Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Koldenbyttel Sogn.
bygning foran den sydlige Indgangsdøor til Choret, blev nedbrudt. I det meget
brede Skib havde der tidligere bæret tre Rækker Stolestader; nu blev der kun tvende.
Det lille Orgel, som Kirken havde faget 1758, og som befandt sig i Skibets
vestlige Ende, blev meget betydeligt udvidet og sat i en fortrinlig Stand for en
Beköstning af 3767 Mk.
Påa Kirkegaarden, hvor det af Tommerværk opførte Klokkehuus findes, sees
Cornelius van der Loo’s Begravelse; han skal her under et Lindetræ forst have
forkyndt den lutherske Lære. Endvidere en Liigsteen over den koldenbyttelske
Raadmand Peter Sax, der var født paa Nordstrand den 6te September 1597, og, efter at
have modtaget en lærd Opdragelse, bosatte sig paa Gaarden Drandersum*) i
Koldenbyttel Sogn. Han helligede sig Studiet af sin Fædreegns Historie, og en talrig
Samling af Haandskrifter ere Frugten af hans mangeaarige Samlerflid**). Då
man 1751 aabnede hans Begravelse laae der i Kisten en Blyplade med følgende
Indskrift: „Ad fossorem.
„Improbe, tolle manus, post fata quiescere fas est,
„In cineres gratum te decet esse meos.“
: „Petr. Sax 1662.“
og man antager, at hans Død indtraf i dette Aar.
Ogsaa et Mindesmærke findes paa Kirkegaarden over 25 ved Frederiksstads
Forsvar 1850 faldne danske Krigere.
JZndtil 1819 var der ved Kirken ansat en Diaconus; den tidligere
Diaconusbolig er nu indrettet til Hovedskole.
Den Deel af Koldenbyttel Sogn, der først blev inddiget, er udentvivl
Drandersum med Vesterbøl, og dette Arbeide skal være udført 1210. Senere indtoges
Badenkog, som det berettes 1252, og Koldenbyttel sluttede sig derefter til Witswort
Sogn ved Valsbøl og Byttelkogs Inddigning, der sættes til 1255 (see Witswort).
3 Forening med Naböosognet indtog man dernæst Riesbølkog 1371 da Dingebølkog
1400. Tivbligere gik en Arm af Eideren og Trenen øst og nord om Sognet,
hvorved Digernes Vedbligeholdelse blev besværliggiort. Da derfor Damkogen var bleven
inddiget 1489, indtråadte en væsentlig Forandring til det Bedre, og Koldenbyttel
Sogn inddigede 1515 Peterskog eller, som den efter Kirkens Skytspätron dengang
kaldtes, Leonhardskog” ). Dermed var Nordeideren ganske aflukket paa den søndre
Side, men endnu flød Trenen umiddelbart forbi Sognets Diger, og denne Flod var
paa hiin Tid aaben, saa at Flod og Ebbe gik op imod Hollingsted. Fra
Koldenbyttel til den ligeoverfor liggende Oldekog i Stapelholm var imidlertid kun en kort
Strækning, og man besluttede derfor 1570 at afdæmme Floden, hvorved en betydelig
Deel Land langs Trenen blev sikkret mod Oversvømmelse og Digerne paa begge
Süder gjorte undværlige. Dette vanskelige Foretagende blev udfort under Ledelse af
en Husüm Borger, Bendix Benzen den ældre, „ein in Spadelandes Rechten erfahrner
und berühmter Mann.“ Man begyndte med at lægge 3 Sluser paa Forlandet, der
hvor senere Byen Frederiksstad blev geer og efterat Trenens Vande vare ledede
igiennem disse, lukkede man det gamle Treneløob den 4de Juli 1571 og opførte
Diget endnu inden Vinteren til sin fulde Høide. Foruden Slapelholmerne,
Eiderstederne, Mildsteds, Ostenfelds, Svabsteds og Hollingsieds Sognebeboere, der efter
Digeforfatningen vare pligtige til dette Arbeide, maatte ogsaa Indbyggerne i
Eidersteds fiernere Dele, saavelsom Byen Husum samt Lundenberg og Hatsted Herreder række
bjelpsom Haand, og der var ialt nogle tusinde Mennesker beskjeftigede. Forinden den
af Regjeringen befsalede Inddigning kom til Udførelse, var det besluttet, at Staten
skulde forblibe Eier af det indvundne Land, navnlig Herrenhallig †), imod at lægge
og vedligeholde de fornødne Sluser; de til Inddigningen pligtige Jordeiere
derimod, hvis gamle Diger gjordes overflødige, skulde paa deres Side opføore og
vedligeholde det nye Dige. I denne Overeenskomst er Grunden at søge til Statens
Förpligtelse til Vedligeholdelsen af Frederiksstads Sluser og til den påa Gaardene i
Herrenhallig hvilende Fæsteqvalitet. Disse bleve oprindelig anlagte af dertil
indkaldte Hollændere. De nye Sluser viste sig imidlertid snart utilstræktelige for Af-
*) Den nuværende Staatshof eller Stallershof, bvillet Navn den fik, fordi Baron Nicl. v. Gers“
dorf boede her, der fra 1722 tl 1735 var Staller i Landstabet Eidersted.
*5) Ivf, Literaturover igten S. 270
* ) Voltmar omtaler en ny P kog i Koldenbyttel Sogn, der skal være inddiget 1624.
4†/ Dens rette Ravn er Herrenkog, uien da den ikke er forsynet med Dige imod Trenen, har man
kalvt den Herrenhallig. Domainejord kaldes i Marsten Herrenland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
