Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koldenbyttel Sogn. 285
Blandt de nævnte 1 Teglværk, 2 Vindmøller, 5 Kroer, 3 Skolebygninger,
14Fattigboliger. Af Gaardene ligger 1 med 100—150 Dsl. og 10 med
50—100 Dssl. i Herrenhallig; disse ere kongelige Arvefæstegaarde, der
svare en aarlig Kanen. En betydelig Deel af Sognets Jorder er uden
Bygninger.
3ndvaanere: 970. Studefedning (over 7/4 af Sognets Jorder
græsses) og Agerbrug er Hovederhvervet. Dyrkning af Haveurter, der
sælges i det nærliggende Frederiksstad, er ilke ubetydelig; derimod har den
tidligere industrielle Birksomhed tabt sig med Uldvæverierne i Kjøbstaden,
hvorpaa den var baseret. 3 de sidste 40 Aar skulle henved 50 Gaarde
og Huse være nedbrudte i Sognet, og Indvaanerantallet som Følge deraf
være aftaget. Denne Omstændighed maa fornemmelig tilskrives
Studegræsningens Udvidelse paa det egentlige Agerbrugs Bekostning.
Sognet hører under Landskabet Eidersteds Jurisdiction (Garding),
Østerdelens Landret, Østerdelens Landskriveri (Tønning), Østerdelens
Penningmester (Tønning), Tønning Physicat (Tønning), tredie
Digebaands Diggrevskab (Kating), det sidste dog med Undtagelse af
Herrenhallig, der er udsondret af Digebaandet. Det danner Landskabet
Eidersteds 1—4de Lægd. Sognet har 2 Lensmænd; Herrenhallig
indbetaler imidlertid Skatter og Afgifter directe til Landskriveriet. Sognet
inddeles i Nørre-, Sønder-, Øster- og Vester-Kvarteer. Til fom
JInteressent at udøre Stemmeret i Communen udfordres Besiddelse af
40 Dagslet Jord. Præstekaldet er Valgkald; dets 3ndtægter anslaaes
til 1200 Rd. aarlig. Kirken eier 57 Dagslet contributionsfrie og 9 Dsl.
contribuable Jorder, samt 5 Dsl. England („Spätingland“); af Capitaler
c. 2000 Rd. Horedskolens Lærer er tillige Organist og Degn. Et
Fattiglegat, stiftet 1785, udgjør 3 Dsl. 1 S. Lord.
Kirken, der har været indviet til St. Leonhard, mangler Taarn, men har et
ottekantet slankt Spiir ovenover Choret, hvilket er blevet opsat 1826 istedetfor det
tidligere sexkantede, som var afbrændt ved Lynild den foregaaende Sommer. Kirken
selv er en ret betydelig, men ogsaa en meget sammensiytkét Bygning, i hvis Ydre
der findes en broget Sammenblånding af raae Kampesteen, røde Muursteen og
rhinlandst Tuf. Detie sidstnævnte Materiale har ganske vist oprindeligt været det
eneherskende i Choret, der tør antages for den ældste Deel af Kirkebygningen, og
hvorpaa den gamle Angivelse om Kirkens Anlæggelse ved Aar 1200 synes godt at kunne
passe. Men navnlig i det Ydre er Choret en senere Tid saa godt som heelt blevet
ømbygget med Muursteen, bvorved det mod Øfst har faaet en tresidet Afslutning med
fremfbringende Muurstiver paa Hjørnerne. De Friseornamenter, som nu findes
under Taget paa begge Chorets Sidemure, have vel ved Muursteensfornyelsen faaet
en kantet Form, men minde dog endnu om de paa Tufsteenstirkerne sædvanlige smaa
romanske Rundbuer. Udvendig kan man som Følge af disse Fornyelser nu kun see
Tufen nogle Steder paa Nordsiden. I det Indre af Choret findes den derimod
endnu i sterre Udfstrækning under Kalkpüdsen, og man seer den ogsaa opye ovenover
Kirkens Loft i den Muur, som bæres af den ründe Chorbue. Kirkens Skib er
opført af raae Kampesteen, hvilket ikke blot gijælder om dets ældste Deel, der — som
den oprindelige, tilmurede Dør paa Nordsiden viser — har Rundbuen iil Særkjende,
men ogsaa om den senere tilføiede Forlængeise deraf mød Vest, hvori de nu
brugelige tvende spidsduede Indgangedere fra Nord og Svd findes anbragte. Da der
aves en Efterretning om, åät Kirken skal være bleven udvidet omtrent ved Aar 1400,
er der Grund til at antage, at berved menes denne Forlængelse. Altertavlen
hidrører fra Slutningen af Middelalderen; den er udstaaren af Træ og fremstiller
som sædvanligt Korsfæfielsen. Tidligere har Kirken endnu havt et andet Alter. Den
smutte Døbelont er forsærdiget af Marmor oag foræret til Kirken af Lensmanden
Peiers’s Børn. Ved den omfsattende Ifandsætielse, fom Kirken undergik 1826—30,
ere flere Forandringer foretagne. Dek gamle „Lighuus“, som var en senere Til-
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
