- Project Runeberg -  Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig / Første Bind /
297

Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kotzenbøl Sogn. 297

Nørrebaadfart*), der dog sjeldnere benyttes som Vandvei. Paa en
Strækning gaaer Canalen langs Chausseen og følger derpaa den lille
Halvchaussee, som fra Hovedchausseen fører op til Tetenbøl Sogu.
Mod Nord og Lst begrændses Sognet af gamle Mellemdiger, nemlig
det saakaldte Junkendige, Kleihørndige og Öldenswort-Seitewende.

Soøgnet, der inddeles i Nord- og Syd-Kotzenbøl, har ved Kirken
en større Samling Gaarde og Huse, der fortrinsviis benævnes
Kotzenbøl, med Præstegaard og Skole; syd for denne Axendorf med
Vindmølle; mod Nord Kleihørn ligeledes med Vindmølle. Jalt i Sognet
1 G. med over 150 Dsl., 5 G. med 50—100 Dsl., 5 G. med under
50 Dsl., 12 H. med Jord og 21 H. uden Jord. Blandt de nævute
1 Skolebygniug, 2 Møller, 4 Kroer.

Indvaanere: 274. Agerbrug og Studefedning (Halvdelen af
Jorderne græsses) er Hovederhvervet. Sognet hører under Landskabet
Eidersteds Jurisdiction (Garding), Østerdelens Landret, Østerdelens
Landskriveri (Tønning), Østerdelens Penningmester (Tønning), Tønning
Physicat (Tønning), tredie Digebaands Diggrevskab (Kaling). Det
danner Landskabet Eidersteds 30te—3lte Lægd; Sognet har 1
Lensmand. Stemme i Communen have 3nteressenterne, der maae eie mindst
30 Lagslet Jord. Nogle Steder ere henlagte til Kotenbøl Kirke, men
høre ellers til Oldenswort og Tønning Sogne.

Sognet er et Valgkald. Sognepræstens aarlige Indtægter anslaacs
til 1600 Rd. Kirkens Indtægter ere betydelige, og Tilskud fra Sognet
sjelden fornødne. 3 forskjellig Jordrente har den aarlig c. 420 Rd. og
2121 frrerrst c. 26 Dagflet Jord samt Capitaler til Beløb 5453 Rd.
2 Sk.

Den meget smukke og ret anseelige Kirke ligger paa en høi Værft omgivet af
Træer lidt syd for Landeveien fra Tønning til Garding, og har ifølge Inöbskriften
paa den gamle Klokke vistnok været indviet til St. Nicolaus. Der er maaskee ikte
nogen af bore Landsbykirker, hvis Ydre i saa bøi Grad bærer Præget af en
gjennemført Gothik. Den er opført af store røde Muursteen der ére lagte i vexlende
Sktifter af luiter Løbere og af lutter Bindere paa samme Maapde som i nyere
Muurværk. Deus regelmæssigt anlagte Korsfløie ere oprindelige Dele af Kirkebygningen
selv, høis Chor imod Öst endér i en tresidet Slutning. De tvende smukke
spidsbuede Portaler paa Stibets nordlige og sydlige Side ere i Hjørnerne prydede med
ottekantede, snoede Soiler, hvilke ere besatte med polygone Baand om Midten og
tidligere havde Løver liggende over deres Capitæler. 9øå den sidste omfattende
Restauration 1857 59, ved hoillen Kirken fik et nyt Taarn, nyt Skifertag og høie
Stobejernsvinduer m. m., fandtes der endnu i Kirkens meget høie spidsbuede

induer Levninger af Stavværk og høie Poster, som vare udforte af Sandsteen.
mellem Binduéerne fremtræder der i hele Bygningens Ydre gothiske Muurstiver.
ndvendig har Kirken Bjælkeloft, der er muki malet og besat med Gulostjeraer i
de himmelblaae Nellemrum imellem Bjælkerne. Det brede Skib havde tidligere tre,
nu dog kun to Rækter Stolestader, og Kirken gjør i sin Heelhed et meget lyst,
venligt og tiltalende Indtryk. Om denne mærkelige Kirkes Opførelse bave vi tillige
Mere omstændelige Efterretninger, end det ellers er sædvanligt. Den skal først være
vygget 1365 — det vil sige af Steen; thi en Trætirke har Stedet ganske vist
havi for den Tid, og der kan heller itke være Tvivl om, at Taarnet, fom er ældre
fnd den egentlige Kirke, allerede har været forbundet med en Steen bygning, inden
runden i Aaret 1168 blev lagt til den nve Korsbygning. I Slutningen af
Sommeren 1492 begyndte man at lægge Tømmerværket op paa denne; da de forste
iælker heisedes op over Choret, vare Hertug Frederik og „den gamle Dronning”“

*) Den anlagdes 1612 under Johan Rollwagens Ledelse for 14,500 Mtk. Lybsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tjpslesvig/1/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free