Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldenswort Sogn. 293
værelse haves dog ingen bestemte Efterretninger, og den synes at have luktet sig i en
meget tidlig Tid, navnlig før Inddigninger bleve foretagne, Vel er P, Sax af den
Mening, akt Diget ved Hochbrücksiel oprindelig har været Everschops Søvige mod
denne Eiderarm, og at det først efter Vandfléden 1300, da Everschops Diger
ødelagdes, blev omlagt mod Heveren og bragt i Forbindelse med Oldeneworts Diger
paå den anden Side af hiin Eiderarin, men denne Efterretning turde neppe have
Sandsynlighed for sig, og Mellemdiget ost for Öffenbølkogene lilligemed dets
Fortsættelfe mød Nord, den saakaldte Landmark, ere vistnok fra Begyndelsen af anlagte
mod Heveren. Udenfor dette Dige er Veferoffenbøl-Kog med stort Besvær inddiget
1470 da Øfteroffenbøl-Kog 1529. Disse Koges Navne minde om det tidligere Sogn
Øffenböl, der skal være ødelagt i Vandflod, og af hvis Jorder de nævnte Koge
udgiøre en Deel. Sognet nævnes i det slesvigske Domcapitels Register fra 1352, hvor
Let hedder: „Vicaria Beati Nicolai habet in parochia Offenhul juxta Ecctesiam 40
demet“ — men findes ikke i Capitlets Liber eensualis fra 1436 Udenfor
Offenbølkogene inddigede Oldenswort, Teienbøl og Ulvesbøl Sogne samt nogle
Juteressenter i Østerhever 1553 Gamtinelnykog, hvilket Arbeide medtog 7 Aar. Ogsaa mod
“Syd ere Inddigninger til forskjellig Tid foretagne ved Eideren. 3 det 13de
Aarhundrede gik en Arm af denne †lod gjennem Harblettogene, mellem Hoherewort
(Oldenbove) og Langehemme ned igjennem den nuværende rvrrer reterts ot og denne
Arm var rimeligviis Hovedløbet paa hiin Tid. Dengang gik det i Kong Abels Kronike
omtalte Eiderdige indenfor Gl.-Harblektog ad Hoyerewort til, ned forbi Møllen og
øst for den høie Varft Toftiug iil Diekhusen. Ligesom Öldenswort
Vandløsningscanal, hvor den gaaer igjennem dette Strog, taldes Gamle-Eider, saaledes kan
ogsaa det gamle Løb forsølges i Lavningerne vest for Langehemme. Efterat denne
Eiderarm omtrent ved Aar 1300 var overdiget af Venne Peters og hans Frænder,
inddigedes Gl.-Harblektog i det nordlige Zndløb af hiin Arm, altfaa neppe, som
det berettes, 12/ Det bar i hiin ældre Eiderarm, at Kong Abel gik ind med sin
Flaade og landede „iu eine Hauen genömmt Öthersholl, edver Otteisholl““), og
det er saaledes fuldkömmen rigtigt, haar Krøniken betegner hans Leirplads som
liggenve tæt indenfor Diget ved Eideren, d. v. s. den nu lukkede Arm af Floden.
ðøføvrigt beretter P. Sax, at den saakaldte Öldenswort-Seitewende, der adskiller
ldenswort fra Tónniag og Kotzenbøl Sogne, bar været Oldensworts oprindelige
Sødige, der fra Tetenbøl-Hsterkøa aik ned til Diekhusen (Boydiekmanshusen), men
dette er neppe iroligt, tbi de starpe Bugter, hvormed Diget følger Fenneinvdelingen,
giør det sandlynkigt, at det ikle eprindeligt er anlagt som Sødige. Øst for
Dietbüsen siges en lílle Aøg at være iudriget, hvis Spor imidlertid ikke nn lader sig paavise.
31 Då den gottorpske Hertrug Johan Adolf havde stjænket Forlandet uvenfor Gl.
Harblekkog til sin Raad Hieronimus Müller, Stalleren Hermann Hoyer og
Landskriveren Asmus Moldenit, lode disse Ny-Harbleltog inddige 1612 ved Joh; Claussen
Rollwagen *3), og i det paafølgende Aar inddigede den Samme for Hertugens og
bans Moders Re-ning Søndre- Frederikskog ved Tonning.
Hoyerswort adelige Gods oprettedes af Kong Frederik Il.“ som det
sædvaulig berettes, 1564**) for Caspar Hover, der fra 1578 til 1594 var Staller
i Eidersted. Bedstefaderen, Jakob Hoycr, herte hjemme i Grevskabet Hover o var
1523 anfat i dansk Krigstjeneste, tilligemeb Faderen Hermann Hoyer, sædvanlig kalvet
ange Hermann, der var forste Gang gift med en naturlig Datter af Kong
Lrederik I., og i sin Tid beromt for sin Tapperbed. Af dennes andet Ægteskab†t )
med Maria Splenters fødtes Caspar Hoyer 1540. Han skal være opdraget sammen
med Chriåian 1lI.s Sønner og blev senere, efter at have uddannet sig ved
udenlandske Høiskoler, ansat ved Hoffet og benyttet ved sforstjellige diplomatiske Sendelser.
1565 ægtede han Anna Wolf og traadte i den gottorpske Hertug Adolfs Tjeneste, i
hvilken han navnlig udmærkede sig ved sin Virksomhed som Staller i Eidersted.
Han eiede benimod 1400 Hagslet Jord i Landskabet, hvoraf 448 Dagslet ved et
Pakent af 1587 sorleneres med adelige Rettigheder, men efter Forleningsdocumentet † †)
sönes Hoyer alt tidligere at have faaet adelige Friheder for andre Jorder. Jorde-
—
) 1012229 Haanbdskrifter findes Stedet taldet Oddeasstild, hvilket J. N. Schmidt udtyder soum
ensiet.
„) Øm denue Mands Virtsomhed fee Østerhever og flere Sognes Bestrivelse. r.
I Demte Aarstal turde mulig ittun vøre at forstaae om den gamlte Bygnings forste Opforelse.
1 Lfter Heimreich af førüe Ægtestab.
† 65 Trytt l Þrovinzialber. 1760, S. 63r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
