ligefaa bestemt som
øbekarrets hele Udsmykning *), at det er ikke lidet ælbdre end iðsde Aarbundrede,
og at der altsaa i Mindesmærket selv Intet er, som taler imod de gamle
Efterretninger. Dog beller ikke denne kan have været Gammellirkens ældsie Debefont,
og det fortjener derfor Opmærksomhed, at der udenior dennes Indgangsdor til
Ebhoret ligger en stor smukt tilbugget Sandsteen, i Form af en romansk Søilefod,
men af et saa betydeligt Omfang, at det tilsvarende Søileskaft maatte holde
omtrent en Alen i Gjennemsnit. Der vil neppe være Tvivl om, at denne Fod engans
ar baaret en Steenfont, hvis Alder omtrent svarede til (den nuværende
Kirkevygnings.
Det vil af den her givne Fremstilling være klart, at ældre og nyere Forfatteres
Efterretninger snart om Kirkens snart om Taarnets Opførelse i 11ie Aarhundrede
saavelsom angaaende Mere, hvad hermed staaer i Forbindelse, bestemt modsiges
af Mindesmærket selv. Mere paalidelige ere derimod de forskjellige Efterretninger,
som foreligge om denne, for den nuværende Menigheds Størrelse altfor rummelige
Kirkes store Betydning og Auseelse i Middelalderen. Den havde dengang i vet
Nindste 4 Altere foruden Hovedalteret og det, som fandtes i Hellig-Korses Capel“
hvilket mod Slutningen af Middelalderen ftiltes fra Kirken og senere blev en sely”“
stændig Sognetirke (see nedenfor). Endnu efter Reformationen havde Gammel/
Urken en Tid lang tre Præster. Disses Antal indstræntedes til to 1630, da det
nordre Capellani nedlagdés, og fiden 1793, da ogsaa det søndre Capellani
(Compastoratet) ophævedes, har Kirken kun bavt een Præst.
Den nye Kirke er opsiaaet af et Helligtors- Capel ved Seegaard, der blev.
Indskriftens Anbringelse har denne Metalfont en mærke-“
7I den hele Dannelse, Udsmyknin
udes i Kirken i Rendsborg.
lig Overeensstemmelse med den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
