Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Oldenswort Sogn.
godsets Besidder fik Jagt- og Fiskeriretten i Sognene Koldenbyttel, Witswort,
Oldensvort og Tetenbøl, hvor Eiendommene vare beliggende. Da det nuværende
adelige Gods ikkun omfatter 188 Dagslet, sees betydelige Dele efterhaanden at være
fraskilte og deriblandt vistnok den fokhen adelige Gaard Wolfsbøl i Tetenbøl Sogn,
der skal være opføort af Sønnen Conrad Wolf Hoyer. Selve Herregaarden opføre
Caspar Hoyer 1591, nogle Aar før sin Død. Den er omgiven med dobbelte Grave
og mægtige Træer*), der tilligemed Bygningens ærværdige om end forfaldne Ydre
svare til Stedets minderige Fortid. Her vises endnu det Værelse*”), som Kong
Frederik IV, beboede under Tønnings Beleiring 1713, og herhen maåtte de svenske
Tropper tilligemed Grev Steenbock tilfods marschere for at nedlægge deres Vaaben.
En Jernbøile paa Taarnets Muur minder, ligesom det skumle Kjælderhul, om en
Tid, da Hoyerswort var Stallersæde. I Salen vises Blodpletter, der hidrøre fra
en Eidersledsk Jomfrus pludselige Død som Foølge af Overanstrengelse i en Dands.
Caspar Hoyer døde i Husum den 19de Novbr. 1594, og efter ham blev Sønnen
Hermann Hoyer Staller i Eidersted og Besidder af Hoyerswort. I hans Tid udfortes
Mange betydelige Arbeider, saaledes begge de Eiderstedske Baadfarter og en Række
nye Inddigninger og han roses meget for sine Fortjenester af Landskabet. 1599
ægtede han Anna Owens (see Koldenbyttel Sogn), der efter Mandens Dod 1622
forblev i Besiddelse af Godset indtil 1632, da hún folgte det til Hertuginde Augusta.
Anna Owens var bekfendt for sit Hang til religiøst Sværmeri og sine mystiske
Skrifter; hun døde i Sverrig. Den gottörpske Heriug Frederik overlod 1647 Godset
til Rentemester Joachim Danhckwerth, Fader til den for sit historiske Værk bekjendte
Caspar Danckwerth, der er født i Oldenswort Sogn. Paa Taarnets sydlige Muur
sees en Indskrift huggen i Sandsteen saalydeade:
Joachim Dankwerth
et
Giara Luthen
conjuges
Restauratores
harum Æduum.
Anno Christi
MDCXL VIII.
Efter Joachim Danckwerths Enke kom Godset 1656 til hendes Svigerson
Kammerraad Andreas Cramer, i hvis Slægt det blev til 1732, da det solgtes til Andreas
Johan Saurius; 1733 blev det solåt til Carl Fred. Vilh. Køpke til Wisch, hvis
Arvinger 1737 overlode det til Søcapitain Jacob Bruyn de Wolff; hans Søen
Hofagent Christian Bruyn i Ekernførde solgte 1767 Gaard og Gods til Kjøbmand
Peter Wolfhagen i Tønning, og dennes Arvinger afhændede det atter 1771 for
20,000 Rd. til Branddirecteur Voy Hamkens, hbis Familie endnu eier det.
Da Olbdensvort Kirke blev ombygget 1785, holdt Sognet Gudstjeneste i et paa
Hoyerswort dertil indrettet Locale.
Oldenéeworts Navn, der tidligere ogsaa findes skrevet Aldenswürde, antyder
Stedets hoøie Alder. Det var Stalleren Caspar Hoyers Hensigt, ligesom han skaffede
Tønning og Garding Kjøbstadsret, at faae ogsaa Oldenswort, der dengang var en
Flække, ophøiet til Kiøbstad, men Døden hindrede ham i denne Plans Udforelse.
Efterat næsten hele Flækken 1781 var afbrændt, ønskede Communen ikke at beholde
Flækterettigheden, der blev ophævet 1800.
3 Düwmarskerfeiden 1415—16 leed Oldenswort meget; ligeledes 1713, da
Svenskerne og senere Russerne laae ber. General Steenbock havde en kort Tid sit
Hovedavarteer i Oldenswort, og i Præstegaarden vises endnu en Sal, hvor Kong
Frederik IV. og den russiske Czar afsluttede Overeenskomsten om den svenske Armees
Leeriette den 16de Mai 1713, ifølge hvilken Grev Steenbock capitulerede med
11,000 Mand. 2
*) I disse Træer byager Heiren Rede, hvillet ikte nogetsteds ellers vides at være Tilfælde i Eider“
fled. Som betjendt fister Fuglen ander Edbetiden i de tatrige Putter paa Vatterne. 7
**3 Tegningen, som findes medgiver dette Væik, seer man Kongens Værelse i de 3 Vinduer i
Andersie Erage nærmest Taarnet. Fra dette fore nogle Trappetrin ned i den rummeliqe For“
bal, hvorfra man giennem Hoveddøren kommer ud i det Frie. Den ældste Deecl af Bygningen
danner en Vinkel med den i Tegningen viste og har kun een Etage. Over Dorportalen ftaaecr
Karstallei 1757 og bøiere oppe over Vinduet 1564.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
