Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halligerne. 257
forlagt derfra 1517 til et andet Sted kaldet „die Wisch“ og efter Reformationen
blev Sognekirke; den nuværende Kirke er opført 1622, har fladt Loft, Klokkehuus
ved Kirken. Det store Alterblad i Billedhuggerarbeide samt Præbvikestolen af
Snitværk er 1638 kommet fra den nedlagte 100 Ca flere Epitadhier og Oliemalerier.
Godset Seegaard har sin Oprindelse fra de gamle Stallere, af hvilke Edlef
Knudsen eiede det 1470, hans Søn Knud Evlefsen 1473; ved kvindelig Arvefølge
kom det til Familien Meinstorff, som eiede det 1589—1664; derpaa b. Thienen,
1679 Magnus v. Wedderkop, 1768 Bahnsen, 1807 Tedsen; 1828 blev Godset solgt
til Landskabet Pelvorm og underlagt samme; Patrimonialretten ophævedes 1837.
Lidt udenfor Nordhallig laae Buphever Kirke, der var bygget 1499, blev
ødelagt i Vandfloden 1634 og nedbrudt 1640.
Halligerne.
Hoge, 1148 Todr. Land, ligger, i mindst Afstand, knap 1/2 M. fra
Pelvorm. Foruden Kirkegaardsværftet 9 beboede Værfter. 231 Indv. (1855:
243, 1845: 258, 1825: 393, 1794: 480); 69 Huse*). 3ndvaanexne
have deres Hovedindtægt af deres Køer og Faar; nogle fare tilsøes og
lægge paa den Maade lidt tilside for de gamle Dage, som disse Øboere
næsken aldrig opgive at ville tilbringe i deres Hjemstavn.
Øen hører til Landskabet Pelvorm, danner en egen Commune og
har sin egen Præst (der kaldes umiddelbart af Kongen) og sin egen
5 72 Præstekaldets Indtægter er efter Gjennemsnit af 10 Aar
286 Rd.
Hoge hører, som dens Navn ogsaa tyder paa, til de høieste blandt Halligerne
(4 Fod over almindelig Flod), men desuagtet er den dog, siden den ved den
store Mandrenkelse 1362 adskiltes fra Nordstränd, stadig aftaget; dens Beliggenhed,
uden Beskyttelse af noget forliggende Land, forklarer noksom dette. Endnú i 1713
angives Øens Størrelse til 2523 Skattetønder; ved acerete Begyndelse
var den 1662 Tdr. 1793 havde den endnu 14 Værfter. Efterat den gamle Kirke
1362 var bleven ødelagt, fik Øen forst igjen en Kirke (den nuværende) Aar
1637; den forstørredes 1690, men beskadigedes meget i Vandfloden 1825, da Vandet
stod 21/2 Fod bøit i den (og det uagtet den ligger paa et 12—14 Fod høit Værft og
dette iglen paa den 4 Fod over almindelig Flod høie Ø); den har fladt Loft, intet
Taarn, er siden 1825 2 Fag mindre end før; Alter, Prædikestol og Døbefont ere
komne fra den 1634 ødelagte nordstrandske Kirke Ofterwold.
Langenæs og Nordmarsch, to nu med hverandre til een Ø
forbundne Halliger (hvoraf Langenæs er den østlige og Nordmarsch den
vestlige), beliggende 5/4 M. nord for Pelvorm og næsten ligesaa langt
fra Faftlandet, af Areal 2112 Tdr. Land (ved Aarhundredets Begyndelse
2973 Tor.). Øen er gjennemdraget af talrige Banddrag (Schlothe);
Indvaanerne boe paa 20, 12—14 Fod høie, Værfter; deres Antal var
efter sidste Folketælling 97 Mandf, og 141 Ftm. eller ialt 238 (i 1855:
272, i 1845: 268). Husenes Antal var i 1859: 70, hvoraf 7 paa
Buthvel. Kvægavl er Hovederhvervet; som Forholdstallet mellem
Mandfolk og Fruentimmer antyder, fare Mange tilsøes. Øen hører til
*) Paa Halligerne ere Jorderne fordeelte mellem de enkelte Værfter, sagledes at
Værfstens Beboere haäve baade Græsning og Holand i Fællig; det sidste
udmaales aarlig efter et bestemt Forhold; kil Græsningen har hvert Sted Adkomst
for et bestemt Antal Køer og Faar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
