Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Kotzenbøl Sogn.
(2: Dorothea, Christian I.’s Enke) tilstede. I det folgende Aar kom Choret under
Tag, og endelig 1495 indviedes Kirken og Høialteret af Bisktop Eggert Durtkop, der
nogle Dage efter indviede enduu tvende andre Altere og atter et Par Dage senere
méeddeelte Børnene Confirmattonens Sacramente i den nye Kirte. Der kan uagtet
den nævnte Eiendommelighed ved Steenskifterne i dens Mure ikte være Tvivl öm,
at det er den ved hiin Tid byggede Kirke, vi endnu have for os. Bygningens egne
Former ligesaavel som Alt, bväd man veed om Sognets og Kirkens Historie, taler
bestemt derfor. De mange gamle af Træ udforte Inventariesager, som findes i dens
Indre, vidne ikke mindre imod den Antagelse, at en Brand skulde have fortæret den
† det føolgende Aarhundrede. Denne Kirke maa da indtil videre betragtes som den
ældste siklert daterede Bygning, i hvilken de nyere Muurskifter vides at forekomme
hertillands. Det meget omfangsrige Taarn foran Kirkens vestre Ende, er, som alt
ånført, ældre end denne selv, og dette er derfor ogsaa opført i de i Middelalderen
sædvanligste Muurstifter. Det er nu kun lavt, men har upaatvivlelig tidligere yæret
meget høiere. At her engang har fundet en Nedstyrtning Sted, sees endnu af den
knuste Hvælving over det nederste Stotoærk, hvoraf nu kun Sporene ere tilbage.
Ved Kirkens sidste Restauration er Taarnet blevet afsluttet foroven med et ganste
lille Træspiir af gothist Form. Det er sandsynligt, at dette Taarn er omtrent af
samme Alder som den største og ælvste af de deribærende Klokker. Paa denne staaer
følgende Indskrift: „Maria bin ick geheten. dat kerspel to kotsenbull let mi gheten.
o réx glorie veni cum pace. sanctus nicolaus. anno dni mece L XIII. vox mea vox
vite. voco vos. ad sacra venite. per mea-——–- defunctos plango. vivos voco.
fulgura frango.“ Den mindre Klokte er støbt i Husum 1717. Kirkens ottekantede
Døóbefont er temmelig plumpt hugget af en sortladen, fremmed Steenart. Den er
prydet med fire raat udføorte Hoveder; i nveste Tid er den overmalet. Altertavlen
er udskaaren af Træ og bærer Præget af Middelalderens Slutningstid. Under dens
nyere Overmaling stimier man disfse Ord: „Anno 1506 do is dies Altar geset
worden.“ Forudéen Hovedfrenstillingen, der som sædvanligt er Korsfæstelsen, findes
der deels i Midttavlen selv, deels i Sidefløiene otte mindre Fremstillinger af
Lidelsesbistorien. Øverst sees Jomfru Marias Kroning og tillige den hellige Jomfru som
Himmeldronning med Barnet paa Armen. Tablens Indfatning er dog ikke ældre
end Midten af forrige Aarhundrede, og de udskaarne Figurer inde i Tavlen ere i
nyeste Tid malede hvide ved Hjælp af Perlefarve. Af Kirkens ældre udskaarne
Træsager fortjener at nævnes et stort Crucifix med Maria og Jobannes ved Siden i
den nordre Korsfløi. en Læsepult og 5 gamle Chorstole samt Degnestolen i Choret;
paa den sidste staaer: „Hans Volqwarss. Anna Hans. Anno aMDLXV.“ Kirkens
Epitaphiemalerier ere uden Værdi. Om en gammel Rustning og et Sværd, som
hænger paa Skibets nordre Muur, hedder dek, at de skulle have tilhort General
Steenbock (?). ;
Under DHitmarskernes sjendtlige Indfald 1415 og i Svenstekrigen 1713, samt ved
Tønnings Beleiring i det paafølgende Aar leed Sognet meget.
3 Rotzenbøl Sogn laae tidligere en adelig Gaard, der var opfort 1468 af Tete
Fedderken. Denne var ved Joen Joensens Døod 1462 (jvf. S. ) bleven Staller
över de tre Lande Eidersted, Everschop og Utholm. Paa hans Tid blev der 1466
vedtaget en Landret i Garding Kirke, der er affattet i 20 Paragrapher og endnu
stal findes i Landskabets Archiv i Tønning *). Om denne Sialler fortælles ogsaa,
at han var iblandt dem, der bevægede Kong Christiern I. til at afstaae fra fit Försæt
at afbrænde Byen Hufum, til Straf for dens Deeclagtighed i det 1472 af Kongens
Broder Grev Geert reiste Oprør. Efter Tete Fedderkens Død 1474 blev Sonnen
Boøi Tetens Staller, hos hvem Kong Hans boede, da han 1485 besøgte Eidersted.
Til denne gamle Slægt hørte ogsaa de senere Stallere af den Sieverstke Familie
(ee Garding Sogn).
Kotenbøl Sogn skal tidligere have været langt stærkere beboet end nu og efter
Schröder have udgjori 6 faakåldte „Elterskab“ (efter Andre 8 Bondelag), nemlis
Syd- og Nord-Köhenbøl, Riksbøl, Forsbol, Stetsbøl og Folkvard Batens Elter”
skab, hvilket sidste tildeels hørte til Öldenswort og Tønning Sogne. Ogsaa det
egentlige Eidersteds Fristed eller Fribierg var her, og den gamle Buremansvei gik
igjennem Sognet.
Z. N. Scmidt udleder Sognets Navn fra Kothsaten d. e. Kaadnere, analost
*) Trykt i Provinzialber. 1790, 1ste Hefie S. 69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
